I 2010 fik instruktør Darren Aronofsky stor succes med Black Swan, en film om en balletdansers indre kamp for at nå til tops i et konkurrencebetonet miljø.
Nu har han kastet sig over en af Biblens allermest kendte fortællinger, nemlig historien om Noah og den ark, der skal redde hans familie og alt dyreliv fra Syndfloden.
Filmen har et anslået budget på 125 millioner dollars, og som traileren afslører, er der brugt mange kræfter på special effects, animerede dyr og en stjernespækket rollebesætning.
Russel Crowe spiller titelrollen som Noah, mens andre roller spilles af Jennifer Connelly, Emma Watson, Mark Margolis og Anthony Hopkins. Store dele af filmen er optaget på Island.
Kommentarer