højskolesagen
26. juni 2021 | 16:03

Forstander: ”Vi handlede hurtigt og resolut”

Foto | Helle Arensbak
Ellen Riis afviser i interviewet, at hun har henvist den krænkede elev til en psykolog for at få en evaluering af sagen. Siden blev det med en lydoptagelse dokumenteret, at det var netop, hvad forstanderen gjorde.

Forstander Ellen Riis svarer i Ekko #87 på kritikken af håndteringen af en lærers krænkelser på European Film College. En måneds tid senere valgte hun at trække sig.

Af Frederik Hoff / Ekko #87

– Når du i bagklogskabens lys ser tilbage på sagen, er der så noget, du gerne ville have gjort anderledes?

”Overordnet har vi handlet hurtigt, resolut og forsøgt at bakke op om en part, der er krænket. Men i sådan en sag begår man nok uundgåeligt flere fejl. Først og fremmest ville jeg gerne have fokuseret mere på og fulgt op på den unge kvinde, der klager og føler sig krænket.”

– Ifølge skolens nu tidligere lærer Pia Bovin sagde hun allerede til en MUS-samtale i 2018, at hun var bekymret over sin kollegas omgang med eleverne. Gav det dig anledning til at gøre noget?

”Jeg har ingen noter eller erindring fra mødet om, at Pia Bovin påtalte, at der var krænkende adfærd over for elever fra en kollegas side. Bovin omtalte mange forskellige problemer, hun mente, der var på skolen. Hvis jeg havde fået oplysninger om krænkende adfærd, ville jeg have reageret med det samme.”

– Læreren flyttede i sommeren 2018 sammen med en elev på det hold, der lige var stoppet. Flere lærere gik til ledelsen med deres bekymringer. Bovin fortæller, at du kontaktede nogle forstanderkolleger, som sagde, at forhold mellem elever og lærere også forekommer andre steder, så det er okay. Har du nu ændret holdning?

”I dag ville jeg stærkt fraråde det. Selv om der var tale om et forhold til én, der ikke længere var elev, og som var over atten. Vores nye adfærdskodeks siger intet om, at tidligere elever og lærere ikke må bo sammen. Flere elever er op til 28 år gamle, så der er også tale om voksne mennesker. Men jeg kan se af vores erfaringer, at det kan give meget tumult, når læreren bor på skolen.”

En kærlig lærer
– En nittenårig elev skriver en klage den 17. februar 2020, hvor hun beretter, at læreren har udsat hende for sexchikane. Du indkalder kort efter til et møde, hvor du starter med at sige, at læreren er en meget kærlig og omsorgsfuld person, og at der er en stor chance for, at eleven har fejlfortolket, hvad der er sket. Hvorfor?

”Jeg vil understrege, at processen i forhold til den pågældende lærer blev igangsat umiddelbart efter denne samtale med eleven. Så det er ikke udtryk for, at hun ikke blev taget alvorligt. Jeg er virkelig ked af, hvis hun føler sig verfet af og talt ned til. Det vil jeg gerne undskylde over for hende. Vi oplevede alle, at den pågældende lærer var meget kærlig over for alle i sin approach, så det er ikke nogen ny indsigt, jeg giver hende. Eleven ønsker at fortsætte på hans kursus, fordi hun gerne vil arbejde med den præcise faglighed, så det er fra det udgangspunkt, jeg talte.”

– Inden mødet med eleven forelagde du hendes anklage for den pågældende lærer. Hvorfor ikke tale med eleven først?

”Jeg har et ønske om at handle hurtigt og få indsigt, da dette er alvorligt. Det er min pligt at få et samlet overblik, så jeg kan agere ansvarligt. Jeg har læst elevens anklage, og den er så specifik og præcis, at jeg konfronterer underviseren med det samme.”

– Ifølge eleven fortæller du, at du har bedt læreren ændre sin opførsel. Eleven oplyser, at hun har talt med andre elever, der er i gang med at skrive noget. Du spørger, om hun er i gang med ”at mobilisere”. Kan du forstå, at hun opfatter det som anklagende?

”Jeg forstår godt, det kan føles ubehageligt, at jeg har spurgt ind på en måde, som hun har opfattet som en anklage. Men set fra mit eget og skolens perspektiv er jeg optaget af, om der kommer flere klager, og om der eventuelt er andre elever, der har følt sig krænket. Det er altså ikke en anklage, og jeg er ked af, hvis hun opfatter det sådan.”

Samtale med psykolog
– Da eleven argumenterer for, at det ikke bare er nok at tale med en lærer, som i flere år har optrådt upassende, spørger du – ifølge eleven – om hun vil have læreren ud. Du siger, at du troede, eleven og du kunne finde ud af det sammen. Pålægger du ikke den nittenårige en skyld ved at gøre hende ansvarlig for lærerens skæbne?

”Dette er detaljerede referencer til en samtale, der er foregået for næsten et år siden. Jeg kan derfor ikke huske den præcise ordveksling. Men hvis eleven har opfattelsen af, at jeg ikke har handlet i hendes interesse, er jeg meget ked af det. Faktum er, at der gik en proces i gang, så snart jeg modtog hendes e-mail med klagen 17. februar. Tre timer efter tog jeg fat i læreren og indskærpede, at en sådan opførsel var uacceptabel og uprofessionel. Her er det vigtigt igen at understrege, at der ikke tidligere foreligger klager eller oplysninger om krænkende adfærd fra lærerens side.”

– Hvordan afsluttedes samtalen med læreren?

”Den samtale er en del af en personalesag, hvor medarbejderen også har krav på at blive hørt, og hvor der i sagens natur ikke kan træffes en beslutning på den baggrund og på så kort tid. Dette var ikke en advarsel, men en del af processen. Mindre end halvandet døgn senere, 19. februar, havde jeg et møde med eleven, hvor jeg – ud over at få et bedre indblik i hendes oplevelse – orienterede hende overordnet om samtalen med læreren.”

”På dette tidspunkt, som kun er knap to dage efter, sagen startede, var den selvfølgelig stadig i proces, og en løsning var derfor ikke på plads. Jeg involverer ikke eleven i alle mine tanker eller det præcise indhold af samtalen med læreren. Det er stadig en personalesag. Faktum og løsning er dog, at læreren allerede 17. februar de facto er væk fra undervisningen, og at han formelt er afskediget 1. marts.”

– Du foreslår, at eleven skal tale med psykolog John Row for, at du kan få en professionel evaluering. Er det etisk forsvarligt?

”Du konstaterer som et faktum, at jeg beder eleven opsøge psykologen, så jeg kan få en ’evaluering’. Det er en påstand, jeg ikke vil acceptere, og som ikke er i overensstemmelse med sandheden. Jeg tilbød en samtale med psykologen udelukkende for at støtte eleven efter hendes oplevelse. Den takkede hun ja til. Men jeg har åbenbart ikke gjort det tydeligt nok, at det var for at støtte hende, og det er ærgerligt, hvis hun føler, det er på et andet grundlag. Samtalen var i øvrigt og helt selvfølgeligt omfattet af fortrolighed mellem hende og psykologen. Jeg kender ikke indholdet.”

– Ifølge eleven siger du også, at hun selv skal lære at sætte grænser og sørge for aldrig at være alene med den lærer, der er problemer med. Er det ikke skolens ansvar, at elever ikke udsættes for grænseoverskridende lærere?

”Vi handlede meget hurtigt efter samtalen, og jeg mener derfor, at vi til fulde har taget hende alvorligt. Men det er selvfølgelig mit ansvar kun at have lærere, som er professionelle og kender grænserne. Og det har jeg så ikke været dygtig nok til at gennemskue her.”

Chikane, men ikke fysisk
– Flere elever har været ramt af lærerens adfærd. ”Man kunne jo mærke i undervisningen, at dem, der havde tætte forhold til læreren, var bedre stillet. Hos dem havde han nærmest gudestatus,” siger en elev. Kunne du ikke selv se, at der var et problem over en længere periode?

”Det må jeg sige nej til. Vi har løbende anonyme evalueringer af undervisningen, og jeg har ikke oplevet elever, der påtalte problemer med den pågældende lærer. Mange elever ser op til deres lærere, som giver dem en faglighed, de er virkelig passionerede omkring og får lov at udforske. Det var sådan, jeg så de relationer. Men vi har på baggrund af sagen præciseret den måde, vi omgås, i vores adfærdskodeks, så ingen kan være i tvivl.”

– Gør det indtryk på dig, at en lille gruppe elever har været nødt at stå frem og risikere deres netværk i branchen for at sige fra over for en lærer, når det er ledelsens ansvar?

”Jeg håber ikke, de opnår andet end anerkendelse for at turde stå frem og tale om noget, der er svært. Og jeg kan ikke se, at det på nogen måde skader deres muligheder.”

– På et fællesmøde 2. marts for lærere og elever fortæller du, at læreren er sygemeldt og vil forlade skolen. Du understreger, at sagen ikke handler om ”harassment or abuse” – altså chikane eller misbrug. Hvad bliver læreren så fyret for?

”Ingen kunne være i tvivl om alvoren i denne sag på fællesmødet, og at det handlede om en lærer, der havde overskredet grænser, så vi måtte agere. I dag ville jeg nok sige, at det ikke var ’physical harassment’ eller ’physical abuse’. Det er en fejl, og det gør mig ondt, hvis den pågældende unge kvinde føler, at hendes sag er devalueret af den grund.”

– Pia Bovin og andre kilder mener ikke, at der på noget tidspunkt var en reel snak om, hvad der var sket. Er det ikke vigtigt for, at lærerne kan lære noget af sagen og undgå en gentagelse?

”Jeg havde et lærermøde, hvor vi alle talte sagen igennem. Pia Bovin var ikke til stede i den periode og deltog derfor ikke. Hun svarede heller ikke på mine henvendelser og kan derfor næppe vurdere dette.”

En åben dør
– Der er lærere på skolen, som den dag i dag mener, at fyringen af læreren var uberettiget. Har kommunikationen omkring fyringen så været klar nok?

”Det er en kompleks personalesag, hvor det ikke er alle detaljer, som alle skal kende. Ingen kan dog være i tvivl om, at den var alvorlig.”

– Pia Bovin skriver til dig for at høre om eleven, som du har talt med, er okay. Du svarer, at du er meget vred på Pia. Hvorfor?

”Jeg opdager, at Pia Bovin har talt med eleven og kender til krænkelsen, før eleven henvender sig til mig, og at hun ikke informerer mig eller andre i ledelsen om dette. Derfor er jeg vred. Hun besvarer desuden ikke mine opkald, når jeg forsøger at diskutere, hvad der er sket. Jeg synes derfor, hun svigter både eleven og mig.”

”Hun tilbageholder vigtig information, som jeg ikke kender. Og på dette tidspunkt har Pia Bovin faktisk en mulighed for at informere mig om sagen og støtte eleven, men gør det ikke. Det er uhensigtsmæssigt at blive vred på én, som ikke er der, det ved jeg, men det var sådan, jeg havde det.”

– Halvanden måned efter bliver Pia Bovin fyret. Hun har svært ved at tro på, at der ikke er en sammenhæng mellem hendes opbakning til de elever, der klagede over læreren, og afskedigelsen?

”De to ting har intet med hinanden at gøre. Vi havde igennem efteråret i bestyrelsen drøftet, at der skulle ske en ændring af undervisningen på det fagområde, som Pia havde ansvaret for. Det var en bestyrelsesbeslutning, før denne sag dukkede op, at når skoleåret var omme, skulle vi finde en anden løsning.”

– ”Flere lærere tør ikke stå frem, fordi de er bange for at tale forstanderen og bestyrelsen imod. Hvordan er det et sundt arbejdsmiljø?” spørger en elev. Har din ledelse og måde at tackle denne sag været for lukket?

”Det kommer virkelig bag på mig, at – unavngivne – flere lærere ifølge en elev ikke tør tale med mig. Jeg har som regel altid tid til en samtale og en meget åben dør, og jeg oplever slet ikke, at folk har problemer med at sige deres mening. Og hvad angår bestyrelsen, så er de alle mennesker, der arbejder frivilligt for den gode skole, og de har alle et stort engagement i både unge og film.”

– Fortjener eleverne en undskyldning?

”Selvfølgelig skal en elev, der udsættes for krænkelser eller uretfærdighed, have en undskyldning, og den skylder vi. Den giver jeg her, og hvis andre ønsker at tale med mig og få den personligt, står jeg klar til det.”

Kommentarer

Ellen Riis

Født 1956 i København.

Uddannet cand. phil. i kommunikation fra Aarhus Universitet i 1982.

Var i ti år producer hos Deluca Film og stiftede i 2006 Basmati Film, der har lavet de Robert-nominerede kortfilm 501 og Upstairs.

Blev i 2015 adjunkt og undervisningskoordinator på VIA University College, hvor hun stod for uddannelsen Multiplatform Storytelling and Production.

Overtog i 2018 posten som forstander for European Film College i Ebeltoft efter Nadia Kløvedal Reich.

Trak sig i marts 2021 fra jobbet efter Ekkos artikler om håndteringen af krænkelsessager.

© Filmmagasinet Ekko