”Du er en dead man walking, Ole Bornedal!” skriver Carsten Jensen og kalder 1864 en velrettet knytnæve, som efterlader højrefløjen med en brækket næse.
Anmeldelser
1864: afsnit 1-8
Ole Bornedal tabte slaget. Efter en lovende start blev det mere og mere tydeligt, at dér, hvor Bornedal selv synes kvaliteten ligger, svigter serien allermest.
1864 – Brødre i krig
Filmversionen af Ole Bornedals 1864 er skåret ind til bajonetterne. Slagscenerne er flotte og flamboyante i biografen, men modsiger filmens budskab.
Dræberne fra Nibe
Ole Bornedal forsøger at forene ægteskabskomedie og provinssatire, men glemmer den vigtigste regel for komedier: At vi skal holde af personerne.
Nattevagten – Dæmoner går i arv
Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.
Så længe jeg lever
Dygtige Rasmus Bjerg kan ikke redde Ole Bornedals film om John Mogensen, der gør sangeren en bjørnetjeneste.
Skyggen i mit øje
Ole Bornedal balancerer mellem Spielberg’ske højder og askesens mester i sin hidtil bedste film, hvor kun cementfyldte tårekanaler ikke vil blive våde.
The Possession
I sin første amerikanske film siden Nightwatch spiller Ole Bornedal gysets symfoni, så djævlene jubler.