Den bedste måde at få en hemmelighed ud af nogen er ved selv at fortælle én først. Det vidste Truman Capote bedre end de fleste.
Det var sådan, forfatteren i et opsigtsvækkende interview dirkede triste barndomsminder ud af Hollywood-stjernen Marlon Brando, og det var sådan, han så intimt kunne beskrive morderen Perry Smith i det banebrydende og delvist journalistiske mesterværk: In Cold Blood (1966).
Truman Capote (1924-84) tilranede sig ikke kun hemmeligheder fra de mennesker, han interviewede. Nære venner havde det også med at røbe lidt for meget over for ham, og da han i 1960’erne begyndte at skrive om dem, gik det helt galt for en af datidens mest feterede, amerikanske forfattere.
I den underholdende dokumentar The Capote Tapes er fokus netop på den skandale, som endte med at koste Capote en masse venskaber og skubbe ham yderligere ud i et i forvejen heftigt vodka- og kokainmisbrug.
Der er ikke noget nyt i filmen – hver en sten er efterhånden vendt i Capotes liv – men det er fascinerende at få et indblik i New Yorks kulturelite i 1960’erne, som den sladder-elskende Capote var så stor en del af.
Dokumentaren er baseret på en række ikke tidligere offentliggjorte båndoptagelser med folk, der kendte forfatteren. De suppleres af nye interviews med mennesker, der enten kendte ham eller kendte til ham.
Ved man ikke meget om Truman Capote, fungerer filmen udmærket som introduktion, og den kommer godt rundt om de væsentligste overskrifter i forfatterens livshistorie.
Vi hører om barndommen hos tanterne i Alabama. Her bliver særlingen Truman gode venner med Harper Lee, som senere skriver sig ind i litteraturhistorien med den vidunderlige roman To Kill a Mockingbird, der skildrer racisme i sydstaterne.
Der fortælles om det svære forhold til den flakkende mor, og gennem arkivmaterialer og avisudklip ser vi Capote etablere sig som en af sin generations største forfattere.
Som homoseksuel stikker Truman Capote ud i datidens USA, men den finurlige forfatter med det underlige tøj ynder sig ind blandt storbyens berømteste og smukkeste kvinder.
Dokumentaren kommer pligtskyldigt også forbi Capotes vigtigste bog, In Cold Blood, men det er forfriskende, at det ikke fylder mere, end det er tilfældet.
Den sande historie om drabet på en uskyldig landmandsfamilie er for længst blevet filmatiseret – af Richard Brooks i 1967 – ligesom hele to film fortæller historien om bogens tilblivelse.
Mest anbefalelsesværdig er Capote fra 2005, hvor en fremragende Philip Seymour Hoffmann spiller hovedrollen.
Senest er kommet dokumentarserien Med koldt blod, der undersøger, hvor let den sensationshungrende Capote tog på sandheden.
Efter mordfortællingen er forfatteren på toppen af sin karriere, og stor i slaget erklærer han, at han er i gang med at skrive sit hovedværk.
Answered Prayers – som er titlen – skal handle om de kendtes verden, Capote kender bedre end nogen anden. Han vil fortælle om, hvordan det nogle gange kan være en forbandelse at få sit største ønske opfyldt.
Ifølge Capote vil den komme til at stå som en pendant til Marcel Prousts store mesterværk, På sporet af den tabte tid.
Morens tidlige død tager hårdt på Capote, som forsøger at finde trøst i rusmidler. Druk og stoffer bremser skriveprocessen, og årene går og går.
Da Capote endelig udgiver uddrag af sine skriverier, udleverer han samtidig sine bedste venners inderligste hemmeligheder. Han siger, at der blot er tale om fiktion, men enhver kan gætte, hvem af vennerne historierne handler om.
Litterært savner kritikerne den dybde, Capote ellers har været garant for, og det nye bogprojekt betegnes som velskrevet sladder og en form for forløber for vor tids reality-tv.
Vennerne kan ikke tilgive den stadigt mere alkoholiserede forfatter, som snart afskæres fra det meste af sin omgangskreds.
Ingen ved, om han nogensinde skrev bogen færdig, og i velvalgte sekvenser fra gamle talkshows – som også er at finde på YouTube – viser dokumentaren forfatteren gå i opløsning. Med kokainsved på panden fortæller den aldrende forfatter, at han ikke har sovet i 48 timer.
”Hvad havde de mennesker regnet med?” spørger Truman Capote på et tidspunkt. ”De vidste jo godt, at jeg er forfatter.”
Kommentarer