”Ved du, hvem der fandt sin mand på Tinder? Det gjorde Kaninharen.”
Sådan taler Clara og en kollega om en fælles bekendt i en kostelig scene, før de fortsætter snakken om den forfærdelige date, som vores hovedperson netop har været på.
Hvorfor kvinden, de taler om, omtales som ”Kaninharen” bliver aldrig forklaret. Men deres kolde konklusion er, at kun særlinge som hende finder kærligheden online.
Alle andre må nøjes med sig selv.
Den svenske serieskaber Josephine Bornebusch spiller selv hovedrollen som overlægen Clara i Elsk mig, der udfolder sig som en romantisk komedie a la Min bedste vens bryllup (1997) og His Girl Friday (1940), hvor en succesfuld karrierekvindes kyniske syn på kærligheden bliver udfordret.
Også Clara udfordres, når hun gentagne gange løber ind i en mand, der værdsætter hendes nykker.
Vi møder Sverrir Gudnason som den charmerende Peter, der falder for hovedpersonen, når hun iført slidt afslapningstøj løber ned til kiosken for at hente bland-selv-slik. Men Clara møder blot hans tilnærmelser med hånlige spydigheder. Hun er overbevist om, at han driver gæk med hende.
Da de mødes igen, er Clara plørefuld på vej hjem fra en bar, og hun kaster op foran ham. Ej heller dette afskrækker ham, og han inviterer hende på date.
Serien forholder sig kritisk til Tinder-æraens datingkultur med flygtige, ofte overfladiske relationer fundet på diverse dating-apps og sammenligner den nye virkelighed med reality-programmersom Paradise Hotel.
Når fjernsynet er tændt hjemme hos Clara, zapper hun fra et lignende program til en reklame for en ny graviditetstest. Begge får hende til at rulle med øjnene.
Undervejs følger vi desuden hendes families kærlighedsaffærer, livskriser og intime øjeblikke sammen. Alt sammen set fra hendes kritiske perspektiv.
Som kontrast til hovedpersonens kynisme kommer vi på besøg hos hendes forældre Sten og Kersti, der fejrer 40 år sammen. Selv igennem Kerstis lange sygeleje, der gør hende hjælpeløs og bitter, støtter Sten hustruen til det sidste.
Men særligt spændende bliver det, når farmand på en ferie får øjnene op for en anden kvinde.
En af seriens smukkeste scener viser Stockholm på en vinteraften, hvor sneen falder idyllisk omkring Claras lillebror Aron (Gustav Lindh fra Dronningen). Storbyen sløres, når kameraet stiller skarpt på ham og en veninde, der sammen spadserer på et torv oplyst af dekorative, ældre gadelygter.
De taler om hans kærestes udsvævende livsstil, der i stigende grad bliver genstand for gnidninger i parforholdet.
Scenen fremstår som en hilsen til Love Actually, der også iscenesættes med vintertid i en moderne, europæisk hovedstad som bagtæppe.
Elsk mig bidrager ikke meget til en nyfortolkning af romantiske komedier – en fortærsket genre, hvis seneste storhedstid sluttede engang i 00’erne.
Alligevel fremstår serien påfaldende frisk.
Manuskriptet er rigt med rappe replikker. Som når Clara betragter den smukke, veltrænede og nydeligt klædte Peter på afstand før deres første date. I stedet for at dåne sammenligner hun ham bekymret med Christian Bale i American Psycho.
Men Elsk mig er primært båret af dramatiske præstationer, der gør persongalleriet mere troværdigt. Harmonisk finder Josephine Bornebusch hellere komiske indslag i de sjove bipersoner.
Vi møder sladdertanten Ulla, der gerne snager i andres forhold. Som når hun følger efter Sten i supermarkedet og udspørger ham om hans syge kone.
Jo mere de andre taler om Ulla, jo sjovere bliver hendes teatralske adfærd. Hver gang vi ser hende, stjæler hun opmærksomheden med sin påtagede omsorg og døgnaktuelle bemærkninger om fælles bekendte.
Elsk mig er en munter og fordomsfri hyldest til en af filmindustriens mest brugte genrer, der øjensynlig stadig er relevant i Tinder-æraen.
Kommentarer