Nordic Reality: Jagten på det perfekte billede
Syv vintre i træk forsøgte Marius Dybwad Brandrud at lave det perfekte spring på sit snowboard. Tålmodigt stod moren Nina ved hans side med et lille fotografiapparat og var klar til at indfange det perfekte billede af sin søn.
Det er de fotografier, som udgør billedsiden i Brandruds kortfilm 1987-1993, mens lydsiden består af morens refleksioner over dem.
Det er lige så enkelt, som det er originalt og bevægende. Med både humor og underfundighed udforsker instruktøren temaer som hukommelse og en mors utrættelige kærlighed til sit barn.
Som et slideshow
1987-1993 er fra 2010 og Marius Dybwad Brandruds debut som instruktør.
Han studerede filosofi, psykologi og kunsthistorie, før han kom ind på film- og fotoskolen i Gøteborg. Og inden Brandrud sprang ud som instruktør, var han fotograf på Ruben Östlunds spillefilm De ufrivillige og Play, ligesom han var det på kortfilmen Händelse vid bank, som også er med på Ekkos dvd Nordic Reality.
– Marius, hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?
”Det startede, da jeg var omkring ti år gammel og læste alle de snowboard-magasiner, jeg kunne komme i nærheden af. Eller det vil sige: Jeg læste dem faktisk ikke rigtigt, det hele handlede om billederne – billeder af mine helte, der lavede tricks højt oppe i luften. Jeg ville så gerne være en del af de billeder. I de næste syv år gjorde min mor og jeg det bedste, vi kunne, for at få det til at ske.”
– Hvad var den største udfordring?
”Billederne fandtes jo allerede, da jeg besluttede at lave filmen, så udfordringen var at optage min mors voice-over. På en måde afspejlede det, hvordan jeg som barn instruerede hende i at fotografere mig. Nu skulle jeg have hende til at tale om det på en bestemt måde. Den handlede måske ikke så meget om, hvad hun sagde, men hvordan hun sagde det. Jeg søger ofte efter en slags musikalitet, et udtryk, som bliver både form og indhold. Af hundrede optagelser er det måske tre, som kan bruges til at arbejde videre med.”
Afhængighed af omsorg
– Hvorfor valgte du den æstetiske tilgang til emnet?
”Jeg ville prøve at ramme noget, der var i nærheden af den måde, familiefotografier bliver præsenteret på – sat i en hverdagssammenhæng. Hvordan bruger vi de her billeder til at fortælle vores livshistorier? Hvordan opbygger vi billedet af os selv gennem dem? Så jeg prøvede at anskue filmen som en slags slideshow med kommentarer, om end forhåbentlig lidt mere avanceret.”
– Hvad var det vigtigste, du lærte af de personer, du beskriver i din film?
”Jeg tror, jeg lærte noget om engagement og afhængighed. Hvordan vi er så fundamentalt afhængige af nærheden til andre og deres omsorg for selv at blive mennesker.”
– Hvad håber du, publikum tager med sig fra filmen?
”Noget a la det om afhængigheden, tror jeg. Men jeg er også interesseret i at bruge selve det at skabe billeder – i dette tilfælde: den fotografiske aktivitet – som en måde, man kan studere, hvordan vi forholder os til hinanden, og hvordan subjektliggørelsen kan tage form. Hvis publikum tænker nogle af den slags tanker, er jeg mere end tilfreds, men jeg elsker også, når folk ser ting i mine film, som jeg aldrig selv havde tænkt på.”
– Hvordan ser du på resultatet nu?
”Det er som at kigge tilbage på én, der kigger tilbage på mig.”
Brandruds næste film
– Hvilken nordisk dokumentarfilm fra samtiden har gjort størst indtryk på dig?
”Jeg er ikke helt sikker på, hvordan man definerer dokumentarfilm, men jeg er meget interesseret i Erik M. Nilsson, Pirjo Honkasalo og Gunvor Nelsons værker.”
– Hvad skal din næste dokumentarfilm handle om – og hvorfor har du valgt det emne?
”Det er på en måde i forlængelse af 1987-1993, men i spillefilmlængde. Men denne gang er kameraet rettet mod min mor, mens hun tager sig af sin døende far. Hovedtemaet er omsorg. Jeg synes, det er et vigtigt emne at tage op i vores individualiserede, kapitalistiske, patriarkalske samfund.”
”Men jeg vil også udforske bestræbelsen på at forstå et andet menneske ved at skabe et billede af hende. Gennem selve optagelsesprocessen prøver jeg at kigge på, hvordan vi nærmer os hinanden ved hjælp af billeder og historier, vi selv skaber. Jeg har arbejdet på filmen, der hedder After You, i fem år nu, og det ser ud, som om den bliver færdig i starten af 2013.”
Nordic Reality – Ten True Stories From the North
I samarbejde med tre nordiske filmmagasiner har Ekko samlet ti af de bedste nyere dokumentarkortfilm fra Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Dvd’en er støttet af Nordisk Film & TV Fond og Kulturkontakt Nord. Den følger gratis med Ekko #59 og indeholder disse kortfilm:
1987-1993
Marius Dybwad Brandrud, Sverige
Den tid vi har
Mira Jargil, Danmark
Don’t Look Now Trilogy
Emil Trier, Norge
How to Pick Berries
Elina Talvensaari, Finland
Händelse vid Bank
Ruben Östlund, Sverige
Kroppen min
Margreth Olin, Norge
Side om side
Christian Sønderby Jepsen, Danmark
The Little Snow Animal
Miia Tervo, Finland
Till Maria
Tora Mårtens, Sverige
Tussilago
Jonas Odell, Sverige
Kommentarer