Cannes Filmfestival 2014

For 67. gang afholdes filmfestivalen i Cannes, Frankrig. Følg Ekkos internationale kritikerpanel dagligt give stjerner til de atten spillefilm, der er udtaget til hovedkonkurrencen om Guldpalmen. Læs om filmene og se trailers under barometeret. Festivalen åbner 14. maj og slutter 25. maj. 

Dårlig
Rimelig
God
Bedst
Favorit
Ariane Allard
Positif (Frankrig)
Claus Christensen
Ekko (Danmark)
Kjetil Lismoen
Rushprint (Norge)
Lee Marshall
Screen (England)
Michael Phillips
Chicago Tribune (USA)
Damon Wise
Empire (England)
Jia Xu
The Chinese Film Market (Kina)
Gennemsnit
Timbuktu
Abderrahmane Sissako
3.4
Mr. Turner
Mike Leigh
2.7
The Captive
Atom Egoyan
1.6
Winter Sleep
Nuri Bilge Ceylan
3.1
Relatos Salvajes
Damián Szifrón
2.9
Saint Laurent
Bertrand Bonello
 
 
2.4
Le Meraviglie
Alice Rohrwacher
 
 
3.4
The Homesman
Tommy Lee Jones
2.7
Maps to the Stars
David Cronenberg
2.6
Foxcatcher
Bennett Miller
2.9
Still the Water
Naomi Kawase
 
2.2
Deux jours, une nuit
Jean-Pierre og Luc Dardenne
3.1
The Search
Michel Hazanavicius
 
1.8
Adieu au langage
Jean-Luc Godard
 
1.7
Mommy
Xavier Dolan
3.1
Jimmy's Hall
Ken Loach
 
2.7
Leviathan
Andrey Zvyagintsev
 
3.3
Silas Maria
Olivier Assayas
 
 
2.4

Timbuktu


Instruktør: Abderrahmane Sissako
Medvirkende: Abel Jafri, Hichem Yacoubi, Pino Desperado
Land: Frankrig, Mauretanien

Timbuktu foregår i Mali, og er et drama om en familiefar, der kommer i kløerne på fanatiske Jihad-krigere. En skildring af et samfund, som er hårdt plaget af religiøs fanatisme, der har medført et forbud mod musik, latter, cigaretter og fodbold. 

Den mauretanske instruktør deltog i 2002 i Un Certain regard med dramaet Heremakono, der sikrede ham Fipresci-prisen, som uddeles af filmkritikere.

 

Mr. Turner


Instruktør: Mike Leigh
Medvende: Timothy Spall, Lesley Manville, Roger Ashton-Griffiths
Land: England

Biografi-film om den britiske maler J.M.W. Turner, der levede fra 1775 til 1851.
Turner er især berømt for sine landskabsmalerier og måden at arbejde med lyset på. Filmen skildrer den excentriske kunstner (Spall) og hans tætte forhold til faren, der arbejdede som assistent for sønnen i mere end 30 år. 

Det er femte gang, at den 71-årige veteran er udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. En enkelt gang er han gået hele vejen og har vundet hovedprisen i 1996 for Hemmeligheder og løgne.

 

The Captive


Instruktør: Atom Egoyan
Medvirkende: Ryan Reynolds, Scott Speedman, Rosario Dawson,
Land: Canada

Psykologisk thriller om, hvordan livet bryder sammen for en familie, hvis datter bliver kidnappet. Igennem otte år følger handlingen, hvordan situationen spidser til for familien, gerningsmændene og politiets efterforskning. Ud fra traileren at dømme er der tale om et nervepirrende drama i stil med Prisoners.

Det er sjette gang på tyve år, at den canadiske instruktør kæmper om Guldpalmen. Han var tæt på sejren i 1997 med dramaet The Sweet Hereafter, men måtte tage til takke med Grand Prix, der festivalens næststørste pris.

 

Winter Sleep


Instruktør: Nuri Bilge Ceylan
Medvirkende: Haluk Bilginer, Demet Akbag, Melisa Sözen
Land: Tyrkiet, Tyskland, Frankrig

Med en spilletid på 196 minutter er Winter Sleep absolut årets længste film i hovedkonkurrencen. Den tyrkiske stjerne, Haluk Bilginer, spiller en hotelejer, der er vokset fra sin kone. Da hans lillesøster bliver skilt rejser han til Anatolia for at støtte hende, mens en hård vinter samtidig sætter ind.

Ceylans film kredser gerne om livets eksistentielle spørgsmål, og instruktøren anses for at være den tyrkiske pendant til Bergman. Det er femte gang, at han i spil til Guldpalmen. I 2003 modtog han Grand Prix for gennembrudsfilmen Uzak. Han gentog succesen i 2011, hvor han igen fik Grand Prix for Once Upon a Time in Anatolia.

 

 

Relatos Salvajes


Instruktør: Damián Szifrón
Medvirkende: Ricardo Darín, Leonardo Sbaraglia, Darío Grandinetti
Land: Argentina, Spanien

”Vrede, nedtur, kamp, hævn, raseri og bedrag,” står der på plakaten til den her komediefilm, som skildrer seks forskellige historier på tværs af hinanden. Angiveligt en slags argentinsk pendant til Robert Altmans Short Cuts

Det er første gang, at den 39-årige argentinske instruktør er inviteret til Cannes. I hjemlandet er han mest kendt for at være ophavsmand til en række populære tv-serier.

 

Saint Laurent


Instruktør: Bertrand Bonello
Medvirkende: Gaspard Ulliel, Léa Seydoux, Louis Garrel
Land: Frankrig

Biografi-film om den verdensberømte franske modeskaber, Yves Saint Laurent. Hjemlandet har store forventninger til filmen, der har den 29-årige tidligere model, Gaspard Ulliel, i den altdominerende hovedrolle som modeikonet. Uden for Frankrig er Ulliel mest kendt for rollen som en ung Hannibal Lecter i den middelmådige Hannibal Rising.

Det er tredje gang, instruktøren har chancen for at vinde Guldpalmen. I 2001 modtog han Cannes-kritikernes Fipresci-pris for det kulørte drama Le pornographe.

 

Le Meraviglie


Instruktør: Alice Rohrwacher
Medvirkende: Monica Bellucci, Alba Rohrwacher, André Hennicke
Land: Italien

Den fjortenårige Gelsomina lever et stilfærdigt liv sammen med sine tre yngre søskende i en italiensk flække. Deres hverdag bliver vendt op og ned, da et tv-hold kommer for at filme, samtidig med at en tysk, kriminel teenager som led i sit afvænningsprogram flytter til byen.

Den 33-årige instruktør debutfilm, Heavenly Body, fik god kritik, da blev vist under sidekonkurrencen, Director’s Fortnight, i 2011. Hvis hun kan løfte succesen med Le Meragviglie, kunne hun sagtens blive en ny, kvindelig Cannes-darling.

 

 

The Homesman


Instruktør: Tommy Lee Jones
Medvirkende: Tommy Lee Jones, Meryl Strep, Hilary Swank
Land: USA

Western hvor Tommy Lee Jones og Hilary Swank spiller et noget umage par, der får til opgave at transportere tre sindslidende kvinder tværs gennem de amerikanske ørkenstater. Filmen er allerede blevet spået gode chancer for at nuppe Guldpalmen. Traileren lover nu også godt. På rollelisten kan danske David Dencik og Sonja Richter opleves.

I 2005 var Tommy Lee Jones indstillet til Guldpalmen for sin spillefilmdebut The Three Burials of Melquiades Estrada. Sidst skuespilleren stod bag kameraet var i 2011 på tv-filmen The Sunset Limited, der var skrevet af Cormac McCarthy – en ufortjent overset film.

 

Maps to the Stars


Instruktør: David Cronenberg
Medvirkende: John Cusack, Julianne Moore, Mia Wasikowska
Land: Canada, USA

En satirisk og kritisk film om Hollywood og de mange sørgelige skæbner, filmindustrien efterlader sig. John Cusack spiller en succesfuld terapeut, der sammen med sin hustru har store drømme om, at deres børn bliver filmstjerner. Men uden den store succes. Sønnen har som niårig allerede været i behandling for narkomisbrug, mens datteren (Wasikowska) har svært ved at styre sin trang til pyromani. Julianne Moore kan opleves som en falleret skuespiller, der kommer ind i familiens liv, da hun er klient i farens praksis.

Det er femte gang, at den 71-årige Cronenberg er med i hovedkonkurrencen, men han har stadig sin første sejr til gode. Traileren lover godt for sort humor og en tragisk, nærmest bizar handling, men det ligner ikke filmen, der sender Guldpalmen i hænderne på canadiske instruktør.

 

Foxcatcher


Instruktør: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carrell, Mark Ruffalo, Channing Tatum
Land: USA

Endnu en biopic i hovedprogrammet. Foxcatcher er baseret på bryderen Mark Schultz’ selvbiografi. Sammen med sin bror, Dave Schultz, var de to blandt de bedste i sportsgrenen i 1980’erne. Men Dave Schultz’ liv endte dramatisk i 1996, da han blev myrdet af den skizofrene John du Pont.

Instruktøren var barndomsven med Philip Seymour Hoffman, som han instruerede i Capote. Filmen indbragte også Miller en Oscar-nominering, men med Foxcatcher er det første gang han deltager i Cannes-festivalen.

 

Still the Water


Instruktør: Naomi Kawase
Medvirkende: Makiko Watanabe, Hideo Sakaki, Tetta Sugimoto
Land: Japan

Handlingen er angivelig inspireret af en oplevelse, instruktørens mormor havde som ung. Filmen følger en fjortenårig dreng og hans kæreste, der forsøger at løse et mysterium om et lig, der er blevet fundet flydende i en flod. 

44-årige Naomi Kawase vandt Cannes’ Camera d’Or for sin debutfilm, Moe no suzaku, og ud af karrierens hidtil fem spillefilm er det fjerde gang, hun dyster om Guldpalmen.

 

Deux jours, une nuit


Instruktør: Jean Pierre og Luc Dardenne
Medvirkende: Marion Cotillard, Fabrizio Rongione
Land: Belgien, Frankrig og Italien

Marion Cotillard spiller Sandra, der er tæt på at miste sit job. Hendes eneste chance for at beholde arbejdet er at overbevise sine kollegaer om, at de skal sige nej til deres årlige bonus, så firmaet får råd til at beholde hende. Hun har dog kun en weekend til at overtale dem, og deraf filmens titel, der på dansk oversættes til ”To dage, en nat”.

Dardenne-brødrene er fast inventar i Cannes. To gange er de løbet med Guldpalmen, og de kan som de første i festivalens historie sikre sig en rekord med tre sejre.

 

 

The Search


Instruktør: Michel Hazanavicius
Medvirkende: Bérénice Bejo, Annette Bening, Nika Kipshidze
Land: Frankrig

En genindspilning af Fred Zinnemans The Search fra 1948. I den film udspillede dramaet sig i efterkrigstidens Berlin, som her er byttet ud med Tjetjenien, hvor en kvinde fra en hjælpeorganisation knytter bånd med en ung dreng fra det krigshærgede land. 

Instruktøren tog alle med storm med sin forrige film, The Artist, som også var udtaget til dysten om Guldpalmen. The Search kan sagtensblive genstand for debat i lyset af konflikten mellem Rusland og Ukraine og filmens nærliggende krigstema.

 

Adieu au langage


Instruktør: Jean-Luc Godard
Medvirkende: Héloise Godet, Kamel Abdeli, Richard Chevallier
Land: Schweiz

Med en spilletid på kun 70 minutter og filmet i 3D står 83-årige Jean-Luc Godard bag konkurrencens mest særprægede film. Handlingen beskrives poetisk: ”En gift kvinde og en single mand mødes. De elsker, de skændes, næverne kommer i luften. En hund strejfer rundt mellem land og by. Årstiderne passerer. En ny film begynder ...”

Filmhistorien havde været fattigere, hvis det ikke var for Godard. Selv om det er længe siden, mesteren efterhånden har lavet en film af betydning. Det er syvende gang, han kæmper om Guldpalmen, som han utrolig nok aldrig har vundet.

 

 

Mommy


Instruktør: Xavier Dolan
Medvirkende: Anne Dorval, Suzanne Clément, Antoine-Olivier Pilon
Land: Canada

En enke har svært ved at magte rollen som enlig forælder over for sin søn, hvis snigende aggressive adfærd bliver et større og større problem i den lille familie. Men da en mystisk nabo flytter ind, begynder der at ske ændringer i familiens liv.

Det er første gang, at den 25-årige canadiske komet har fået en film udtaget i hovedkonkurrencen, men det er den fjerde ud af hans nu fem film, som deltager i Cannes. Hans debutfilm, J'ai tué ma mère, løb i 2009 med tre priser i Director’s Fortnight-programmet.

 

Jimmy's Hall


Instruktør: Ken Loach
Medvirkende: Barry Ward, Simone Kirby, Jim Norton
Land: England, Irland, Frankrig

En biopic om den irske politiske aktivist og kommunist Jimmy Gralton. Efter ti år i USA vender han i 1930’erne tilbage til den grønne ø for at hjælpe sin mor med at drive familiens farm. Men ikke alle i den lille by er begejstret for Jimmys radikale tankegang.

77-årige Ken Loach dyster om Guldpalmen for imponerende ellevte gang til Guldpalmen. I 2007 hev han sejren hjem med Vinden der rystede kornet.

 

Leviathan


Instruktør: Andrey Zvyagintsev
Medvirkende: Elena Lyadova, Vladimir Vdovichenkov, Aleksey Serebryakov
Land: Rusland

En lille familie kæmper mod det lille samfunds korrupte borgmester, som prøver at overtage familiens jord og forretning. Manuskriptet er en moderne fortolkning af Jobs bog, og filmen går angiveligt i flæsket på nutidens sociale og korrupte problemer i Rusland. 

Instruktøren betragtes af mange som arvtageren til Andrei Tarkovsky og har før deltaget både i hovedkonkurrencen og Un Certain Regard, hvor han i 2011 vandt en pris med dramaet Elena.

Silas Maria


Instruktør: Olivier Assayas
Medvirkende: Juliette Binoche, Kristen Stewart, Chloë Grace Moretz
Land: Frankrig, Tyskland, Schweiz

Juliette Binoche spiller den succesfulde skuespiller Maria Enders, hvis verden falder sammen, da en ung skuespiller (Moretz) bryder igennem i den samme rolle, som gjorde Maria berømt. Det river op i traumer fra fortiden, og sammen med sin assistent (Stewart) drager hun til en lille schweizisk by for at finde ro.

Det er fjerde gang, at den parisiske instruktør er i spil til Guldpalmen. Men den franske veteran og de to unge fremadstormende amerikanske stjerner er der på forhånd stor opmærksom rettet mod filmen.

 

© Filmmagasinet Ekko