Bille August er med Stille hjerte tilbage på dansk grund, og hvis man skal tro jungletrommerne, så er det med hans bedste film i mange år – et regulært comeback.
Stille hjerte er en hjertevarm film, der kredser om etiske og menneskelige dilemmaer ved aktiv dødshjælp.
En lille familie er samlet over en weekend for at sige farvel til Esther (Ghita Nørby), der ønsker at dø. Det har familien modvilligt accepteret, men som timerne går, bliver det mere og mere tydeligt, hvor meget de har brug for hinanden.
Over for Ghita Nørby ser vi Morten Grundwald som den forstående ægtemand, Danica Curcic (Lev stærkt) som den skrøbelige datter, hvis potrygende kæreste (Pilou Asbæk) får på puklen af hendes nævenyttige storesøster – spydigt spillet af Paprika Steen.
Kommentarer