Fra hoften

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

07. mar. 2016 | 21:30

Bodil – et søm i dansk films ligkiste?

Foto | uoplyst
Simon Spies i sine velmagtsdage. Nu er dansk films fineste prisuddeling rykket ind i hans lysthule.

Der var engang, hvor Bodil-festen var dansk films højdepunkt.

Festen blev holdt i Imperial, og filmfolk, skuespillere, politikere og andet godtfolk kom fra nær og fjern for at fejre dansk film i landets største biograf.

Efter uddelingen af den prestigefyldte, smukke porcelænsfigur var der forpremiere på en stor film, som almindeligt dødelige først kunne opleve måneder efter. At få lov til at vise sin film den aften var en ære, og betød meget for filmens videre liv i biografen.

Robert-prisen kom siden til og kæmpede en forgæves kamp om, hvem der var den største pris.

For filmkritikernes Bodil vandt hver gang. Intet kunne slå begivenheden i Imperial.

Men i 2011 bliver Bodil-festen flyttet til noget, der ligner et kælderdiskotek og i dag mest bruges til standup-shows, hvor der høvles en masse bajere ned i pausen.

Bremen hedder det nye sted, som er den nye ramme for fejringen af dansk film. På Bremens website står der:

”Oprindeligt hed teatret Merkur Teatret og fungerede som sengekantsbiograf for det pænere københavnske borgerskab. Teatret var, ligesom resten af bygningen i Nyropsgade i hjertet af København, ejet af Simon Spies. Teatret er bibeholdt, som da Spies ejede det, kun foyeren er nyrenoveret. Det betyder, at Spies’ berygtede elevator, der fører fra backstage direkte op i Spies’ tidligere privatlejlighed på toppen af bygningen, stadig eksisterer.”

At Bodil er endt i en tidligere sengekantsbiograf, er nok det tydeligste tegn på, at dansk film er på vej ind i en dødsrallen, hvor ambitionerne om at genskabe storheden er lig nul.

Værre er det, at det er de danske filmkritikere, der står bag dødskampen. De slår med eftertryk et søm i dansk films ligkiste ved selv at være så uambitiøse at fejre dansk film i en hørm af gammelt øl.

Flaskepost fra P er den næststørste åbning for en dansk film efter Anja og Viktor, og det er fantastisk flot, men hvis ikke vi får skabt grobunden, så er proppen også sat i den flaske.

Kære kritikere, kom ind i kampen og genskab Bodils – og dansk films – storhed. Luk jeres bedemandsforretning og hjælp dansk film op af sumpen med den ildsjæl, filmkritikerne engang havde.

Kommentarer

Regner Grasten


Producenten Regner Grasten skyder sine skarpladte holdninger til dansk og international film afsted fra hoften.

Søn af maler/filminstruktør Kirsten Stenbæk og filmanmelder/manuskriptforfatter Bent Grasten. Tilbragte sin barndom på Ekstra Bladets redaktion og ASA-filmstudierne i Lyngby.

Fik som ung 450 kr. om måneden for at sætte plakater op og skrue elpærer i hos ABCinema. Var med til at grundlægge biografen Klaptræet, siden selskabet Kærnefilm med Per Holst.

Startede sammen med sin kone, Tove, produktionsselskabet Regner Grasten Film og producerede med Per Holst Op på fars hat, der blev set af en million mennesker i biografen.

Har produceret 34 film, heriblandt Anja & Viktor-serien, Det forsømte forår, Kun en pige, Hvidstengruppen og senest Tarok. Har også stået bag to julekalendre og teater-musicalen Askepop. Har været forfatter og medforfatter på flere af filmene under pseudonymet Torvald Lervad. Var instruktør på Bananen – skræl den før din nabo, der blev firmaets største flop.

© Filmmagasinet Ekko