Lars Movins storslåede bog om filmavantgardisten Jørgen Leth griber fat i spændingen mellem at være åben over for virkeligheden og samtidig styre den gennem et bestemt blik.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Der er alt for meget sang i ny Disney-film, der til gengæld er frysende flot og befolket af to befriende beslutsomme kvindfolk i hovedrollerne.