Baby Reindeer

Baby Reindeer er en langsomt eksploderende udredning af et enkelt menneskes oplevelser. 

Autentiske Richard Gadd henslæber sit liv som bartender på en fesen pub i det nordlige London. Indtil han omsider får en vis succes med sit skæve onemanshow Baby Reindeer, der bliver et undergrundsfænomen i Edinburgh i 2019. 

I showet følger man hans selvbiografiske historie om, hvordan han i årene 2016-17 bliver fanget ind af en alvorligt forstyrret stalker. Hun presser ham ud i situationer, der får de mest traumatiske oplevelser fra hans fortid frem i lyset. 

I den fiktive Netflix-version hedder hun Martha og er både skøn, sjov, sårbar, bindegal og meget uhyggelig. Ligesom i virkelighedens verden, hvor hun er en kvinde, der på grund af sine vrangforestillinger har fået en dom på fire års fængsel for at terrorisere en hel familie, indtil de er på selvmordets rand. 

Det er dette onemanshow, som 34-årige Richard Gadd har konverteret til en serie på syv afsnit på omkring tre kvarter hver. 

Fortællestilen er fascinerende. Med voiceover, skift i hastigheder, hurtige spring i plottet og kvikke krydsklip bliver den rodede mosaik af Richard Gadds mareridt rullet op. 

En dag kommer der en enormt overvægtig kvinde ind på baren, hvor han arbejder. Hun sætter sig ned, og han føler omgående medlidenhed med dette akavede, kiksede menneske. 

Da hun erkender, at hun ikke har nogen penge, giver han hende en gratis drink. Og derfra går det stærkt. Pludselig får han 50-100 e-mails om dagen, hun forfølger ham, hun møder op til hans shows og sms’er ham i ét væk. 

Beskederne og henvendelserne svinger fra overdreven love bombing til regulære trusler på livet. 

Enhver person ved sine fulde fem ville løbe skrigende væk. Men det gør Donnie Dunn, som Richard Gadd hedder i serien, ikke. 

Vi skal flere afsnit ind i stalkerhistorien, før bunden bliver revet ud af historien. Vi kommer sammen med hovedpersonen tilbage i tiden til en periode med voldsomme seksuelle overgreb begået imod ham af en mand. 

Man forstår med ét, at de nedbrudte grænser muligvis er årsagen til, at han ikke rigtigt reagerer på de overgreb, han bliver udsat for. 

Men der er mere i det end som så. For samtidig med voldtægterne er Donnie også ved at opdage, at han nok er biseksuel og måske faktisk tiltrukket af den kvinde, der åbenlyst er livsfarlig. Hele den erkendelse gryer i et forhold, han har til den transkønnede kvinde Teri. 

Her ville denne anmelder normalt strække våben, alene på grund af mængden af politiske korrekte agendaer. Foruden trans-, bi-, homo-, race-, overvægts- og klasseproblematikker bliver den katolske kirkes pædofilisager også halet frem. 

Men der er vitterligt noget helt nyt på færde i denne serie.

Det er svært at sætte fingeren på præcis, hvad det er, som lykkes så godt, men man kan i hvert fald pege på det uhørt velskrevne manuskript. Historien er chokerende, rørende og totalt overbevisende. 

På det psykologiske plan er overgreb og overgrebets konsekvenser sjældent vist så raffineret og præcist. 

Samtidig bliver man knockoutet af alle de perfekt castede skuespillere i serien. Jessica Gunning er som Martha ulækker, grotesk, voldelig og uventet sexet, mens Donnie Dunn spilles morsomt, forfinet, nedbrudt og sart af Richard Gadd selv. 

De bliver tilmed overgået af mexicanske Nava Mau, der spiller Teri og selv er transkønnet skuespiller. Hele hendes væsen, erotiske udstråling og forelskelse i Donnie er enestående skildret. 

Læg dertil skønne billeder af London og Edinburgh, fine glimt af livet i Storbritannien, post Brexit. Alle tidens emner bragt i spil, men konsekvent på en realistisk og vedkommende måde. 

Så vedkommende, at selv woke-skeptikere sidder og kniber en tåre og til sidst overgiver sig til en verden, hvor alt er muligt, hvor alle er frie, og hvor alle er såre menneskelige. 

Fik jeg nævnt de fede kostumer i pangfarver a la Pedro Almodóvar? De gode replikker? Humoren? Alvoren? 

På en uge slog Baby Reindeer alle rekorder på Netflix. 28. april 2024 er den blevet set af over 22 millioner mennesker. Det er fuldt fortjent.