12. feb. 2014

En du elsker

Trailer | Nordisk Film

En du elsker (instr. Pernille Fischer Christensen)

Dansk premiere: 24. april 2014

Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen er på trapperne med et storladent drama, der har Mikael Persbrandt og Trine Dyrholm i de bærende roller. 

I En du elsker spiller Persbrandt singersongwriteren, Thomas Jacob, der har levet det hurtige liv som verdenskendt rockstjerne med alt, hvad det indebærer af succes, stoffer og personlige relationer, der er efterladt i ruiner.

Efter længere tids fravær vender han tilbage til Danmark for at indspille en række nye sange med sin trofaste producer spillet af Dyrholm. Her venter ham en uvelkommen overraskelse, da hans voksne datter overlader sin elleveårige søn i hans varetægt.

En du elsker vises i denne uge i et særprogram på filmfestivalen i Berlin. Her har Fischer Christensen været en velkendt genganger, siden hun vandt en sølvbjørn for debutfilmen En soap i 2006.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko