Ny filmchef vil sætte dagsordenen

Det er både overraskende og logisk, at Tine Fischer onsdag i denne uge er blevet præsenteret som ny direktør for Det Danske Filminstitut. 

Overraskende, fordi hun ikke har nogen produktionserfaring, hvilket stillingsopslaget ellers lagde vægt på. Og fordi hun for blot tre år siden blev ansat som rektor på Den Danske Filmskole. 

Efter at have skabt Cph:Dox i 2002 og med årene gjort det til en af verdens førende og mest eksperimenterende dokumentarfilmfestivaler kom karismatiske Tine Fischer marcherende ind på Holmen med store visioner i 2021. 

Hun fik skabt ro på skolen, der havde gennemgået tumultarisk en periode med konflikter, elevblokade og afskedigelse af rektor. 

Men nu er Tine Fischer snart videre og bliver fra 1. august den mest magtfulde person i dansk film – direktøren for det hele! 

Det er logisk i den forstand, at hun har en stærk profil og en stor filmviden (især om dokumentargenren), hun er modig og visionær, fyldt med stærke holdninger og det elitære i ascendanten. 

Det brede og det smalle
Den 55-årige, kommende direktør for Filminstituttet tager hurtigt imod invitationen til et interview. Hun har dog en travl dag. Derfor må interviewet blive delvist på mail og delvist på telefon.

På mange måder har Tine Fischer stået for de såkaldte hybridfilm, da hun var leder af Cph:Dox. Derfor lægger vi ud med at spørge, om tiden er kommet til at ophæve skellet mellem fiktion og dokumentar – også støttemæssigt? 

”På ingen måde! Fiktion og dokumentar kræver to væsensforskellige konsulentfagligheder – både i forhold til finansiering og marked samt kunstnerisk og metodisk sparring,” siger Tine Fischer. 

”Der var engang, hvor det var svært at få en hybridfilm gennem dokumentarfilmstøttesystemet. Det stærkt iscenesatte blev anset for at bryde med den dokumentariske metode. Sådan er det heldigvis ikke i dag. Vi har brug for styrke i begge genre. Det får vi bedst med dialog imellem områderne og med stærke eksperter i konsulentstolen.” 

– Er det vigtigst, at film er kunstnerisk nyskabende, eller at de sælger mange billetter?

”Det er uden for enhver diskussion, at vi skal kunne begge dele. Vi skal have kunstneriske film i den absolutte superliga med modige og nytænkende mennesker bag kameraet. Og vi skal have de brede fortællinger, som samler mange mennesker på tværs af landet. Det er ikke hinandens modsætning,” svarer Tine Fischer. 

”Begge typer film kan sagtens have unikke signaturer. Det er dét, vi er særligt dygtige til i Danmark. Både når vi står bag film og serier. Det vil være en katastrofe, hvis vi ikke går på begge ben.” 

”Danmark har en unik position i Europa, fordi vi reelt har en meget stor hjemmemarkedsandel. Danskerne ser danske film. Og Danmark har parallelt kunstnerisk unikke instruktører, som vi skal værne om med stor respekt. Intet er let, hverken at sælge 250.000 billetter i biograferne eller at blive udtaget til Cannes-festivalen.” 

– Gør vi? I den seneste filmaftale står der, at danske film skal have en ”markedsandel på minimum 29 procent af antal solgte billetter”. I 2023 var markedsandelen 27 procent. Har vi tilstrækkeligt mange gode kommercielle instruktører herhjemme? 

”Det skal være attraktivt at være kommerciel instruktør. Den type instruktør får tilbudt en masse andre kommercielle projekter også, og derfor skal det være attraktivt at lave danske film til det brede publikum.”

– Skal Filminstituttets talentordning New Danish Screen styrkes med flere penge?

”Det vil jeg rigtig gerne vide mere om, før jeg har en holdning til det. Set fra et Filmskole- og talent-perspektiv er det helt afgørende, at der er et system, som tager imod de nye generationer og sikrer, at de kommer hurtigt ind i branchen. Andre brancher arbejder metodisk og effektivt med inkubationsprogrammer.”

”Måske kunne man tænke en større rolle ind i talentudviklingen, så forretningsudvikling og andre fagligheder blev en del af processen. Vi har brug for nye uafhængige producenter, og jeg tænker, at der er et oplagt samarbejde med Filmskolen og andre uddannelser i den sammenhæng.”

Ændrede medievaner
Tine Fischer mener grundlæggende, at der kun er én institution, som kan udvikle de store forandringsdagsordener, der bliver afgørende for dansk film i de kommende år. Den institution er det filminstitut, hun nu skal lede. 

– Hvilke dagsordener er her tale om? 

”Det kunne klæde filmbranchen at være tydelig og deltagende på nogle af samfundets store dagsordener. Film- og tv-branchen er en del af en digital medievirkelighed, som fundamentalt ændrer vores måde at være mennesker på.” 

”Teknologi, opmærksomhedsøkonomi, kunstens betingelser for at overleve, behovet for fysiske fællesskaber i biografen og mangfoldighed. Vi kommer til at se ind i ændrede medievaner. Særligt hos børn og unge. Derfor skal vi ikke bare følge med udviklingen – vi skal selv sætte dagsordenen, fordi det er en værdikritisk situation.” 

”Hvem har lyst til at miste en børnegeneration, der ikke kan se en film på 90 minutter eller læse en bog, fordi tre-minutters-formatet har ødelagt deres evne til fordybelse? Det lyder dramatisk, men reelt skal vi stå sammen som branche og slutte os sammen med andre sektorer – forskning, policy og andet – for at være systemforandrende.”

Film på skoleskemaet
Tine Fischer nævner konkrete eksempler, vi allerede kender herhjemme. Biografklub Danmark og Med skolen i biografen er fællesskaber, som mange i Europa ser langt efter, fordi de skaber samfundsmæssig forandring. 

Der skal dog mere til, hvis vi skal undgå at tabe de børn, der kværner iPad og korte klip i timevis dagligt. 

”Forleden havde jeg besøg af den skotske kulturminister. I Skotland har de fået gennemført, at film bliver et fag i folkeskolen,” siger Tine Fischer. 

”Det er ikke i sig selv teknologiregulerende, men når du tænker på, hvor meget tid børn bruger på at konsumere levende billeder, er det et godt initiativ. I Danmark har vi haft en stolt børnefilmtradition, men vi kan ikke sidde og vente på de kommende talenter, som skal lave en ny Gummi Tarzan. Vi må opsøge det mere aktivt end i et enkelt spor på Filminstituttet.” 

– Så du kunne godt forestille dig faget film på de danske skoleskemaer? 

”Det er én måde at gå til problemet på. Generelt bør vi se, hvad andre gør og blive inspireret. Jo mere inspiration og kapacitet, vi kan samle for at udvikle dansk film, jo bedre.” 

På tværs af Europa
– Hvordan kan filminstituttet være en aktiv medspiller her? 

”Jeg tror, de offentlige filmfonde kommer til at genbesøge deres rolle henover de næste år. Filminstituttet – og de nationale filminstitutter på tværs af Europa – får en markant ændret opgave i forbindelse med at kunne understøtte udvikling, initiere efteruddannelse og tage beslutninger på et analytisk og videnbaseret grundlag,” siger Tine Fischer. 

”Derfor bliver egne analyser og adgangen til data og forskning i enten eget hus eller i partnerskaber helt afgørende. Det kan være partnerskaber på tværs af de europæiske filmfonde, public broadcasters, forskningsinstitutioner eller private selskaber.” 

Hun mener, at vi europæere har en fælles opgave, hvis vi skal sikre og udvikle kunstneriske, kulturbærende og nationale filmbrancher. Her vil hun lægge en stor del af sin energi. 

”De nationale produktionsselskaber er i gennemsnit for små til selv at kunne drive analyseprocesser. Derfor er det helt afgørende, at Filminstituttet ikke kun skal vejlede, men reelt igangsætte og teste innovationsprocesser på tværs af branchen,” siger Fischer. 

”Det kræver et stærkt filminstitut, der skal være markedsledende og kunne tiltrække de bedste medarbejdere. Film i Väst har været i gang med forarbejdet, og jeg ved, at der allerede er indledende tanker om samarbejde på tværs i Norden. Og nej, midlerne skal ikke gå fra filmstøtten, men finansieres eksternt.” 

– Skal Filminstituttet på egen hånd sætte filmidéer i gang? 

”Det tænker jeg ikke. Instruktørerne og deres producenter er de bedste til den del af opgaven. Til gengæld skal vi have fleksibilitet i støttesystemet, så vi kan blive de bedst mulige samarbejdspartnere.” 

Tyvstartet en smule
Med Tine Fischer ved roret kommer filmhuset i Gothersgade til at spille en ny rolle. Hun forestiller sig en levende kultur- og brancheorganisation, hvor yngre stemmer inviteres indenfor, så repræsentationen kan flytte noget i os alle sammen. 

”Jeg har en kæmpe respekt for de aktiviteter, der allerede findes, men jeg tror, at vi sammen kan løfte hele huset til et nyt sted,” siger hun. 

”Vi skal have en mere tydelig institutionel identitet. Der er så utrolig meget viden om dansk film i filmhuset, men identiteten er ikke tydelig. Balletten, teatret og operaen har en nationalscene med Det Kongelige Teater, billedkunsten har Statens Museum for Kunst og så videre. Her skal vi i Gothersgade stå for dansk film, fordi vi inviterer indenfor og åbner op.” 

– Hvor vil du lægge dine kræfter i huset? 

”Nu skal jeg ind ad døren, møde alle medarbejdere og alle partnere i branchen, og så skal jeg drikke kaffe, spørge og lytte rigtig meget. Før noget andet. Jeg blev som en del af ansættelsesprocessen bedt om at fremlægge mine første 100 dage. Så jeg har tyvstartet lidt. Men for mig er der tre store dagsordener: støttesystemet og branchesamarbejdet, Filminstituttet som en nytænkende og bærende kulturinstitution samt at samle medarbejderne om en fælles retning og en inspirerende arbejdsplads.”

– Du har været dygtig til at lave pr, ikke mindst for Cph:Dox. I hvilken retning vil du gerne trække Filminstituttet i, når det gælder presse- og publikationsarbejdet?

”Jeg tænker, at både dansk film og Filminstituttet som institution og et centralt placeret sted i København kan styrkes i retning af et mere samlende og tydeligt brand. Det glæder jeg mig til at tale meget mere om med alle medarbejderne.”

– Du er kendt som et menneske med stærke holdninger. Vil du fortsætte med det, når du sætter dig i chefstolen på Det Danske Filminstitut? 

”Jeg oplever ikke, at jeg har så mange meninger. Faktisk får jeg indimellem kuller af mennesker med for mange meninger, men jeg synes, der er vigtige dagsordner, som presser sig på. Dagsordner, som alle i samfundet er enige om, at vi skal løse.”

En del af de dagsordner handler specifikt om dansk film, forklarer Tine Fischer. 

”Det handler om betingelserne for at have en bæredygtig og stærk branche og om det essentielle i at have en kulturpolitik, der giver plads til både kunsten og de store nationale fortællinger. Dem skal Filminstituttet være opmærksomme på og forholde sig til.” 

”En del af dagsordnerne er af bredere kultur- og samfundsmæssig karakter. Dem skal vi også være med til at adressere. Sammen med andre. Men mine private meninger gemmer jeg til fredagsmiddage med vennerne.”