Shortlist: Til døden os skiller

Til døden os skiller er en dyster kortfilm, men den er ikke som sådan uhyggelig.

Den tilnærmede reallyd er klart det bærende element i en stort set ordløs, men langt fra lydløs fortælling. Ordet er forsvundet, og kommunikationen må, hvis den kan, finde andre veje.

Det er ikke mindst det, som gør filmen interessant i undervisningsøjemed. Hvor meget og hvordan kan man egentligt formidle uden at sige noget som helst?

Til døden os skiller kan ses på All Time Shortlist.

Analyse
Fra himlen nedfalder sneen romantisk eller ubønhørligt. Et tidligt symbol på de vilkår, kommunikationen er underlagt bag ruderne i det hus, hvori vi snart skal følge de sidste krampetrækninger i et ældre ægtepars forhold.

Ud af radioen toner en romantisk jazzstandard, og vi møder for første gang vores kvindelige hovedperson. Indhyllet i skygger bevæger hun sig spøgelsesagtigt gennem stuen. Så er tonen såmænd slået an.

Manden kommer hjem i silhuet og med bister mine. Musikken afbrydes til fordel for lyden af landskampfodbold. På norsk. Hun spørger – han svarer. Scenen skifter til køkkenet. Endnu en tilnærmelse. Endnu en afvisning.

Hun ser deres bryllupsbillede. Drømmer om en bedre tid. Som skyggemennesker bevæger de sig omkring hinanden. Fra sofaen tager hun mod til et tredje forsøg på at få sin elskede mand i tale, denne gang med ord, men afbrydes af stueurets insisterende ringen. Er tiden og håbet mon rendt ud? Gud, hvor er han dog et dumt svin!

Synsvinklen skifter igen, og vi følger manden ud på badeværelset. Grøn og syg at se på i spejlet under de knitrende lysstofrør, vasker han sig. Spejlet tjener som symbol på den spænding, han oplever. Der er et misforhold mellem hans indre og ydre liv – hvor tingene ser ud, og hvordan de er.

Med ét bryder han filmens lydlige spændetrøje, og et afmægtigt primalskrig undslipper hans forvredne ansigt. Han har fået nok! Er groet fast, gider hende ikke længere, får kvalme af hendes evindelige trængen sig på i hans verden.

Kameraet render hele filmens nu tomme set-up igennem. Stuen, køkkenet, gangen. Radioen tændes igen, en klagende røst fylder lydbilledet. Et ilde varsel.

I soveværelset ifører manden sig det sorte jakkesæt og det uldne slips. Sikkert for første gang siden brylluppet. Høreapparatet tages ud. Han lytter ikke længere. Pistolen løftes fra skuffen, og hjernen blæses ud.

Slut?

Nej, i samme sekund dukker manden op i sofaen ved siden af hende. Smilende, kærlig – før de begge opløses i et himmelsk lys. 

Der er mange fortolkningsmuligheder i filmens afsluttende scene - En kunne være, at livet skilte dem ad, men at de i døden kan være sammen. En anden at det er kvindens livsløgn, der udstilles i den rosenrøde efterrationalisering. En helt tredje, at han slet ikke skyder sig selv og at filmen dermed ender lykkeligt.

Didaktiske overvejelser
I dette forløb er der lagt særligt vægt på analysen af lyd. 

Forløbet bliver således primært en øvelse i at analysere og anvende lyd som betydningsbærende element i filmmediet.

Sekundært er det dog vigtigt at fremhæve dannelsesaspektet, hvor diskussionerne om tavshedens pris og de måske lidt svære samtaler om nedbrudt kommunikation er særdeles væsentlige. Begge er noget, mange af vores elever formentligt kender til, enten fra egne venskaber eller måske hjemmefra. 

Man kan med fordel inddele eleverne i mindre grupper á cirka fire elever. Det giver så dejlig plads til, at den enkelte kan få sat ord på sine tanker og sin undren. 

Dem kommer der mange af. Før I går i gang med diskussionerne, er det en god ide at fortælle eleverne, at man ikke behøver være enige, men at samtalen er vigtig for at nuancere fortolkningerne.  

Undervisningsforslag med aktiviteter (1-2 moduler)

Stilladsering
Før I ser filmen, er det vigtigt at få eleverne sporet ind på undervisningens centrale mål: at blive bevidst om de lyde, der omgiver os.

Hvis eleverne ikke kender begreberne, skal de præsenteres for begreberne ”effekt- og reallyd”. Man kan med fordel bede eleverne sætte ord på én af følgende hverdagslyde: 

– En vandhane, som drypper.
– En lastbil, som krydser et fodgængerfelt.
– Lyden af et teenage-værelse klokken 21:30, torsdag aften.
– Lyden af spredte klapsalver

De enkelte beskrivelser bør højst fylde fire linjer. Lad eleverne læse dem højt i små grupper af tre-fire elever og diskutere, hvilke associationer og stemninger, lydene giver dem. 

Er de forskellige? Ens? Hvorfor, hvorfor ikke? 

Saml op i plenum. Øvelsen bør højest tage tyve minutter. I er nu klar til at se filmen med et særligt fokus på filmens lydside. 

For at systematisere analysen kan man på forhånd lave et notat-ark med fire kolonner. Kolonnerne kan have overskrifterne: situation, reallyd, i tvivl (en blanding) og effektlyd. 

På dette ark kan eleverne undervejs i filmen gøre notater til lydens sammenhæng med filmens handling, således at arket kan være til støtte i senere samtaler om filmen. 

Nøglescener
I kan nu se filmen i dens fulde udstrækning, mens eleverne gør notater. Efter I er færdige, kan man med fordel gå i dybden med følgende scener, hvor punkterne kan tjene som inspiration til arbejdsspørgsmål:

I køkkenet 

– Diskuter, hvad konen prøver at fortælle manden. Hvordan og hvad svarer han?
– Brug jeres notatark til at redegøre for hvilke lyde, der optræder i scenen. Prøv at omskrive lydene til en kort dialog. 

I stuen 

– Hvorfor har instruktøren valgt at overdøve dem med et stueur?
– Hvilke andre lyde kan I høre?
– Hvilken særlig betydning får ord, når de er så sjældne?

(Dette er den eneste sekvens, hvor der bruges ord. Lad eleverne diskutere i grupperne). 

På badeværelset

– Lad eleverne beskrive, hvilke følelser manden har, da han kigger sig i spejlet. Hvordan understøttes disse følelser af lyden i scenen?
– Hvilken effekt har det på jer som seere, at han pludselig råber? Og hvilken effekt har det på konen?
– Hvem har I sympati for og hvorfor? Har synsvinklen nogen indflydelse på dette?
– Hvad forestiller I jer egentligt er gået galt? 

På sofaen

– Hvad sker der egentligt i scenen?
– Hvis synsvinkel ser vi det fra?
– Ender filmen lykkeligt eller ej? 

(Først parvis, siden plenumdiskussion).

Afsluttende medieøvelse: Lav en minifilm
Når filmen er set og diskuteret, kan man lade eleverne lave deres egne små lydfortællinger med billeder til.

Jeg vil foreslå, at læreren på forhånd udvælger fire fotografier, som hver især kan fortolkes nogenlunde åbent. Du kan downloade fotoforslag til forløbet på her.

Elevernes opgave bliver nu at lave et Powerpoint-show, hvor man ved hjælp af de fire billeder og lyd skaber en historie. Hvert slide skal vises i femten sekunder, og der skal være tilknyttet lyd. Alt dette klares ganske nemt i PowerPoint.

 Eleverne bestemmer selv rækkefølgen af billederne og hvilken lyd, der skal anvendes: Det kan være musik, optagelser af gadestøj, gentagelse af enkelte ord (men ikke sætninger) etc. Lydene kan I selv optage eller hente på freesound.org og lignende tjenester.

Afslutningsvis vises lydfortællingerne i klassen eller i de enkelte grupper, hvor eleverne kan prøve at analysere hinandens film eller bare forklare historien bag billedrækkefølgen og lydudvælgelsen.

Bonusforslag
Som et supplement til arbejdet med registreringen og fortolkningen af lyd kan man benytte sig af et lignende skema til registrering og fortolkning af de særligt symbolske rekvisitter, filmen præsenterer.

Eleverne registrerer undervejs de rekvisitter, som har en central rolle i filmen. Herefter diskuterer eleverne rekvisittens grundbetydning (eksempelvis et spejl, noget man kigger i om morgenen for at se om håret sidder ordentligt) og dens medbetydning (et indblik i sig selv på et sjæleligt niveau).

Organiseringen af undervisning kan passende foregå således, at den ene halvdel af grupperne beskæftiger sig med lyd, mens den anden tager sig af rekvisitter. Grupperne kan derefter parvis fremlægge deres resultater for hinanden.

Et skema til registrering af rekvisitter kan se således ud: situation, rekvisit, grundbetydning, medbetydning.