20. sep. 2017

Gaga: Five Foot Two

Foto | Netflix

Netflix-dokumentar bringer også tæt på sangeren Lady Gaga i en periode med succes, smerte og sygdom.

Med sine ekstraordinære kostumer og scenedesigns kreerer Lady Gaga det ene overdådigt visuelle univers efter det andet.

Hun er uforudsigelig og kontroversiel, som da hun i 2010 troppede op til MTV Video Music Awards iført en kødkjole.

Amerikanske Lady Gaga har samtidig også vist en skrøbelig og politisk side ved at fortælle sine egne problemer. Det gjorde hun med Oscar-sangen Til It Happens to You (2016), der satte fokus på voldtægt.

I traileren til Netflix’ originale dokumentar Gaga: Five foot two bliver vi lovet et ærligt portræt.

”Jeg vil gøre det modsatte af det, som alle forventer, at jeg gør.” proklamerer Lady Gaga i traileren, der både viser sangeren som en dygtig musiker og performer, hendes forhold til underholdningsindustrien og hendes personlige op- og nedture.

Traileren lægger vægt på de enorme kontraster i hendes liv – fra et skrøbeligt øjeblik hos lægen til Super Bowl Halftime Show, hvor hun bliver hejst op over menneskehavet iført et glimmeragtigt kostume. 

Filmen blev vist på Toronto International Festival og har premiere på Netflix 22. september.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko