”Utallige år har jeg levet, jeg har set gennem øjnene på laks. Jeg har set bogen. Bogen, der forvandlede mørket til lys,” fortæller en mystisk pigestemme i begyndelsen af filmen om drengen Brendan, som må kæmpe mod mørkets kræfter for at blive ”illuminator” og forfatter til den magiske Bogen af Kells.
Vi befinder os i en lille klosterby i det niende århundrede i byen Kells i Irland. Den orangehårede, tolvårige dreng Brendans eneste familie er den strenge onkel, abbeden Cellach, og en flok meget loyale munkebrødre, der udgør filmens komiske sidekicks.
En dag kommer den sagnomspundne Bror Aidan fra øen Aiona til byen, i lyse klæder og med en lille hvid kat på sin skulder. Aidan er skaber og illuminator af Hemmelighedernes bog og har brug for at få fat på den krystal, der kan gøre bogen færdig. Inden længe bliver Brendan kastet ud på eventyr i den vilde skov, som onklen ellers har forbudt ham at krydse grænsen til. Uden for bymurene lurer nemlig både mørke skabninger og brutale vikinger.
Historien er delvist funderet i den keltiske myte om skabelsen af Bogen af Kells, et illumineret manuskript med Biblens fire evangelier, delvist skabt i et egentligt fantasyunivers.
Filmen er lavet i en blanding af computerteknologi og håndtegning. Den persiske stil i Prinsessen og Cobbler og den kinesiske ditto i Disneys Mulan har inspireret instruktør Tomm Moore til at gestalte en gennemført stil baseret på traditionel irsk kunst. Den keltiske historie tematiseres i det detaljerige animationsdesign, som er fyldt til bristepunktet med cirkler, indramninger, ornamenter og originale keltiske symboler, og lydsiden spiller på irsk musik med violiner, harper og fløjter for fulde omdrejninger. Dét er en stor del af filmens charme.
Filmen spiller også fornemt på den barnlige frygt for mørke og monstre. Filmens mest dramatiske scene er elegant i sin klassiske enkelhed. En ildpil bliver sendt over byens højre mure, og en hær af massive, firkantede vikinger går til angreb med jordrystende tunge skridt og ildrøde øjnene. Brendan må som resten af indbyggerne flygte, og da han ser sig tilbage efter sin onkel, er han hårdt såret. Han kan ikke forlade ham, men han skal.
Filmens humor virker af og til lidt påklistret, for Brendan og hemmelighedernes bog er grundlæggende en seriøs film, og alvoren kan sagtens bære filmen alene. Plottet er relativt forudsigelig og lider af og til under logiske brister. Det står for eksempel ikke helt klart, hvorfor Brendan ikke må udfolde sine skriveevner for sin onkel, som derfor ender som en lidt uforløst figur.
Alligevel forstår man godt, hvorfor Brendan og hemmelighedernes bog fik en Oscar-nominering i animationskategorien. Dens bearbejdning af store klassiske temaer om frygt, familie og venskab er konstant vedkommende, ligesom den er en velgørende lektion i oplysningsfilosofi, om at redde kunsten og dannelsen selv i svære tider. Brendan må finde lyset i sig selv for at bruge pennens uovervindelige kræfter til at bekæmpe den onde Krom Kruah. Byens tårnhøje mure kan ikke stoppe de mørke magter, men det kan blækket.
At visdommen både ligger i bøgerne og i mennesket, kommer til udtryk i mødet mellem Brendan og elverpigen Aisling, der bor i den forbudte skov. Brendan ved ikke, hvordan et egetræ ser ud, og Aisling ved ikke, hvad blæk er, men til gengæld kender hun alle skovens afkroge. I scenerne i skoven træder animationen virkelig i karakter.
Tomm Moore har udtalt, at han har villet underholde det unge publikum, men samtidig formidle almengyldige tematikker. Og den ambition er han lykkedes med til fulde.
Trailer til Brendan og hemmelighedernes bog
Kommentarer