”Vi har ikke givet Far til fire rødt kort”

I starten af måneden fortalte producent Henrik Møller-Sørensen fra ASA Film, at han efter elleve Far til fire-film stopper med at producere serien.

”Når Det Danske Filminstitut ikke vil støtte, kan vi ikke lave filmene. Så Far til fire er lagt på is,” fortalte han til Filmmagasinet Ekko.

”Jeg er målløs over, at Filminstituttet ikke engang har villet kalde os til samtale. I dag brokker de sig over, at børnefilm aldrig sælger mere end 100.000 billetter, men vi solgte altid langt over 200.000. Filminstituttet ligger, som de har redt,” sagde Henrik Møller-Sørensen skuffet.

Men dagen efter kom Nordisk Film på banen med meldingen om, at Danmarks største filmselskab, der i dag har rettighederne til konceptet, netop nu sidder og arbejder på en fortsættelse.

”Vi har en stor ambition på Nordisk Film om at bringe næste generation i biografen. Familiefilm er fuldstændigt fantastiske til at give de nye biografgængere en magisk oplevelse sammen med deres familie,” lød det fra selskabet.

Og på Det Danske Filminstitut er man åben over for flere film om den hårdtprøvede, enlige far og hans fire børn.

”Jeg kan se, at Henrik Møller-Sørensen flere steder er blevet citeret for at sige, at Filminstituttet har besluttet at lægge brandet ned. Det er ikke rigtigt. Vi tager stilling til konkrete ansøgninger, og vi har ikke givet rødt kort til serien,” siger Filminstituttets direktør Claus Ladegaard og fortsætter:

”En redaktion har vurderet, at Møller-Sørensens ansøgning ikke havde den nødvendige kvalitet. Det betyder ikke, at han ikke ville kunne komme tilbage med et nyt Far til fire-filmprojekt og få støtte, hvis det har en højere kvalitet.”

Opgaven kræver originalitet
Filminstituttet støttede senest Far til fire og vikingerne fra 2020. Filmen har ligesom forgængerne fået støtte på den såkaldte markedsordning, hvor en ansøgning primært bliver vurderet på, om filmen vil kunne sælge mange billetter i biografen.

Men ikke kun – der er også en indholdsmæssig vurdering.

”Konceptet er grundlagt i 50’erne og havde nye og moderne familieformer som omdrejningspunkt. Hvis det skal fortsætte, skal man finde en måde, hvorpå man kan gøre det kulturelt betydningsfuldt i dag,” siger Claus Ladegaard og nævner Far til fire og vikingerne som eksempel.

”Når familien pludselig går i familieterapi, som man jo ikke gjorde i 50’erne, er det et eksempel på en opdatering af samlivsproblemer. Det handler om at spejle de udfordringer, en moderne familie har i dag.”

– Men der er nogle af os mænd, som bliver lidt pikeret over, at det i 2024 skal være morsomt, at en mand tager sig af nogle børn?

”Ja, og der er ingen som helst tvivl om, at noget, der var et meget vovet setup i 50’erne, ikke er det i dag. Og derfor kræver det en vis originalitet at gøre det betydningsfuldt.”

– Har Filminstituttet været i dialog med Nordisk Film og givet selskabet gode råd med på vejen?

”Nej, den slags meldinger giver vi ikke. Vi skaber ikke filmene. Vi er en støtteinstitution, som tager stilling til de forslag, der kommer ind.”

– Men der har vel været en eller anden form for dialog. Ellers ville Nordisk Film vel ikke turde sig kaste sig ud i en kostbar udviklingsproces, når Henrik Møller-Sørensen ikke engang blev inviteret til en kop kaffe?

”Mig bekendt har der ikke været nogen dialog.”

– Men dit budskab er, at Filminstituttet ikke principielt har noget imod de film, som man kalder romertalsfilm, fordi de fortsætter og fortsætter?

”Ja, men det handler om at sørge for, at filmene har en relevans, og at de tematisk er betydningsfulde i den tid, vi lever i. En genrefilm kan have høj kunstnerisk kvalitet, selv om det er en genrefilm. Det kan en romertalsfilm også. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan den konkrete film er udformet, og hvem der kommer til at lave den.”

– Så I ser frem til en Far til fire-ansøgning fra Nordisk Film?

”Vi behandler den i hvert fald, når den kommer.”