Kvinder er i verdenshistorien blevet betragtet som fødemaskiner og ikke meget andet.
Kønskampen har dog leveret modstand med store landvindinger som rødstrømpernes frihedsrevolution i 60’erne og senest #MeToo-bølgens opgør med sexistisk adfærd i både film og politik i Danmark og resten af verden.
Den danske gyser Breeder skriver videre på den tradition med en fortælling, der er både feministisk og – med skabernes egne ord – voldsom og pervers.
Den brutale historie om en kvindelig forskers forsøg på at stoppe aldringsprocessen med alle midler skaber intense spændingsscener, hvor man mærker kroppens impulser. Samtidig opstår der nogle interessante spørgsmål om, hvad menneskelivet er værd i jagten på evigt liv.
Altid troværdige og følelsesfulde Sara Hjort Ditlevsen spiller hovedrollen som den unge velhaverfrue Mia, der får tiden til at gå i hestestalden, mens manden tjener store penge på investeringer.
Vi møder hende første gang, mens hun bestrider et af de store, firbenede dyr. Nicolai Loks glidende billeder får menneske og dyr til at smelte sammen og lægger fra start kimen til et tema om forholdet mellem fange og fangevogter.
Breeder bliver først rigtigt fascinerende i mødet med lægen Isabel Ruben. Hun gør forretninger med Mias hårdtarbejdende mand Thomas (Anders Heinrichsen) og har et noget anderledes syn på døden end fleste: ”Der er ikke noget naturligt ved at blive gammel – alderdom er en sygdom,” siger Signe Egholm Olsen i rollen, som skuespilleren gør djævelsk kølig og beregnende.
Isabel Ruben står for meget af underholdningen, når hun med stor nydelse nedgør en mand, der skal levere en sædprøve i håbet om at komme i hendes innovative foryngelsesbehandling.
”Ja, mængden er jo ikke så afgørende,” siger hun med diabolsk fornøjelse.
Lægen er også direkte ondsindet. Mia opdager gennem sin mands forretninger, at Isabel Ruben orkestrerer dystre forbrydelser for at skaffe den hemmelige ingrediens i sin foryngelseskur.
Filmen er hele tiden på vippen til at blive for meget med den kvalmende body horror, der ikke er bleg for at servere bræk og urin i rigelige mængder. Men instruktør Jens Dahl og manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen – der henholdsvis har stået bag krimifilmen 3 ting og adskillige kortfilm på Ekko Shortlist – holder konstant fokus på den psykiske tortur midt i alt det kødelige kaos.
Sara Hjort Ditlevsen må lægge krop til lidt af hvert, når hun bliver pisset på af en ond håndlanger, der lige har brændemærket hende som et stykke kvæg. Men Mia er også hård ved sig selv. I en scene onanerer hun så voldsomt på en hestesaddel, at det ser mere drabeligt end lystent ud.
Spændingsfeltet mellem lyst og pligt bliver udforsket gennem Mia. Hendes største ønske er at blive gravid, men hun kommer ud på en erkendelsesrejse, hvor hun opdager, at evnen til at føde børn for nogle mennesker er hendes største kvalitet.
Filmen holder sig ikke for fin til gysergenrens klichéer. En sadistisk fangevogter er forbløffende dårlig til at forhindre, at de desperate ofre kan flygte i tide og utide. Og selv om skuespillet over det meste af linjen er overbevisende, kommer man aldrig helt til at forstå alle personernes motivation til at deltage i de hårrejsende løjer.
Til gengæld bygges der behændigt op til et klimaks, der ikke kan kaldes overraskende, men alligevel rammer en nerve af pirrende eufori.
Breeder får begrænset premiere i danske biografer på Halloween den 31. oktober og kommer allerede på streamingtjenesten Blockbuster den 13. november.
Om det foregår i biografen eller foran tv- og computerskærmen, er der grund til at give sig i kast med Breeder. Det er en udfordrende og anderledes dansk film, der byder på rigelige mængder blod, sæd og stof til eftertanke.
Kommentarer