18. feb. 2013

Hannibal

Trailer | NBC

Hannibal

Premiere: 4. april 2013 (USA)

Efter Mads Mikkelsen vandt prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes sidste år, blev han sat i forbindelse med en række højprofilerede roller. Danskerens valg faldt på skurkerollen som superpsykopaten Hannibal ”The Cannibal” Lecter i den nye NBC-tv-serie, Hannibal.

Serien fokuserer på tiden, før Lecter blev fanget og spærret inde i sit glasfængsel. Hver uge skal doktoren hjælpe FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy) med at fange en ny, psykopatisk morder. Og i seriens løb kommer Graham efter sigende tættere og tættere på Lecters sande natur.

Mikkelsen er den fjerde skuespiller til at kaste sig over rollen som Lecter, der blev udødeliggjort af Anthony Hopkins i Ondskabens øjne. Men faktisk var det Brian Cox, der spillede kannibalen første gang på film i Michael Manns ufortjent oversete Manhunter fra 1986.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko