DR har lavet en virkelig fremragende dokumentar i fire afsnit om den temmelig krydrede sag om den hemmelige agent – eller terrorist? – ved navn Ahmed Samsam. I samme ombæring får Louise Dalsgaard placeret sig selv i rampelyset som den dygtige journalist, hun er.
Sagen er på en måde enkel.
Ahmed Samsam rejser som 22-årig til Syrien, hvor hans forældre er født, for at kæmpe for ”sit folk”, selv om han er født i Vestsjælland.
Han tilslutter sig en oprørsgruppe, der kæmper mod Syriens præsident Bashar al-Assad. Det danske efterretningsvæsen, som åbenbart har fingeren på pulsen, ser en mulighed for at få en kilde i Syrien og hverver ham – ifølge Samsam – som informant.
Senere mister efterretningsvæsenet interessen for ham, og han fortsætter som civil frihedskæmper. Festen stopper, da han er på familieferie i Spanien, hvor han bliver anholdt og dømt for terrorisme, fordi han ”har været medlem af en terrororganisation”.
Der er bare noget, som ikke stemmer.
Samsam bliver ved med at sige, at han har været ansat af Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det er for længst dokumenteret, at han faktisk har fået en ikke uanselig løn, en hel del militærtræning og sågar et skydevåben af det danske militær.
Det står også klart, at han formentlig ikke har været med i en gruppe med forbindelse til Islamisk Stat. Men efter flere meget alvorlige terrorangreb er spansk politi på dupperne, når det gælder om at bure terrortrusler inde.
Retssagen i Spanien er imidlertid en ren skueproces. Der laves åbenlyse rettergangsfejl. Samsam nægtes en dansk tolk, og han får ikke lov til at korrigere, når dommeren ikke kan læse forskel på et ”m” og et ”n”.
Dokumentarserien består af interviews, klip fra hjemmevideoer og nyhedsbidder. Men der er også smukke droneskud over det tågeindhyllede højsikkerhedsfængsel på Enner Mark i Jylland og stemningsfyldte optagelser fra DR-reporteren Puk Damsgårds spartanske hjem og fra gaderne i Beirut, hvor citrontræerne bugner.
Agent Samsam fremlægger nye regulære beviser i sagen, og de forekommer at være helt afgørende for den retssag, som Samsam har anlagt og løber af stablen til efteråret.
Men serien er også interessant, fordi den demonstrerer juraens sjæl og efterretningsvæsenets inderste mekanisme.
Samsam gør ikke et godt indtryk. Han er kølig, aggressiv, socialt utilpasset, uopdragen og uuddannet. I det hele taget fremstår han som en ekstremt ikke-integreret andengenerationsindvandrer.
Selv om han er født i Danmark, har han ikke for alvor fået hul på en normal dansk tilværelse. Han er egentlig fra Holbæk, men taler kun gebrokkent dansk og kommer med et hav af pudsige sprogfejl. Som når han ”trækker i smilebåndet”, hvis myndighederne forventer af ham, at han ”æder det hele med lukket mund”.
Men det er alt sammen uvæsentligt. Jura handler om ret og vrang – ikke om følelser og fordomme. Et justitsmord er et justitsmord, også selv om hovedpersonen ikke er en af denne verdens allerbedste børn.
Samsams sag rammer også ind i den problemstilling, at offentligheden ikke har krav på at få indsigt i det danske efterretningsvæsen, som kun skal stå til regnskab for regeringen og Folketinget. Det er hele pointen med et hemmeligt politi – at det er hemmeligt. Og som justitsministeren rigtigt siger i et interview i dokumentaren, ligger der allerede en indrømmelse i at lave en høring om Samsam-sagen.
Spørgsmålet er så bare, hvad en dansk borger skal gøre, hvis han – tilsyneladende meget loyalt og overraskende retskaffent – samarbejder med den danske stat, hvorefter staten finder det belejligt at smide ham under bussen.
Hvordan får Samsam den retfærdighed, der – som han siger i dokumentaren – er det essentielle i et menneskes liv?
Med DR’s dokumentar er der skruet op for lyset på den sag, som vil få enorm bevågenhed i løbet af efteråret. Det vil måske medvirke til, at sagen bliver taget alvorligt, og som sådan er dokumentaren muligvis helt afgørende.
Man må håbe, at Ahmed Samsam får en retfærdig afslutning på sin sag, og at han ikke er blevet så bitter, at han ikke kan finde en vej på den rigtige side af loven.
In Shaa Allah.
Kommentarer