Homofobi i det mexicanske lavland

Amat Escalante evner at se de store samfundstendenser i dagligdagens historier. Se nu bare, hvordan han fandt på idéen til The Untamed.

Instruktøren befandt sig i hjembyen Guanajuato i hjertet af Mexico, da han studsede over en af lokalavisens overskrifter.

”Lille bøsserøv druknet.”

Escalante læste artiklen. En mandlig sygeplejerske var blevet tæsket ihjel af en gruppe mænd og efterladt i en vandpøl nær en skov.

”Det siger meget om et samfund, når sådan en overskrift ikke skaber furore. Tænk, at journalisten kan tillade sig at skrive det. Hvorfor skal den dræbte beskrives som en bøsserøv? Hvorfor ikke som sygeplejerske?”

”Det provokerede mig til at udforske machismo, altså det aggressive mandlighedsideal, der er så udtalt i Mexico, men som også findes mange andre steder i verden,” fortæller Amat Escalante, da vi møder ham på et hotel på Vesterbro i København.

Han er på visit i anledning af Cph Pix, hvor The Untamed blev vist. Filmen får dansk biografpremiere den 25. december.

Ind i alle kroppens åbninger
I The Untamed tager Amat Escalante os med ind i det samfund, som han mener, at den homofobiske artikel er et udtryk for.

Vi møder Ángel og Alejandra, som bor sammen i en lille by i det Mexicanske lavland med deres to små børn. Ángel arbejder som håndværker, mens Alejandra tager sig af huset og børnene.

Det er et ulykkeligt ægteskab, hvor machomanden og homofoben Ángel behandler sin hustru dårligt og selvfølgelig er utro.

Overraskende nok består utroskaben i en affære med Alejandras følsomme bror, sygeplejersken Fabian. På grund af selvhad magter Ángel dog end ikke at behandle Fabian på en ordentlig måde. Han taler ondt om ham, både i sms-tråden, hvor han tigger om sex, og bag hans ryg, hvor han konsekvent omtaler ham som ”faggot”.

En dag tropper imidlertid en gådefuld kvinde op på Fabians arbejde. En kvinde, som introducerer os til et overnaturligt væsen.

Det er samme væsen, som kvinden i åbningsscenen dyrker sex med i et dunkelt rum i en hytte i skoven. Et monster, som lever af menneskets drifter og er fyldt med tentakler, der snor sig og trænger ind i alle kroppens åbninger.

Måske det kan være løsningen på de spændinger, der efterhånden eskalerer mellem Ángel, Fabian og Alejandra?

Hjælpende dansk hånd
Med The Untamed vandt Amat Escalante prisen for bedste instruktør, da filmen tidligere i år havde verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. Og instruktøren fortæller, at filmen ikke kunne være blevet til noget uden dansk hjælp.

Ud over at filmen er co-produceret af danske Snowglobe, er den fotograferet af chilensk-danske Manuel Alberto Claro, som også har ført kameraet for Escalantes store helt, Lars von Trier, i både Melancholia og Nymphomaniac. Og det overjordiske væsen har det danske special effects-firma Soda stået bag.

Er man bekendt med Escalantes bagkatalog, vil det formentlig overraske, at mexicaneren benytter sig af sci-fi-elementer i sin nye film. Da den 37-årige instruktør i 2014 vandt prisen for bedste instruktør i Cannes, var det således med det meget virkelighedsnære drama Heli, der handler om den håbløse narkokrig i Mexico.

”Oprindeligt var min idé også at fortsætte den realistiske stil,” fortæller Amat Escalante.

”Jeg skrev på et manuskript, der på samme måde som Heli var forankret i virkeligheden. Men jeg kunne ikke finde tilfredsstillende svar på de spørgsmål, jeg rejste. Der er så meget kriminalitet i Mexico. Så meget vold, så mange mord. Men opklaringsraten er forsvindende lav.”

Vold gav inspiration til sci-fi
Instruktøren giver sig til at beskrive tilstandene i Mexico. Kriminalitet opklares sjældent, fordi retssystemet ikke fungerer. Ingen straffes for de grusomheder, der finder sted hver eneste dag.

”Det er surrealistisk. Jeg indså, at virkelighedens brutalitet på en eller anden måde har overhalet fiktionens. Jeg kunne ikke finde nogen forklaring på al den vold, så jeg tænkte, at sci-fi-elementerne kunne hjælpe.”

– Ville du bruge filmens overnaturlige væsen til at skabe retfærdighed?

”Tja, måske ville jeg underbevidst straffe de her voldspersoner. Men det var ikke den primære grund. I stedet ledte jeg efter årsager til volden og en måde at vise dens årsager på.”

Her mener Escalante, at mænd som filmens Ángel er kendetegnende for et samfund fyldt med vold. De lever i Mexicos landdistrikter, hvor indbyggerne er dårligere uddannet, og hvor deres liv styres af religion og lokalbefolkningens sociale normer.

”Ángel burde ikke være gift med en kvinde. Han burde være sammen med en mand. Men fordi han er sammen med en kvinde, er han voldelig. Han ved, at han ikke passer ind i samfundet. Så hans vrede kommer fra et sted i hans seksualitet. Og jeg tænkte, at det ville være interessant spille disse drifter op mod monsteret i filmen. Så ja, monsteret er klart en metafor for det, jeg mener ligger til grund for meget af den vold, vi ser i Mexico.”

Politisk vold
Amat Escalante er udmærket klar over, at hans samfundskommenterende facon får mange til at kategorisere ham som en politisk filminstruktør. Det er han ikke enig i. Han fortæller bare de historier, han omgives af, forklarer han.

”Folk stiller ikke den slags spørgsmål til Hollywood-instruktører, som også kan beskæftige sig med vold, sex og samfundsforhold. Jeg prøver som sådan ikke at kommentere Mexicos samfund. Jeg fortæller bare historier, som foregår i det samfund.”

Dog vedkender mexicaneren sig, at han bruger volden politisk.

”Jeg så for nyligt superheltefilmen Deadpool. Volden er her meget ekstrem, meget flashy. Jeg foretrækker at bruge volden på en anden og mere realistisk måde. Det skyldes nok, at der er så meget af den i Mexico, så det ville ikke føles korrekt for mig, hvis jeg ikke forsøgte at genskabe den, som den virkelig ser ud,” siger Amat Escalante og tilføjer:

”Det ville ikke være at respektere de mange ofre for landets voldskultur.”