To uger inden Crisis in Six Scenes får premiere har Amazon udgivet den første fulde trailer til serien.
Det ligner traileren til enhver anden Woody Allen-film, men der er én stor forskel. Denne gang er det en serie, han står bag – et projekt, som den amerikanske veteraninstruktør selv kalder en katastrofal fejl.
Serien handler om en amerikansk forstadsfamilie i 1960’ernes turbulente USA, hvis trivielle liv bliver udfordret, da en uventet gæst flytter ind. Woody Allen spiller som altid en neurotisk Woody Allen, der bliver flankeret af Elanie May og popstjernen Miley Cyrus i hippieklæder.
”Gud vil straffe os for det,” afslutter Woody Allen i traileren. Om det er en direkte kommentar fra Woody Allen til at prøve kræfter med serieformatet, må vi vente at se.
Der er blandede forventninger til serien, især efter instruktørens egne udtalelser. Men efter at havde været instruktør på 47 spillefilm bliver det spændene at se Woody Allen på udebane.
Crisis in Six Scenes får premiere på Amazon 30. september 2016. Det er endnu uvist, hvornår den får dansk premiere.
Kommentarer