TDC’s nye vod-tjeneste har nyere og mange flere film end Netflix, men man har glemt at kæle for udformningen af tjenesten.
Anmeldelser
Fifty Shades of Grey
Filmatiseringen af den våde husmor-drøm dyrker en pervers parforholds-dynamik, mens s/m-scenerne efterlader én skuffende tør i trussen.
Der Kreis
Schweizisk film blander dokumentar og iscenesættelse i portrættet af et farvestrålende homoseksuelt fristed. Alligevel fremstår blandingsproduktet noget ensidigt.
Inherent Vice
Paul Thomas Anderson har lavet en moderat fed filmatisering af en meget filmvenlig roman frem for at udfordre sig selv og filmsproget ved at kaste sig ud i en ”umulig” filmatisering, der kunne været blevet mesterlig.
12 Monkeys
Terry Gilliams sci-fi-klassiker er blevet til begsort serie-suspense, der står på skuldrene af sine forgængere, men samtidig finder sin egen bane på tidsrejsen.
Better Call Saul
Spin-off-serien Better Call Saul er måske nok en joint målt mod Breaking Bads skud metamfetamin, men indtil videre giver nostalgitrippet optur.
Højt skum – en film om Storm P.
Den første store biografiske film om Storm P. er satirisk og oplysende. Selvom visse historiske facts er udeladt, fremmanes kunstnerens ånd med piberøg og højt fadølsskum.
Min søsters børn og guldgraverne
Min søsters børn mister uskylden. Ny film er rovdrift på den danske filmskat og på grænsen til at være uegnet for børn.
Svampebob: En rigtig landkrabbe
Stilforvirret 3D-eventyr blander flere forskellige slags animation med live action-skuespil. Det er rodet og lidt for overgearet – selv for Svampebob.
Mænd & høns
Intet er helligt, hverken sodomi, dyremishandling eller læbe-ganespalter i Anders Thomas Jensens muterede folkekomedie. Men for første gang går Danmarks sjoveste replikforfatter galt i byen med komikken.
Nattergalen
Franske Philippe Muyls familieforbrødringsfilm viser Kinas fortid og nutid i øjenhøjde med familiens yngste, men levner kun plads til overbærende smil hos det voksne publikum.
Björn Afzelius: Tusen bitar
Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.