Whistleblower-ordning vækker forargelse

I juni skrev Ekko om en kronik i Information, hvor Sara Bovin, Suada Ada Demirovic og Lars Kiær kritiserede, at journalister har deltaget i rejser til Israel på staten Israels regning.

Den endelige kronik blev censureret af dagbladet og undlod at nævne Berlingskes kronikredaktør Anne Sofie Allarp, der har været på en sådan rejse i 2018 og ofte udtaler sig om situationen i Israel og Palæstina.

Kronikørerne er en del af den frivillige sammenslutning Mediekritisk Netværk, som har til erklæret formål at undersøge, hvordan informationer præsenteres offentligt, og bringe skjulte dagsordener frem i lyset.

På netværkets hjemmeside har de med jævne mellemrum offentliggjort artikler og analyser, der stiller sig kritisk over for de danske mediers dækning af Palæstina-konflikten.

Trekløveret problematiserede de betalte rejser på baggrund af, at den israelske ambassade ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, i 2010 planlagde en kampagne, hvor særligt Israel-venlige danskere skulle rekrutteres som ”meningsagenter”.

I den forbindelse skulle indflydelsesrige personer blandt andet inviteres på betalte rejser til Israel.

Den censurerede kronik i Information og Ekkos artikel skabte en del debat, og nu har Mediekritisk Netværk igen fået sindene i kog.

Denne gang er det et opslag på Facebook i dag med overskriften ”Whistleblower-ordning”.

”Tak for jeres oplysninger om meningsagenter. Efter flere har foreslået det, stiller vi nu en whistleblower-’dropbox’ til rådighed, hvor man med garanteret anonymitet kan videregive oplysninger om meningsagenter til Mediekritisk Netværk,” står der i opslaget, som henviser til en onlinepostkasse på sammenslutningens hjemmeside.

Intimidering
Allerede minutter efter Facebook-opslagets offentliggørelse fik det stærke reaktioner med på vejen fra blandt andre Anne Sofie Allarp.

Hun sammenligner i et Facebook-opslag Mediekritisk Netværk med Blekingegadebanden, der i 70’erne og 80’erne gennemførte voldelige røverier – og dræbte en politibetjent – for at samle penge ind til den palæstinensiske organisation PFLP.

Da banden blev stoppet i 1989, fandt PET en liste med navnene på 300 danske jøder i deres lejlighed.

”Blekingegadebanden havde et register over danske jøder. Mig bekendt er det aldrig opklaret, hvad det skulle bruges til. Tilsvarende er det såkaldte mediekritiske netværk nu i gang med at lave et katalog over ’mistænkelige’ mediefolk,” skriver Allarp og fortsætter:

”Den gamle antisemitiske trope om, at jøderne har infiltreret medierne, altså tanken om en magtfuld jødelobby, der har usynlig magt i medierne, er altså stadig aktuel i det 21. århundrede.”

Allarp stiller sig også kritisk over for, at Mediekritisk Netværk ikke skriver, hvad henvendelserne skal bruges til. Hun konkluderer, at formålet må være at intimidere.

”Stik en jøde”
Anne Sofie Allarp er ikke den eneste, der sammenligner Mediekritisk Netværks nye whistleblower-ordning med angivelse af jøder.

Den kendte journalist Jotam Confino, der selv på sociale medier er blevet beskyldt for at være overdrevent pro-israelsk i sin dækning af Palæstina-konflikten, beskriver whistleblower-ordningen med følgende ord i et opslag på Facebook: ”Oversættelse: stik en jøde.”

Confinos opslag har fået over 200 kommentarer, hvoraf mange deler hans vrede. Heriblandt journalisten Ditte Okman, der mener, at meningsagent er et manipulerende ord.

Andre kommer Mediekritisk Netværk til undsætning.

En af dem er den jødiske, israelsk-fødte musiker, dirigent og skribent Jonathan Ofir, der forholder sig kritisk til Allarp og Confinos udtalelser i et Facebook-opslag.

”Det er en velkendt taktik af den israelske lobby at hævde ’den nye antisemitisme’, hvor Israel er lig med jøder, og jødedom er lig med zionismen. Det har været kørt som en aktiv taktik i hvert fald siden 1970’erne.”

Helt udramatisk
Et af medlemmerne af Mediekritisk Netværk, IT-konsulenten Niels Brinch, har sagt ja til at forklare whistleblower-ordningen. Han understreger dog, at han kun udtaler sig på egne vegne.

”Formålet med den nye postkasse er at tilbyde en nem måde at sende fortrolige oplysninger til os, ligesom mange andre medier gør. Hvis vi ikke havde den, kunne folk jo i forvejen sende os breve eller mails uden afsender. Så det er helt udramatisk,” siger han.

– Men på Facebook opfordrer I specifikt til at sende oplysninger om såkaldte meningsagenter for Israel?

”Ja, vores research om meningsagenter er anledningen til whistleblower-dropboxen, for det er et følsomt emne, som nogle nok hellere vil fortælle om anonymt.”

– Hvad skal informationerne bruges til?

”Hvis vi får informationer, som er relevante, vil vi bruge dem til at bedrive mediekritik, som er vores formål. Jeg forestiller mig, at det primært er allerede offentligt kendte oplysninger, som vi bare ikke har overblik over. Med tilstrækkeligt mange oplysninger samlet kan vi måske forstå nogle sammenhænge.”

– Hvad kunne en relevant oplysning være?

”Eksempelvis at en journalist har rejst til Israel på Israels regning. Det siger ikke noget i sig selv, men det er en puslespilsbrik, som måske kan forme et større billede.”

– Ville det være en relevant oplysning, at en journalist har jødisk baggrund eller er jøde?

”Nej, det har ingen relevans.”

– Kan du forstå de vrede reaktioner, og at nogle opfatter jeres opslag som opfordring til jødeangivelse og antisemitisme?

”På ingen måde. Det har intet med jøder at gøre. Der er måske en milliard mennesker i verden, der støtter den zionistiske sag, og kun knap femten millioner jøder. Så man kan ikke sætte lighedstegn mellem jøder og zionister.”

– Men I ved jo, at det er en betændt sag. Kunne I ikke have gjort det klart i Facebook-opslaget, at I ikke er interesseret i jødeangivelser eller andre antisemitiske henvendelser?

”Nej, for så ville vi være en del af problemet. Så ville vi være med til at kæde de to ting sammen. Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er ubehageligt. ’Er det nu mig, de taler om, for jeg sagde jo ja til en middag på et tidspunkt?’ Men misforståelserne af vores formål må stå for egen regning.”