Mexicos filmtroldmand nummer ét, Guillermo del Toro, skifter i sin nye film kamprobotterne fra Pacific Rim ud med de overnaturlige væsner, instruktøren er kendt for (Pans labyrint).
I Crimson Peak gifter en mand og en kvinde sig med hinanden. I rosenrød ægteskabslykke bosætter de sig i mandens barndomshjem, klar til et langt og lykkeligt liv sammen.
Huset er dog intet drømmeslot. Forfaldent, knirkende og ufremkommeligt ligger det i golde og sneklædte omgivelser. Til selskab har de en gedigen lyseslukker i form af mandens søster, og nogle bofæller som viser sig at være langt, langt værre.
Husets trænge korridorer og landskabets æresindgydende vidder er fotograferet af danske Dan Laustsen, Ole Bornedals trofaste fotograf.
De tre hovedroller spilles af kometen Mia Wasikowska, Tom Hiddleston og Jessica Chastain .
Dansk premiere den 15. oktober.
Kommentarer