I den anden efterfølger til Alle for én er alt ikke, hvad det har været for de småkriminelle barndomsvenner Timo, Ralf og Nikolai, der spilles af henholdsvis Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang.
De to første film har tilsammen solgte 751.836 biografbilletter, og den første film i serien blev den næstbedst sælgende danske film i 2011.
Efter at været blevet prøveløsladt i den anden film i serien vil Nikolai ud af kriminaliteten, og med et arbejde som pædagog er han gået hen og blevet helt hæderlig.
Men så afgår brødrene Timo og Ralfs alkoholiserede far, Arno (Kurt Ravn), ved døden.
I traileren ser vi Ralf græde ved begravelsen, fordi præsten aldrig vil få begravet kisten med den lillebitte skovl, hun bruger til at smide jord på. Samtidig bebrejder han sig selv for at have kaldt faren kedelig, da de talte sammen for den sidste gang.
Hvad der gør slemt værre er, at farens højt skattede veteranmotorcykel går i arv til en for ukendt bror Kim i Italien. Den skal brødrene have tilbage, koste hvad det vil.
Ralf bliver smuglet gennem lufthavnen gemt i Timos lillebitte rejsekuffert.
Brødrene må samtidig få lokket deres gamle ven Nicolai tilbage på holdet, for venner og familie holder som bekendt sammen i tykt og tyndt.
Men i Italien bliver tre til måske fire, for Kim er slet ikke deres bror, men søster (Sonja Richter). Og hun har sine helt egne planer, der involverer en gal pelsmillionær og en chinchillafarm, og det bliver starten på trekløverets indtil videre vildeste kup.
I traileren kan man godt se, at Rasmus Heide denne gang har haft et større budget at arbejde med (25 millioner kroner). Han har selv skrevet manuskriptet sammen med standupkomikeren Jacob Tingleff, mens Anders August har fungeret som manuskriptkonsulent.
Alle for tre har premiere 2. februar 2017.
Kommentarer