Filmkonsulent vil sørge for 50/50-kønsfordeling

Trods mange ord og initiativer er kønsfordelingen stadig skæv, hvad angår instruktører af danske spillefilm.

I det aktuelle nummer af Filmmagasinet Ekko fremgår det, at kun 26 procent af danske spillefilm med støtte fra Filminstituttet har haft en kvinde som instruktør i 2019. Det er en lille fremgang i forhold til perioden 2012-18, hvor kvindelige instruktører stod for tyve procent af filmene.

Mange mener, at det går for langsomt, og flere personer i filmbranchen har talt for i en periode at indføre kvoter. Men det har Filminstituttet hidtil afvist.

I et opsigtsvækkende interview på Filminstituttets hjemmeside fremgår det, at filmkonsulenten siden 2018, Silje Riise Næss, har taget sagen i egen hånd og vil sørge for at fordele støttekronerne ligeligt mellem mænd og kvinder.

”Øjøjøj, jeg holder regnskab. Jeg har overgået mit tidligere niveau af matematik i de år, hvor jeg har arbejdet med film. Procentregning er blevet en rygmarvsreaktion hos mig,” siger norske Silje Riise Næss.

”Min andel af støtter med kvindelige filmskabere er 50 procent, og det er identisk med kønsfordelingen på de ansøgninger, der lå og ventede på mit skrivebord på min første dag på Filminstituttet. Det skyldes både tidligere konsulenters gode arbejde og muligvis også, at man ikke skal google meget på mig for at finde frem til, at jeg interesserer mig for kønsperspektivet.”

Det kræver handling nu
Det Danske Filminstitut har stået for, at hver enkelt projekt primært skal vurderes ud fra dets kvaliteter eller mangel på samme. Også her har Silje Riise Næss en lidt anden tilgang.

”Jeg har et kæmpestort ansvar, for det er jo mig, som prioriterer. En øvelse som konsulent er at blive bevidst om, at når man siger ’ja’ til et projekt, vælger man også flere andre fra,” siger konsulenten.

”Jeg kan ikke nøjes med at se på, om det enkelte projekt er godt. Jeg er nødt til at tænke på min totale prioritering over tid. Bidrager den til den balance og diversitet, vi ønsker?”

Konsulenten slår et slag for, at man skal have større prespektiver for øje, når støtten uddeles.

”Vi har et helt andet fokus på, hvilke stemmer der fortæller, hvem vi ser på lærredet, og hvilke film vi ønsker i fremtiden,” siger konsulenten, som i interviewet ikke kommer ind på andre parametre end køn.

”Kvindestemmer er i århundreder blevet overset i kulturlivet og åndslivet i det hele taget. Den største udfordring nu er at handle på den nye bevidsthed. I Danmark har vi stadig et misforhold mellem ligestillingsidealet og de faktiske tal.”

Den svære toer
Ud over Silje Riise Næss har Filminstituttets to spillefilmkonsulenter: Kalle Bjerke, der ligesom Næss giver støtte til voksenfilm, og Lotte Svendsen, der støtter børne- og ungdomsfilm. 

Silje Riise Næss har kun været ansat i halvandet år og derfor ikke nået at give produktionsstøtte til så mange film. Men hun har givet manuskriptstøtte til adskillige projekter, og i Filminstituttets interview kommer hun ind på, at unge talenter, der forsøger at lave den svære toer, lægger hende særligt på sinde.

”Det er en spændende udfordring at arbejde videre med talenterne, når de som instruktører kommer fra den intense sparring i New Danish Screen (Filminstituttets støtteordning for talenter, red.) over til konsulentordningen for at instruere deres anden spillefilm,” siger Silje Riise Næss.

Hun har blandt andet givet manuskriptstøtte til nye film af Jeanette Nordahl og Marie Grahtø, der begge inden for det sidste års tid har spillefilmdebuteret med henholdsvis Kød & blod og Psykosia.

Silje Riise Næss har dog også støttet mere etablerede instruktører som Charlotte Sieling, der har fået en rekordhøj støtte på 21,3 millioner kroner til Margrethe den første med Trine Dyrholm.

May el-Touhky og Frederikke Aspöck er ligeledes inde i varmen hos den norske filmkonsulent.

Det samme gælder et helt ubeskrevet blad fra Super16, Marianne Blicher, der har fået produktionsstøtte til en film med titlen Miss Viborg.