Det forsvundne ravkammer

”De voksne er nogle svagpissere.” 

Sådan udbryder drengen Niels, da det annonceres, at hans skole skal rives ned. Kommunen skal bygge en motorvej, men har ikke 21 millioner kroner til at opkøbe det lokale gods, hvor vejen egentlig var tiltænkt at skulle løbe igennem. 

Nedrivningen af skolen betyder, at Niels’ far, der er historielærer, er nødt til at finde et nyt job i en anden by. Udsigten til at skulle forlade sine to bedste venner, Tania og Charly, får Niels til at tage sagen i egen hånd. 

Han opsøger godsejeren og opdager, at manden er på sporet af et skatkammer under godset, som nazisterne efterlod i Danmark. Sammen med vennerne beslutter Niels sig for at sætte jagten ind på skatten, så de kan redde skolen fra nedrivning. 

Det er udgangspunktet for DR’s påskeserie i otte dele, der med julekalender-traditionen som forbillede bliver vist hver dag hen over påsken. Denne anmeldelse er skrevet på baggrund af seriens fire første afsnit. 

Med Det forsvundne ravkammer vender instruktør og manuskriptforfatter Søren Balle – også kendt for Ekko Shortlist-perlen Tomatprincippet – tilbage til det jyske, hvor hans spillefilmdebut Klumpfisken fra 2014 også udspiller sig. 

Serien foregår i en vestjysk flække, hvor Herning er den nærmeste storby, som en af personerne bemærker, og hvor de seje drenge kører på scooter. 

Søren Balles kærlige blik på det vestjyske skinner igennem i første afsnit, hvor scenen sættes for børnenes eventyr. Smukke dronebilleder viser bølger, der skyller ind over bunkere begravet i hvide sandbanker. 

I et bunkersystem under sandet ligger ædelsten og guld gemt i et hemmeligt kammer. 

Første afsnit af serien bruges primært til at introducere persongalleriet og fastslå konflikten. Og så understreges det, at venskab er seriens emotionelle kerne. Heldigvis begynder fortællingen allerede for alvor at rulle i andet afsnit. 

Persongalleriet tæller den skurkagtige godsejer (Peder Holm Johansen) og hans to tumpede sønner (Joen Højerslev, Jonas Schmidt). Vennegruppen må være modelleret efter trioen i Harry Potter med den eventyrlystne Niels (Bertil Karlshøj Smith), den kloge Tania (Cecilia Loffredo) og den lidt kiksede Charly (Marinus Refnov). 

De klichéagtige figurer bruges heldigvis til at underholde og drive historien fremad, da godsejeren og hans håndlangere er i hælene på slænget. 

Charly står for seriens komiske højdepunkter. Hans spirende interesse for piger kaster flere sjove øjeblikke af sig. Én replik leverer skuespilleren Marinus Refnov så lunt, at det er svært ikke at sprutte lidt af grin. 

Men fortællingen byder også på masser af action og mere nervepirrende scener. De lange dunkle gange med knap belysning og skurrende lyde er en perfekt kulisse til at opbygge spænding. 

I afsnit fire skrues der for alvor op for action, da vennegruppen udsættes for dødbringende fælder i bedste Indiana Jones-stil. Man er aldrig i tvivl om, at slænget nok skal klare den. Alligevel rives man med af scener, hvor simple virkemidler som lyden af maskingeværssalver og blitzlys skaber effektiv action. 

I seriens allerførste scene befinder vi os på godset i 1945. En nazist sprænger indgangen til ravkammeret i småstykker og pirrer seerens nysgerrighed, før tiden spoles frem til 2022. 

Den slags historiske tilbageblik kunne med fordel være flettet ind i fortællingen. Eksempelvis når Niels og co. finder et brev skrevet af en afdød kommissær og læser det højt. Her savner man noget visuelt, der vækker den historiske fortælling til live. 

Indimellem studser man over personernes meget rigsdanske og sommetider sjællandske dialekt. Til gengæld virker det troværdigt, når børnene bruger udtryk som ”gun” og ”guys”. 

Selv om det ikke er svært at gætte, hvor Det forsvundne ravkammer ender, har man alligevel lyst til at se, hvordan vennerne når derhen.