Arbejdspladsens farlige flirt

Journalistkometen Eva er ved at bryde op fra festen. Hun stavrer på de dyre, høje hæle. De mange drinks har gjort det svært at holde balancen. 

Da hun pustende sætter sig for at tage et lille hvil på en sofa i garderoben, er fristelsen for stor til ikke at tage en lur. Hun vågner ved, at hendes chefs hænder glider op og ned ad hendes krop. 

Zinnini Elkington står sammen med manuskriptforfatter Marianne Lentz bag den Robert-vindende kortfilm En flirt, som har fået sjældne seks stjerner i Ekko og i denne uge ligger nummer to på Ekko Shortlist. 

Filmen beskriver, hvad der sker på morgenavisen Borgeren, når flirt, sex og overgreb træder ind på kontorgangen. En flirt har foregrebet den #MeToo-bølge, der i øjeblikket vælter ind over det danske medielandskab – fra fyringen af en DR-vært til overborgmester Frank Jensens fald. 

Zinnini Elkington startede som skuespiller i film som Dirch og En kongelig affære, men har også været i praktik på DR.

– Vidste du, at sexchikane og overgreb var så stort et problem i mediebranchen, da du lavede filmen om den fiktive morgenavis?

”Marianne og jeg undrede os over, at #MeToo-bevægelsen blev mødt med så megen modstand i den danske presse. Noget tyder på, at medielederne ligesom i filmen ikke lyttede til kvindernes beretninger, fordi kulturen var sexistisk,” siger Zinnini Elkington.

– Journalisten Eva vil i starten af filmen ikke indse, at der er et problem med kulturen på sin arbejdsplads. Men så udsættes hun selv for et overgreb. Hvorfor valgte I en borgerlig karrierekvinde som hovedperson?

”Filmen er inspireret af de kvinder, der går ud og afmelder #MeToo som politikerne Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard. Vi ønskede at blive klogere på den personlighed. Hvis man er overbevist om, at det bare handler om at sige nej, hvordan opfører man sig så, når man alligevel bliver udsat for et overgreb? Som i et trafikuheld vælger man jo ikke selv, om man vil være offer.”

I kampens hede
– Voldtægtsscenen er filmet i én indstilling, men det er langt fra den berygtede voldtægt i tunnelen i Gaspar Noés Irréversible. Er det tættere på virkeligheden?

”Min ambition var at lave en realistisk og sandfærdig overgrebsscene og ikke en typisk fiktionaliseret situation, hvor hun siger nej, og så tager han kvælertag og knepper hende alligevel. Sådan er de fleste voldtægter nemlig ikke.”

”Voldtægt er et landskab op langs kysten af små ting, der går galt. Små grænser, der gradvist bliver overskredet. Jeg har lyst til, at folk skal se En flirt og kunne spejle sig selv i det overgreb, de ser.”

– Lavede du research?

”Jeg spurgte mine mandlige venner, hvordan man kan komme til at voldtage nogen, man faktisk kender. Det kunne de slet ikke sætte sig ind i. En af dem sagde, at han aldrig ville kunne have sex med nogen, der ikke havde lyst.”

”Men sagen er, at der er mange mænd og kvinder, som har været i situationer, hvor der ikke er et aktivt samtykke. I kampens hede kan man overse nogle vigtige, små signaler, og derfor overskrider man en grænse.”

– Hvordan slipper vi for de her ulykkelige overgreb?

”Jeg er kæmpe fan af den nye samtykkelov, fordi den sætter en stopper for mændenes jagt på kvinder. Situationen i En flirt ville have været en helt anden, hvis Martin havde skullet spørge om samtykke. Hvis han havde haft det i sin bevidsthed, var situationen ikke opstået.”

Alle kan begå overgreb
– Jeg havde aldrig selv forestillet mig Niels Olsen i en rolle som krænker. Hvorfor faldt valget på ham?

”Vi ønskede en chef, der var sympatisk, men samtidig grænseoverskridende. Niels er en darling fra Far til fire og Den eneste ene, og det er med til at forstærke fortællingen om, at det ikke er den onde med arret over øjet, der springer ud af en busk og voldtager. Det kan også være den bløde mand, den sjove mand eller førsteelskeren.”

”Jeg ville ikke lave en skurk-offer-fortælling. Det er for unuanceret. Selv om Eva er offer for et overgreb, er Martin i sin egen opfattelse ikke ude på at lave et overgreb. Han mistolker bare en masse tegn. Niels og jeg arbejdede med, at når Eva ikke vil kysse og vender hovedet væk, tolker han det som en del af et spil, hvor kvinden skal afvise og være kysk, mens manden skal forføre, overbevise og dominere for at nå i mål.”

– Så det er kønsrollerne, der er problemets kerne?

”Ja, men det er også et generationsspørgsmål. Der er en generation af mænd, som har lært, at det er sådan, man forfører. Her er det en del af spillet, at kvinder siger nej.”

– Er det voldtægtskultur, når mænd opdrages til at ignorere kvinders grænser?

”Det er i hvert fald overgrebskultur. Selvbilleder er noget af det sværeste at ændre. Der er virkelig få mennesker, som ser sig som skurken. Men sandheden er, at alle mennesker kan begå overgreb. Jeg vil gerne sende en kæmpe opfordring til ledelsen på DR, TV 2 og Ekstra Bladet. Se En flirt. I fucking dare you!”

Klamme hænders fester
– Har du selv oplevet sexisme på de arbejdspladser, du har været på?

”Dybest set er det vel ikke så interessant at tale om, hvad jeg har oplevet. Jeg har været en ung pige i film- og mediebranchen, så selvfølgelig har jeg oplevet sexisme. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har prøvet, at en snak, der handlede om min faglighed som skuespiller, er blevet til: ’Du er også rigtig lækker. Skal vi lige mødes og drikke en øl?’”

”Jeg har været til fester i forbindelse med filmproduktioner, hvor det har været tag-for-dig-af-retterne for ældre branchemænd, der er blevet fulde og har haft det lidt fedt over sig selv. De klamme hænders fester, kaldte vi unge kvinder det. Der er ikke sket noget med mig, men jeg har set mange hænder op under kjolen på dansegulvet.” 

”Når man er ung og på vej ind i branchen, er det vildt spændende, når nogen giver én opmærksomhed, og det er der desværre mænd, som udnytter til at overskride ens grænser. Men i stedet for at se tilbage gælder det nu om at ændre kulturen og komme videre.”

Magt tænder
– I filmen tænder Eva på sin chef. Man ser hende onanere, mens hun tænker på ham. Har du oplevet, at det har været et tabu at sige højt?

”Jeg ved ikke, om det er tabu, men magt tænder da mega meget. Han er magtfuld, han er spændende, han kan udfordre hende. Det tænder hende at sidde og kigge på billeder af ham på LinkedIn i jakkesæt.”

”Jeg vil ikke være tankepoliti. Man må gerne synes, at ens chef eller praktikant er lækker. Men arbejdspladsen er ikke et rum, hvor det har en relevans. Man skal ikke reagere på det, hvis man er chef. Man er et voksent menneske med ansvar.”

”I Danmark er magt et tabu. Vi lever efter et lighedsideal og vil gerne have, at vi alle sammen er lige. Engang var der bønder og nogle få grever, men i dag oplever vi, at vi grundlæggende er flade og præget af jantelov. Man skal ikke tro, man er noget, og der er kort vej fra mig til magten i vores lille land, tænker vi. Men i virkeligheden er det ikke sådan.”

– Hvorfor ikke?

”Du er praktikant, og du kan nok godt gå ud og få en øl med din redaktør efter arbejde. I den situation kan alt det, du siger, have konsekvenser for din videre karriere. Den måde, du opfører dig på – selv om det er i fritiden – sidder der et menneske med en magt over dig og vurderer. En person, der kan beslutte, om du skal ansættes, kan anbefale dig til nogen eller give dig lønforhøjelse.”

”Jeg tror, at der er rigtigt mange chefer – både mænd og kvinder – som glemmer, at vi har magtforhold på arbejdspladserne. Jeg er i chok over, at #MeToo med tre års forsinkelse ruller herhjemme. Jeg troede faktisk, at bevægelsens budskab var sivet ind på Christiansborg og i mediebranchen.”