13. maj 2013

Captain Philips

Trailer | Michael De Luca Productions

Captain Philips (instr. Paul Greengrass)

Dansk premiere: 10. oktober 2013

Paul Greengrass er kendt for sine realistiske dramaer, der med stor effekt hvirvler publikum ind en nervepirrende handling. Efter at have behandlet konflikten i Nordirland i Bloody Sunday og 11. september i United 93 har den britiske instruktør nu kastet sig over pirateri i Aden-bugten.

Captain Phillips tager udgangspunkt i somaliske piraters kapring af containerskibet Maersk Alabama i 2009. Under kapringen lykkes det besætningen at forhindre piraterne i at få fuld kontrol over skibet. I stedet tager piraterne skibets kaptajn, Richard Phillips (Tom Hanks), som gidsel og forskanser sig på en redningsbåd. For at befri Phillips tilkaldes den amerikanske flådes eliteenhed Navy Seals, der iværksætter en risikabel plan.

I modsætning til Tobias Lindholms Kapringen, der var optaget on location på et fragtskib i Det Indiske Ocean, er scener til havs i Greengrass' film optaget i det mere fredfyldte Middelhav og ud for den amerikanske østkyst.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko