Ulrikkes generøse selvudlevering

Den norske Skam-stjerne Ulrikke Falch skabte stort bifald, da hun i efteråret 2019 gik på scenen i Bremen Teater for at uddele prisen for bedste kvindelige skuespiller ved Ekko Shortlist Awards.

Men bag kulissen havde den unge kvinde det absolut ikke godt. Skuespillerens liv var noget rod økonomisk, og hun kæmpede med psykiske problemer.

Hendes verden bliver fremstillet på godt og særligt ondt i TV 2 Play-serien Ulrikke uden skam, som Ekkos anmelder giver fem stjerner og kalder ”en hudløs udlevering”.

Serien er instrueret af danske Alexander Lind, der er kendt for sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Carl & Niels, og hvis dokumentar Næste sommer blev udgivet på Ekko-dvd #33.

Ulrikke og Alexander mindes sammen, hvordan hun havde det på dagen for prisuddelingen den 29. november, hvor optagelserne til Ulrikke uden skam havde været i gang en måneds tid.

”På det tidspunkt havde jeg døjet med anfald, så det var hårdt at vide, at jeg skulle præstere – for det ville jeg jo! Men min krop gjorde modstand, og jeg havde en indre uro og konflikt,” siger 23-årige Ulrikke Falch fra et kontor i Kødbyen i København, hvor hun sidder med instruktøren.

– Hvorfor ville du lade dig filme, selv om du havde det svært?

”Jeg har snakket meget om at have ondt indeni, men det er vigtigt også at vise det. Så det var for at skabe en helhed i billedet – det er ikke nok bare at tale om det.”

Rundhyl på klinikken
Ulrikke Falch blev i en ung alder en af de mest kendte mennesker i Skandinavien for sin rolle som Vilde i den norske successerie Skam, der var på alles læber fra 2015 til 2017.

Hun udvidede sin stjernestatus ved at blive et fænomen på det sociale medie Instagram, hvor skuespilleren med et fokus på emner som ”kropspositivitet” fik over én million følgere fra hele verden. Oprindeligt var tanken at lave en serie, hvor Ulrikke Falch som vært skulle udforske Danmark, ikke mindst influencer-branchen.

Men som man ser i Ulrikke uden skam, tjente hun ingen penge og måtte låne store beløb af familie og venner. Og da det efterhånden stod klart, at hun havde svære psykiske problemer, kom dokumentarserien i stedet til at handle om hendes forsøg på at få det bedre.

Det var dog ikke uden udfordringer.

Corona-nedlukningen stoppede optagelserne i marts, men der var også en anden grund: Behandlingsklinikken i Oslo ville ikke have med Ulrikke Falch at gøre, så længe der blev filmet. Folkene på klinikken frygtede, at både hun og Alexander Lind lavede skjulte optagelser.

”Ulrikke var faktisk i behandling, men klinikken stoppede den, fordi de fandt ud af, at vi optog undervejs. Vi var åbne omkring det, men i deres bureaukrati fandt de pludselig ud af, at presseafdelingen ikke havde sagt det videre, så der gik rundhyl i den,” fortæller 36-årige Alexander Lind.

”Det var grelt, for hun havde det jo virkelig dårligt. Vi kunne ikke stå inde for at lave et tv-program, hvis hun ikke kunne få behandling. Det var noget lort. Men så lavede vi en aftale om, at vi skyndte at gøre os færdige på en måned, så Ulrikke kunne starte igen.”

Grønne, gule og røde dage
Det var selvsagt lidt af en balancegang at filme en person, der var på grænsen til mentalt sammenbrud. Filmholdet arbejdede med en farveskala, hvor der på grønne dage var frit til at optage, mens man på gule dage skulle passe på og røde dage helt lade være.

Ulrikke Falch var faktisk oftest i grøn og forstod også, at de røde dage var godt materiale for instruktøren. Samtidig var det en mulighed for at skabe noget meningsfuldt ud af det meningsløse.

”Alle ville gerne optage – også Ulrikke – men det var ikke altid muligt at nå listen. Det er det jo aldrig, men her havde vi en god kultur i forhold til at sige: ’Så var der ikke nogen optagelse i dag, men det skal nok komme.’ Det var ikke en effektivitetsmaskine, men der var menneskelig forståelse,” siger Alexander Lind.

”Det var da nogle gange frustrerende at tage til Oslo og kun få to scener på tre dage. Men jeg vidste også, at det, jeg fik, havde så vilde dokumentariske kvaliteter, at det andet var ligegyldigt. Jeg arbejder bedst med sårbare mennesker, så det var ikke uvant for mig. Men du er nok den, jeg har arbejdet med, der har haft det værst,” fortsætter han og ser på Ulrikke Falch, der kvitterer med et smil.

– Hvor meget ville I lave det til en større fortælling om unge på sociale medier?

”På en måde tænkte vi overhovedet ikke på det, men vi vidste jo godt, at Ulrikke er et fænomen på sociale medier. Og dermed er hun også blevet et objekt for mange mennesker, men hun vil nok aldrig kalde sig selv et brand – anerkender du, at du er et brand?” spørger Alexander Lind og kigger på Ulrikke Falch, mens han griner.

”Nej, jeg vil ikke være et brand. Jeg er bare Ulrikke!” svarer hun og griner selv højt, før instruktøren fortsætter:

”Jeg har bare haft lyst til at følge dig, fordi du gav mig lov til at komme helt ind i intime tanker, refleksioner og scenarier i dit liv. Det har været ekstremt generøst, og hvis ens medvirkende vil gå så langt, forpligter det også,” siger Alexander Lind.

”Vi har passet på ikke at gå for langt, men jeg har hele tiden tænkt, om Ulrikke mon fik en reaktion efter en given optagelse. Du har jo sagt om mange optagelser, at det var sindssygt hårdt inden, men efter har det været en lettelse og en succesoplevelse, at du gennemførte.”

Brev til forældrene
I februar lukkede Ulrikke Falch sin Instagram-konto og afskar sig dermed fra al den opmærksomhed, som følger med at have en åben kanal til så mange mennesker. Det var en velovervejet beslutning, som skete efter lang tænketid.

– Ulrikke, savner du egentlig Instagram?

”Jeg var bange for, at jeg ville komme til at savne det, fordi der var så meget bekræftelse at hente der. Men jeg vil gerne tage kontrol over, hvor jeg får bekræftelse fra, og tro på, at den kan komme andre steder fra og på en sundere måde. De gode tanker overgår afhængighed og abstinenser.”

Ulrikke uden skam startede på TV 2 Play den 10. juni, og femte og sidste afsnit kan ses på streamingtjenesten den 1. juli. Her skal man se med, hvis man vil opleve den scene, som Ulrikke Falch selv havde sværest ved at se efterfølgende.

”Alle optagelserne med mine forældre har været hårde at se. De ville gerne være med og støtte mig, men jeg tænker over, om noget har overskredet deres grænser,” siger Ulrikke Falch.

Særligt en scene i femte afsnit, hvor hun skulle have en samtale med sin mor og far, trak tænder ud.

”For at lave den scene måtte Ulrikke gøre det, hun gør bedst: skrive. Hun skrev et brev til sine forældre, som hun læste op, og det var vildt at mærke, at når noget er for svært at sige, kan man gøre det på en anden måde,” siger Alexander Lind.

Efter sommeren starter Ulrikke Falch på en uddannelse, og det er planen at bygge videre på talentet for det skrevne ord.

”Jeg vil gerne blive bedre til at skrive. Samtaler er meget konkrete og besværlige, mens det er nemmere for mig at forstå mine tanker på skrift.”