En popstjerne placerer røven i klaskehøjde, når vedkommende giver sig i kast med skuespil. Men faktisk er den krølhårede popsnedker Christopher noget af det bedste i Mehdi Avaz’ Netflix-film.
A Beautiful Life udfolder sig som en A Star Is Born-efterligning, hvor Lady Gaga/Barbra Streisand er skiftet ud med Christopher som den mutte fisker Elliott, der har en smuk stemme.
Med ét bliver han hevet ud af sit geografisk ubestemmelige havneunivers og ind i musikeliten, da en død verdensstjernes enke opdager ham.
Elliott forelsker sig i den afdøde stjernes datter Lilly (Inga Ibsdotter Lilleaas), men både det nye forhold og hans uundgåelige succes som sanger trues af hans dybe fiskersind, der stadig bobler med sorg over en bådrelateret ulykke.
Kan han opnå sit potentiale uden at miste sig selv?
Klichéerne står i kø. Der er den obligatoriske råb-ind-i-spejlet-scene, da det hele går galt, og selvfølgelig en stor offentlig gestus, som skal fikse det hele til sidst.
Overraskende nok er der ikke en scene, hvor Elliotts succes stiger ham til hovedet, og han forråder sine venner fra fiskerslummen. Det er omvendt hans gamle ven Oliver (Sebastian Jessen), der anmassende dukker op og truer Elliotts nye liv.
Men ud over Christopher og Sebastian Jessen er det svært at finde lyspunkter.
Mehdi Avaz brød stort igennem med lowbudget-filmen Mens vi lever, som han med sine brødre beundringsværdigt mere eller mindre skabte for egne midler. Desværre har han haft svært ved at følge succesen op.
Kollision og Toscana har især kæmpet med klodsede manuskripter, og replikkerne i A Beautiful Life er også en stor mundfuld for skuespillerne.
”Han spillede for hele verden, men aldrig få mig,” får Inga Ibsdotter Lilleaas som Lilly over sine læber. For slet ikke at tale om: ”Min fars sange blev lort til sidst, fordi han prioriterede sit arbejde så meget, at han tabte sig selv.”
Sebastian Jessen må dog trække det største læs, da Oliver relativt umotiveret slynger disse ord i hovedet på Elliott: ”Jeg vil dø for dig, du er min bedste ven. Hvis vi ikke har noget at dø for, hvad har vi så at leve for?”
Det er jo så sandt, som det er sagt, og Elliott lader sig inspirere af visdomsordene til en sang. Det gør Oliver rasende, for han må være den første, der nogensinde har sagt det!
Christopher har selv skrevet den identitetsløse musik, som effektivt giver plads til vokalblær. Men melodien er væk fra hukommelsen, så snart numrene er ovre.
Det spiller dog næppe den store rolle.
Netflix’ mål er utvivlsomt at tjene penge på Christophers mange fans med en film, der føles som én lang smøre udi genren fanfiction. Her kan forelskede fans med Lilly som stedfortræder få lov at udleve den ultimative fantasi.
Hun får lov at se en topløs Christopher stå glinsende og uimodståelig på kajen. Og som i enhver god fanfiction får hun også lov at fikse ham, så hver en fiber af popstjernen bliver hendes skaberværk.
Og så er der ellers kun tilbage at nyde det, når hun sidder ved klaveret, og den tæmmede, guddommelige fiskermand lægger sin arm om hende og virtuost lægger akkorder under hendes forsigtige melodi.
Fanfiction i fåreklæder kender vi fra After-serien, der startede som Harry Styles-fantasier. Men problemet er her, at fantasien aldrig rigtigt bliver mærkbar.
Kemien mellem Christopher og Lilleaas er aldrig hedere end stuetemperatur, og romancen føles på én og samme tid forhastet og langtrukken.
Man skal virkelig være fan-forelsket i Christopher for at kunne sætte pris på A Beautiful Life.
Kommentarer