Ville du have sex med en araber?

Der er forliste fredsforhandlinger, tilbagevendende krige og storpolitisk tovtrækkeri. Men der er også natklubber, sandstrande og alverdens helligdomme. 

Israel er ikke så lidt omdiskuteret i international politik, men i sin nye, 85 minutter lange dokumentarfilm, Would You Have Sex With an Arab?, kaster instruktøren Yolande Zauberman sig over et helt andet aspekt af den historiske konflikt: det seksuelle. 

Filmen, der er lavet på et forsvindende lille budget, er et indblik i en kompleks psykologi af kollektive traumer, frygt for ”den anden” og seksuelt begær. 

Kropslige følelser
I Jerusalems og Tel Avivs natteliv konfronterer instruktøren israelske jøder og arabere med spørgsmålet om, hvorvidt de kunne have sex med modparten. 

Et spørgsmål, der ikke kun vækker vrede, men også afslører undertrykte - og udlevede - fantasier om og med den anden.

”Jeg var i gang med researchen til en større filmatisering af bogen The Palestinian Lover - om Golda Meirs (tidligere Israelsk premiereminister, red.) affære med en ung arabisk aristokrat i hendes ungdom,” fortæller franske Yolande Zauberman, da vi fanger hende over Skype. 

”Ved et tilfælde spurgte jeg en jødisk pige på en bar, om hun kunne have sex med en araber, og pludselig fik vi åbnet for noget, som den her konflikt også rummer. Ikke abstrakt politik, men kropslige og seksuelle følelser.” 

Apartheid i Israel
Zauberman har tidligere beskæftiget sig med Sydafrikas apartheid i sin første dokumentarfilm, Classified People fra 1987. Og hun forklarer, at det ikke længere kun er radikale venstreorienterede, der kan finde på at bruge ordet apartheid om nutidens israelske samfund. 

I 2010 blev en mand dømt for voldtægt efter at have løjet over for en kvinde om, at han var jøde. De to indledte et seksuelt forhold, men da det viste sig, at manden var arabisk, meldte kvinden ham til politiet, fordi hun følte sig krænket.

På trods af hendes frivillige forhold til manden blev han dømt for voldtægt af en domstol, der lagde vægt på, at enhver har ret til at kende sin partners etnicitet. 

”Jeg har længe villet beskæftige mig med de meget oversete 1,5 millioner palæstinensere - eller israelske arabere, som de kaldes - der rent faktisk bor i Israel. Det er vigtigt at forstå, at disse mennesker - jøder og arabere - lever side om side med hinanden, de kører i de samme busser og kommer på de samme natklubber. Men der er en meget stor mental distance. Spørgsmålet, jeg stiller i filmen, var en mulig indgang til at arbejde med konflikten på en måde, der passede mig godt.” 

Elskov som fredsskabelse
Det simpelt formulerede spørgsmål viste sig da også at have en naturligt afvæbnende effekt på de adspurgte.

”Folk blev overraskede og ofte også overraskede over deres egen reaktion. Nogle blev selvfølgelig vrede og provokerede, men de fleste var så fokuserede på at svare, at de glemte at være fornærmede,” siger Yolande Zauberman. 

”En kvinde svarer blankt nej, men overvejer, om det gør hende til racist, mens en anden karakteriserer sin seksuelle oplevelse med en araber som noget af det mest uerotiske overhovedet, fordi hun lå og tænkte på, at hun nu var i færd med at skabe fred med et helt folk.” 

”For nogen var det helt udelukket. Især for folk, der personligt havde lidt under konflikten, var det en umulighed. Men der var også mange rørende fortællinger om affærer, one-night stands og lange forhold.” 

I seng med fjenden
- Hvorfor er det her spørgsmål vigtigt for dig at stille?

”Det er ekstremt svært for almindelige mennesker at svare uærligt, når spørgsmålet handler om sex. Fordi det er så kropsligt, kan man simpelthen ikke lyve. Det var vigtigt for mig at spørge folk, der så sig selv som åbne mennesker - at udfordre deres selvbillede. Derfor har jeg heller ikke interviewet ultra-religiøse og ortodokse.” 

”Det er et spørgsmål uden ironi og også et spørgsmål, der smitter. Siden premieren har jeg hørt om flere, der har taget det til sig og brugt det selv. En saudisk tv-station har spurgt folk på gaden, om de kunne have sex med jøder, hvilket er ekstremt tabu. Unge tyrkere har spurgt om armeniere.”

”Det er et smittende spørgsmål, der kan rumme mange konflikter. Pakistanere og indere, grækere og tyrkere. Der er altid en fjende at gå i seng med.” 

Flade af grin i Ramallah
Selvom filmen har en universel relevans, er den dog endnu ikke blevet promoveret og distribueret særlig bredt.

”Vi fandt det meget naturligt at lade den leve sit eget stille liv. Ikke fordi den er voldsomt kontroversiel, men fordi man heller ikke skal råbe for højt om de her ting. Det kommer der ikke noget ud af. Så det er gået stille og roligt med et par festivaler hist og her,” fortæller Yolande Zauberman. 

”Både på den ene og den anden side har publikum taget godt imod den. Vi viste klip fra filmen i Ramallah, og alle var flade af grin, fordi de pludselig blev gjort til genstand for seksuelle fantasier i stedet for at være genstand for frygt og terror. Og i en kibbutz begyndte folk efter filmen at stille spørgsmålet til hinanden.” 

- Hvad er filmens budskab? Make love not war?

”Jeg har ikke nogen naiv ide om, at konflikten kan løses i soveværelset - slet ikke. Men det kropslige aspekt er vigtigt, fordi det manifesterer vores syn på modparten og den mangel på empati, der er udbredt i Israel.” 

”Der skal en seriøs psykoterapeut til for at forstå følelserne i den her konflikt. Men på et tidspunkt er man nødt til at glemme frygten og erkende, at vi er ens alle sammen. Sex og kærlighed er en universel ting. Det er en kliche, ja, men det er ikke desto mindre sandt. Derfor er der også noget befriende ved at stille sådan et spørgsmål. For når det kommer til begær, er vi alle på samme niveau.”