Against the Ice

I 1909 kæmper polarforskeren Ejnar Mikkelsen sig tilbage til ekspeditionens base ved skibet Alabama højt mod nord i det ubeboede Østgrønland. Bag på hundeslæden har han en skibskammerat, hvis forfrosne, sorte tæer han kapper af med en tang, så snart de er nået i sikkerhed. 

Og lige så snart Ejnar kan finde en frivillig til at tage med sig, vil han afsted igen. 

Overlevelses-thrilleren Against the Ice havde her til aften verdenspremiere på Berlinalen og kommer på Netflix den 2. marts. Filmen er baseret på Ejnar Mikkelsens erindringsbog Farlig tomandsfærd. 

Her fortæller han den dramatiske historie om, hvordan han sammen med skibsmaskinisten Iver Iversen blev tvunget til at overvintre alene i to år, før de blev reddet af norske hvalfangere. 

Ejnars Alabama-ekspedition skulle komme Danmarks-ekspeditionen til undsætning, efter at sidstnævntes leder, Ludvig Mylius-Erichsen, var forsvundet med to andre på vej tilbage til sit skib. 

Han havde til opgave at afgøre, om den store landmasse Peary Land i det nordøstlige Grønland var en ø – som amerikanerne havde hævdet og også gjort krav på – eller en halvø. 

Det storpolitiske spil glider dog for det meste i baggrunden i Peter Flinths engelsksprogede danske heltehistorie, der er optaget på Island og til dels i Grønland, hvor den også foregår. Der kippes minimalt med dannebrog, og Ejnar insisterer i stedet på, at hans mission gælder et samlet Grønland. 

Men først og fremmest gælder det naturligvis om at holde sig i live i et ekstremt terræn, hvor man kun har den proviant, man bærer med sig. Og den svinder ind, som Ejnar og Iver strider sig nærmere Mylius-Erichsens sidst kendte opholdssted. 

Den forrige ekspedition skal have efterladt sig en varde, der kan vidne om deres skæbne – men hvor? ”Det er som at gå til fods fra Moskva til Rom, mens man leder efter en dynge sten,” lyder det tørt fra en af de andre i mandskabet. 

Undervejs mister de flere slædehunde og meget proviant. Da de endelig vender hjem til ekspeditionens base på Alabama, er besætningen væk – reddet af nordmænd. Tilbage står en hytte bygget af det ophuggede skib, hvor Ejnar og Iver må overvintre, indtil de kan blive fundet. 

Polarekspeditioner er godt filmstof. 

De hvide vidder og den uudgrundelige tomhed lurer som en eksistentiel trussel, når ikke isbjørne udgør en fare, der er mere håndgribelig. 

Første sæson af antologiserien The Terror er eksemplarisk, et drønspændende isolations-drama, hvor kulden gnaver ubønhørligt, og mørket gemmer på mere end bare vindens hylen. 

Sidste år fulgte Andrew Haighs miniserie The North Water, om moralsk fordærvede hvalfangere i Nordvestgrønland, og for fire år siden måtte Mads Mikkelsen kæmpe imod forfrysninger i spillefilmen Arctic. 

Men Against the Ice er trods buldrende trommer og stressende klipning en mindre intens overlevelseshistorie. Særligt i filmens første del er tempoet så stakåndet, at de spektakulære omgivelser dårligt når at gøre indtryk – eller virke truende. 

I ekstrem kulde er det som bekendt farligere at sidde stille end at løbe hurtigt. 

Filmen er et passionsprojekt for Nikolaj Coster-Waldau, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet manuskriptet sammen med Joe Derrick og produceret med islændingen Baltasar Kormákur, instruktøren bag Everest, en anden forfrossen overlevelsesfilm. 

Man mærker, at den danske verdensstjerne, der er grønlandsk gift, har en personlig aktie i historien. Tidligere har han i DR-serien Gennem Grønland ført an på en rejse rundt over indlandsisen og med helikopter ud til isolerede bygder. 

Han er forstandig, men brysk i hovedrollen. Virkelighedens Ejnar Mikkelsen, der stævnede ud fra København 28 år gammel, er i fiktionens verden gjort til en gråskægget arktisk veteran med kærligheden ventende hjemme i Danmark. 

Da de polarfarende må overvintre i hytten, skifter filmen fra overlevelses-action til et klaustrofobisk kammerspil, hvor Ejnars store kærlighed, Naja, slår en kile mellem de to mænd, da hun optræder for ham i skizofrene drømmesyn. 

Men man tror ikke for alvor på kaptajnens iskuller, uanset hvor mange arrige udfald, han laver mod Iver. Og Iver, der spilles med høflig optimisme af engelske Joe Cole, virker da også mere overbærende end skræmt. 

Den del af historien, som også stammer fra romanen, virker spidsvinklet til lejligheden. Andre aspekter af den virkelige rejse er underligt udeladt. 

Meget af den lange slæderejse frem og tilbage for at finde spor fra den forrige ekspedition fandt sted under vinterhalvårets ubrudte nattemørke, mens den i filmen for det meste udspiller sig i dagslys. Og da ekspeditionen etablerede base nær ved ruinerne af en gammel inuit-koloni, forestillede de to mænd sig, at fortidens sælfangere blev vakt til live. 

Senere var Ejnar Mikkelsen på stedet med til at etablere en koloni, som er bestået frem til i dag. 

Disse aspekter af historien havde været godt atmosfærisk gods i en overlevelses-thriller, der kunne få publikum til at skutte sig i biografen. Men Against the Ice er skåret over samme letfordøjelige læst som mange andre Netflix-produktioner. 

Peter Flinth (Arn-filmene) er en plottets mand. Han tæsker sig igennem fortællingen med klip til den danske regerings fodslæberi, uden at hverken naturens bjergtagende skønhed eller nådesløse livsfjendtlighed for alvor når at give kuldegysninger.