Nyhed
10. mar. 2023 | 11:41

Sprogø-kvinderne får undskyldning

Foto | Sverre Sørdal

Ustyrlig viser oprørende, hvordan unge kvinder mod deres vilje anbringes på en anstalt, hvor de skal i behandling for at blive, som samfundet vil have dem.

Instruktør har i lanceringen af Ustyrlig talt for en officiel undskyldning til virkelighedens anbragte kvinder. Nu undskylder regeringen over for dem og tusindvis af andre anbragte.

Af Nicki Bruun

”Kvinderne har brug for en undskyldning fra staten, som stod bag Kvindehjemmet på Sprogø. Selvfølgelig skal statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne sige undskyld, ligesom hun gjorde det i forhold til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn.”

Sådan siger Malou Reymann om sin biografaktuelle Ustyrlig i et stort interview i Ekko #93.

Her fortæller instruktøren om den vrede, hun oplevede i arbejdet med at filmatisere den virkelig historie om, hvordan såkaldt moralsk defekte kvinder blev anbragt på en anstalt i fortidens Danmark.

Filmen har fået lutter gode anmeldelser i medierne.

Vores anmelder giver fem stjerner med ordene: ”Ustyrlig er en fortidsfortælling gennemstrømmet af vrede, et angreb på institutionel misogyni, der føles lige så aktuel i dag som for 90 år siden.”

Socialminister siger undskyld
Triumfen fortsætter for Malou Reymann, der nu også får sit ønske om en undskyldning opfyldt.

I maj vil regeringen nemlig give en længe ventet undskyldning til de mere end 500 kvinder, som blev anbragt på Sprogø-kvindehjemmet i perioden fra 1923 til 1961.

Den kommer godt nok ikke fra Mette Frederiksen, men fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der om grunden til undskyldningen udtaler til Ritzau:

”Det skal de, fordi det, der er meningen med vores velfærdssamfund – i dag, men faktisk også dengang – er, at velfærdssamfundet skal passe på borgerne. Her er der sket det modsatte.”

Films centrale rolle
Regeringens undskyldning til Sprogø-kvinderne kommer som del af en større anerkendelse over for de overgreb, som danske myndigheder gennem tiden har begået mod sine borgere.

Fra 1933 til 1980 var omkring 27.500 mennesker anbragt i det, der dengang blev kaldt ”Åndssvageforsorgen”, skriver Politiken. Det er alle dem, hvoraf mange i dag naturligvis er døde, som nu får en officiel undskyldning.

Nogle af dem lever dog stadig og har længe næret et ønske om at få en undskyldning fra staten.

I dag 92-årige Karoline Olsen har i en årrække fortalt sin historie om at være anbragt på kvindehjemmet på Sprogø. Idéen om at lave Ustyrlig opstod, da Malou Reymann hørte et radioprogram om anstalten og dernæst et interview med Karoline Olsen.

Nu har Ustyrlig givetvis været medvirkende til, at Karoline Olsen langt om længe får sin undskyldning. Og det er ikke første gang, at en film er med til at skabe politisk handling.

”Det er netop i filmkunsten, at vi kan udfordre vores samfund og sætte dagsordener, som kan føre til forandring,” udtaler marketingsdirektør Frederik Honoré, der står i spidsen for Nordisk Films distribution af Ustyrlig.

”Et eksempel er Der kommer en dag om Godhavnsdrengene, der førte til en officiel undskyldning. Og nu ser vi igen, hvor vigtig en rolle dansk film spiller i vores samfund, når det kommer til at bringe vigtige historier frem i lyset.”

Trailer: Ustyrlig

Kommentarer

Malou Reymann i #93

Stort interview med Malou Reymann om Ustyrlig i det nye nummer af Ekko.

”Kvinderne har brug for, at Mette Frederiksen på Danmarks vegne siger undskyld,” siger instruktøren.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse bladet digitalt.

© Filmmagasinet Ekko