Instruktøren Jason Reitman, der stod bag den skæve indie-komedie Juno, er snart ude med en ny film. Denne gang drejer det sig om et gidseldrama, der udvikler sig til en kærlighedshistorie.
Reitmans forrige Young Adult vakte ikke den store opmærksomhed, men Labor Day vil næppe lide samme skæbne, da den indgår i Biografklub Danmarks program for 2014.
Den handler om den sørgmodige alenemor, Adele (Kate Winslet), og hendes søn, der får vendt op og ned på deres tilværelse, efter de giver et lift til den fremmede mand Frank (Josh Brolin).
Det viser sig, at Frank er eftersøgt for mord, og han tager familien til gidsel i deres eget hjem. I løbet af kort tid opstår der følelser mellem familien og deres gidseltager.
Labor Day er baseret på Joseph Maynards anmelderroste roman af samme navn.
Kommentarer