Utallige danskere vil uden tvivl indfinde sig foran fjernsynet, når DR’s storslåede dramaserie 1864 kommer på skærmen til efteråret.
Ole Bornedal står bag den otte afsnit lange miniserie. Omdrejningspunkt er det sønderlemmende krigsnederlag, Danmark led for 150 år siden, og de menneskeskæbner, slaget berørte.
Serien byder på mange kendte ansigter, men de mest centrale roller er besat af forholdsvis uprøvede kræfter. Jens Sætter-Lassen (aktuel på Ekko Shortlist i Nedtællinger) og Jakob Oftebro spiller broderparret, der bliver drevet ud i krigens rædsler. Marie Tourell Søderberg spiller kvinden, de begge elsker.
At dømme efter traileren kan vi se frem til store mængder blod, mudder og krudtslam, men også komplekse kærlighedshistorier og politisk rænkespil.
Kommentarer