Politikere kræver betaling af teleindustrien

”Filmbranchen har et år til at finde en løsning, og så må Folketinget skride ind.”

Sådan siger Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen til Ekko, og han skærper dermed kravet om at finde en løsning snarest.

Hvis dansk film ikke tilføres et væsentligt millionbeløb, er det umuligt at holde samme niveau som i dag. Der er bred enighed om, at der mangler 40-60 millioner kroner om året.

Branchens blødende økonomiske sår skyldes de faldende indtægter på dvd-markedet, som endnu ikke er blevet kompenseret af en lignende stigning på streaming.

Derfor skal der hurtigst muligt findes en løsning på problemet, og her peger flere partier nu på teleoperatørerne som en selvskreven bidragyder.

”Det står klart, at teleindustrien er nødt til at betale en del af kagen,” siger Alex Ahrendtsen.

Argumentet er, at film-streaming er en vigtig salgsfaktor, når Teleoperatører som TDC, Yousee og Stofa skal sælge deres internetforbindelser.

”Teleoperatørerne tjener indirekte penge, når de kan lokke kunder til med en god forbindelse til at streame film. Det er et åbenlyst konkurrenceparameter,” mener Alex Ahrendtsen.

Nye toner i Folketinget
Han står ikke alene i Folketingssalen med det synspunkt.

Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre mener, at Folketinget kan være nødsaget til at skride ind. Hun vil dog ikke løfte sløret for, hvordan det skal foregå.

Man har i den for nyligt indgåede medieaftale fundet 70 millioner kroner over fire år. Det svarer til omkring en tredjedel af det økonomiske hul i dansk filmbranche, hvilket altså ikke løser problemerne.

”Jeg så meget gerne, at teleselskaberne tog deres del af ansvaret og satte sig med ved forhandlingsbordene,” siger Marlene Borst Hansen.

Det synspunkt støttes af Socialdemokraternes Troels Ravn.

”Internetudbyderne bliver nødt til at gå ind og bidrage til dansk film, når de selv lukrerer så kraftigt på det. Det er kun ret og rimeligt,” siger han uden dog at love lovændringer på området.

Han opfordrer i stedet til solidaritet.

”Jeg tror, at man i telebranchen godt ved, hvad der er på spil. Telebranchen lukrerer på filmindustrien, og derfor bør man også handle solidarisk,” siger han.

Det argument køber Venstres Michael Aastrup Jensen dog ikke. Han henviser til USA, som har den omvendte diskussion.

”I USA er det filmbranchen, der betaler teleoperatørerne, fordi det er dem, der pålægger teleoperatørerne større og større krav til deres bredbåndsforbindelser,” siger han.

Fuckfinger fra teleindustrien
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, er kommet med et principielt forslag om, at teleoperatørerne skal bidrage seriøst til produktionen af dansk film.

”Der er nogle free riders, som risikofrit tjener penge på dansk film. Og de skal være med til at finansiere filmene.”

”Der har været en dialog, men som vi har kunnet se på den seneste tids debat, har vi fået fuckfingeren af teleoperatørerne,” siger Klaus Hansen.

”De små beløb, som Ulf Lund (mediedirektør i TDC, red.) har viftet os om næsen med, vil han kun give, hvis han får nogle andre ting igen: eksklusivitet og tidligere adgang til filmene, og det er ikke holdbart.”

Klaus Hansen påpeger, at 65 procent af al internettrafik består af film-streaming, hvoraf hovedparten er udenlandske film. Derfor er det også en diskussion, der bedst løses på et Europæisk plan.

”Tre-fire lande har allerede indført det, men det ville være nemmere, hvis hele Europa stod sammen om at finde en løsning.”

Frankrig, Belgien og Tyskland har allerede indført lovgivning på området i forskellige varianter, mens man i Sverige og Norge diskuterer det i disse dage.

Hvad med pornoindustrien?
TDC’s mediedirektør, Ulf Lund kalder Klaus Hansens krav helt urimelige og ideen om en særlig skat for perspektivløs.

”Vi tjener ikke ekstra penge på, at folk bruger deres bredbånd på at se film. Dansk film fylder forsvindende lidt i den sammenhæng. Skal vi så også betale Netflix, Youtube og pornoindustrien?” spørger han.

I stedet mener Ulf Lund, at teleindustrien allerede har strukket sig langt for at finde en løsning.

”Vi er de eneste, der er kommet med et reelt forslag. Vi har foreslået, at man forkorter perioden, fra en film har biografpremiere, til den bliver tilgængelig på andre platforme. Så kan vi lave en større vod-omsætning,” siger han.

”Men jeg er kun blevet mødt med korslagte arme og et krav om, at jeg bare skal sende flere penge. Det eneste rigtige svar er at finde på nogle nye forretningsmodeller ligesom i musikbranchen, hvor man efter en smertelig proces er kommet ud på den anden side,” forklarer Ulf Lund.

Ny forretningsmodel
Ulf Lund og TDC lancerer af samme årsag et nyt, stort projekt inden jul, som han mener kan være første skridt til en løsning.

”Telebranchen er helt klart en del af løsningen for dansk filmbranche, det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger Ulf Lund.

”Vi går ind nu og laver en stor satsning med en butik Blockbuster, som fokuserer på at sælge nye titler for rigtige penge – og meget gerne med et stort dansk fodaftryk. Og hvis den bliver en succes, så kommer der helt sikkert nye penge til dansk film.”

Ulf Lund slår samtidig fast, at næste træk er filmbranchens.

”Nu har jeg i over et år rakt hånden ud, og indtil videre har svaret været, at vi bare vil have nogle penge, og hvis det bliver ved sådan, så kommer der ikke noget ud af det.”

Alle er motiveret
Det Danske Filminstitut, der har været ude og påpege det store økonomiske hul i branchen, står midt i al skænderiet. Men man vil ikke vælge side.

”Jeg er på sin vis ikke så optaget af, hvor pengene kommer fra. Men det er klart, at før parterne kan komme til enighed, så er begge sider nødt til at give sig i forhold til, hvor de står nu,” udtaler Henrik Bo Nielsen, formand for Dansk Filminstitut.

Omvendt mener Henrik Bo Nielsen, at det bør være muligt at finde en løsning.

”Parterne er lige nu langt fra hinanden, men omvendt er det heller ikke en uoverstigelig udfordring. Alle er jo trods alt enige om og ligeligt motiveret for at finde en løsning.”