Skuespiltalent efterlyser flere kvinderoller

”Du må altså undskylde, at jeg er lidt træt. Jeg tror kun, jeg har sovet tre timer.”

Sara Hjort Ditlevsen er knap nok kommet ind ad døren på Café Taxa på Nørrebro, før hun uforlegent og charmerende blotlægger grunden til sin søvnighed.

”Jeg skulle egentlig bare have en øl, men du ved, hvordan det er. Jeg skal også til fest i aften. Jeg ved ikke, om jeg kan overskue det lige nu. Jeg tror, jeg skal have noget at spise. Skal vi dele nogle fritter?”

Den uimodståeligt bramfri og ugenerte aura, der omgiver den 27-årige skuespillerinde, skinner også igennem i det talent, der efterhånden har gjort sig bemærket i en lang række interessante, kvindelige filmkarakterer.

Mimisk force
I denne uge bobler Sara Hjort Ditlevsen på Ekko Shortlist med 2 piger 1 kage, hvor hun tilbereder en noget aparte kage som hævn over sin veninde, der har svigtet hende på det grusomste.

Alt tyder på, at den populære skuespiller i morgen mandag klokken 12 vil generobre den førsteplads, hun i flere uger indtog med Mellem træerne for to år siden.

Hun er også aktuel i afgangsfilmen Heaven fra Filmskolen, hvor hun i rollen som jaloux datter til hippieagtige forældre viser sin mimiske force, så hver en trækning i det smukke ansigt synes at afsløre dybereliggende tanker. Man føler, at man kan se lige igennem hende.

Gennembruddet kom i Henrik Ruben Genz’ Undskyld jeg forstyrrer (2012), som indbragte hende en Bodil. Nogle læsere vil huske Ekko-forsiden, hvor en bodypaintet skuespiller poserer som hund – en parafrase over rollen som den kvikke, men socialt handicappede Helene, der i filmen gør sig til som bjæffende, legesyg hund.

”Uperfekte kvinder er spændende,” siger Sara Hjort Ditlevsen, mens hun gumler på en pommes frite. ”Selv hvis de lader til at være perfekte, gemmer der sig altid noget under overfladen – en smerte eller undertrykte følelser af en art. Der skal være en kontrast, for det er dét, der gør mennesker interessante.”

Nej til store roller
Efter to afslag fra skuespilleruddannelsen ramte lykken som et lynnedslag i 2012, da Sara Hjort Ditlevsen modtog et optagelsesbrev fra Aarhus Teaterskole – pudsigt nok kort tid efter, at hun var slået igennem med Undskyld jeg forstyrrer.

”Det har da været en kæmpe udfordring, at jeg har været nødt til at takke nej til nogle spændende filmroller for at kunne få udbytte af uddannelsespakken,” fortæller skuespilleren, der efter sommerferien indleder sit fjerde og sidste år på Aarhus Teaterskole.

”I begyndelsen kunne jeg godt tvivle på, om jeg havde truffet det rigtige valg. Men efterhånden er jeg blevet bedre til at have det godt med de beslutninger, jeg tager. Jeg vil gerne det hele, men samtidig kan jeg ikke lide at gøre tingene halvt,” siger Sara Hjort Ditlevsen.

”Jeg kan stadig godt tage mig selv i at tænke: ’Åh nej, når jeg er færdig på skolen, er jeg 28 år gammel. Og hvad nu, hvis jeg vil til udlandet? Er jeg så for gammel til det?’ Den slags. Men jeg stresser ikke over det på samme måde, som jeg gjorde tidligere.”

Feministisk hjertebarn
Rolletilbuddene uden for Teaterskolens vægge frister, men Sara Hjort Ditlevsen påskønner også personlige projekter, som hun lægger stor energi i.

Særligt glad har hun været for Teaterskolens tredjeårs-projekt, hvor hun sammen med en anden elev udformede en feministisk monolog i anledningen af 100-årsdagen for kvinders stemmeret.

”Det var virkelig mit hjertebarn. Præmissen er, at jorden er gået under, og de overlevende rejser med en profetskikkelse til planeten Beta for at opbygge et nyt samfund baseret på kvindelige værdier,” fortæller Sara Hjort Ditlevsen.

”Det er en kritik af de magtstrukturer og maskuline værdier, som vores samfund er bygget på. Det emne ligger mig meget på sinde,” understreger hun.

Sara Hjort Ditlevsen er ikke bange for at skulle ud og kæmpe om rollerne efter dimissionen næste år, men én ting bekymrer hende.

”Jeg kan godt blive nervøs for, at der simpelthen ikke er nok kvinderoller derude. Vi skal have nogle flere kvindelige instruktører og manuskriptforfattere. Man portrætterer jo oftest sit eget køn, fordi det er det, man kender og kan relatere sig til.”

Skal spille Frøken Julie
I løbet af sin korte karriere har Sara Hjort Ditlevsen allerede kapret en række meget forskellige kvinderoller. Især én ligger hende nær.

”Nogle gange kan jeg læse et manuskript og føle, at en rolle er skrevet til mig. Sådan have jeg det med Helene i Undskyld jeg forstyrrer. ’Det er lige mig,’ tænkte jeg. ’Den rolle kan jeg bare lige gå ind og fylde ud’.”

”Hun er et barn, fordi hun bliver behandlet som en tolvårig. Og samtidig har hun en intelligens, som hun ikke kan finde ud af at bruge, fordi hun ikke kender de sociale koder. Det syntes jeg var vildt spændende, og jeg kunne på en måde genkende lidt af hende i mig selv,” fortæller Sara Hjort Ditlevsen og uddyber:

”Jeg er meget impulsiv. Så jeg kan godt komme til at sige et eller andet, for så straks bagefter at tænke: ’Gud! Var det her egentlig upassende?’”

Lige nu er hun i gang med prøverne på Aarhus Teater, hvor hun skal spille hovedrollen i Frøken Julie til september.

”Frøken Julie er 25 år i manuskriptet, og jeg er 27. Så det var en chance, der kom på det helt rigtige tidpunkt og én af de roller, jeg måtte prioritere på bekostning af noget skoletid. Det er en af de mest fantastiske roller skrevet til unge kvinder.”

Mad på bordet
Sara Hjort Ditlevsen er i den grad en kvinde med ben i næsen og selvtilliden i orden. Passionen er der, men det er visheden om skuespillerhvervets økonomiske usikkerhed også.

”Jeg er så træt af den der parole om, at kunstnere bare skal leve på en sten og lave kunst, fordi de ikke kan lade være. Vi er drevet af lyst, men vi skal da have mad på bordet ligesom alle andre. Jeg bliver simpelthen så sur, når Liberal Alliance kommer og vil tage alle pengene fra os,” siger skuespilleren.

”Derfor kan det undre mig, når partiets formand, Anders Samuelsen, kommer som gæst ved Reumert-uddelingen. Han skal da være meget velkommen, men han skal bare ikke tro, at vi står der og gør det gratis,” tilføjer hun bestemt.

Som ung skuespiller kan man sjældent undgå at arbejde for lave lønninger i de tidlige karriereår, og Sara Hjort Ditlevsen har efterhånden medvirket i en god håndfuld kortfilm på lavbudget.

”Hvis nogen ringer og spørger, om jeg har du lyst til at arbejde gratis, så får jeg lyst til at svare: ’Ringer du også til din blikkenslager og spørger, om han kan fikse din vask gratis?’” siger Sara Hjort Ditlevsen og griner.

”Jeg synes, at jeg har taget min andel af halvgratis arbejde i begyndelsen af tyverne. Men hvis jeg kan mærke, at der er en stor kunstnerisk vision, eller hvis folk bare spørger pænt og måske forsøger at skaffe et symbolsk beløb, er det jo en helt anden sag.”