Et filmmord jeg aldrig glemmer...
Brian Mikkelsen, Mogens Rubinstein og syv andre film- og kulturpersoner skriver om det filmmord, der har gjort størst indtryk.
Brian Mikkelsen, Mogens Rubinstein og syv andre film- og kulturpersoner skriver om det filmmord, der har gjort størst indtryk.
I anledning af Hitler-filmen Der Untergang, som kan ses i biografen, reflekterer filosoffen Peter Tudvad over ondskaben i Det Tredje Rige, der gennemførte et folkedrab af uhyrlige dimensioner.
Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori.
Tirsdag den 5. april 1994 dræbte en 35-årig mandlig studerende to kvinder og sårede to andre i kantinen i Trøjborg-afdelingen af Aarhus Universitet, før han skød sig selv. Det lød som en amerikansk film, men tragedien rykkede hele tiden tættere på, fortæller Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, i denne personlige beretning.
Skurken er min helt. De saftigste skurke overgår langt heltene, måske fordi de trods alt afspejler det ægte menneske og ikke det golde ideal. Jakob Stegelmann om populær-kulturens skurke — fra 1930'ernes føljetonfilm til nutidens Star Wars.
Christian Jungersens roman Undtagelsen, der har fået De Gyldne Laurbær 2005 og er solgt til oversættelse i elleve lande, handler om ondskabens verden, både i det store og i det små. Og filmselskaberne står i kø for at erhverve filmrettighederne.
De onde ler, og de gode græder, hedder en gammel, temmelig fatal talemåde, som mere end antyder, hvorfor det onde har nemmere ved at rekruttere disciple end det gode. Det er simpelthen sjovere at være ond ...