Emilie Meng – en efterforskning går galt

DR giver den ikke for lidt i disse efterårsuger med dystre historier fra den danske provins, hvor politiet giver op og overlader det til folk selv at gøre dets arbejde.

Dramaserien Fred til lands og den aktuelle true-crime-serie Emilie Meng — en efterforskning går galt om bortførelsen og drabet på den syttenårige Emilie Meng fra Korsør i sommeren 2016 er begge hård kost.

Det første er heldigvis blot underholdning, mens dokumentaren er blodigt alvor og nødvendig journalistik, der bør få konsekvenser.

Midt på sommeren 2016 forsvinder en skolepige sporløst en tidlig morgen efter at have sagt farvel til nogle venner på stationen, hvorfra hun vil gå hjem. Hun kommer aldrig frem, men hendes lig findes et halvt år efter i en sø 50 kilometer væk.

Drabsmandens held er øjensynligt, at det var politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der var ansvarlig for efterforskningen, og at hans korps hverken afså tid, kræfter eller talent til at lave den professionelle efterforskning, men stædigt lod det hele sejle. Desuden var det sommerferie.

Om Emilie Meng kunne være reddet, er et af de ubehagelige, ubesvarede spørgsmål.

”Vi har gjort det rigtige,” siger politiinspektør Kim Kliver, mens tv-udsendelserne opruller, at politichefens selvforsvar er fuldstændigt forkert.

Kliver og hans folk gjorde ikke, hvad de skulle.

Først ville politiet slet ikke tage imod morens anmeldelse, da hun søndag ringede og fortalte, at datteren ikke var kommet hjem. Hun frygtede en forbrydelse.

Politiet følte sig klogere end moren og Emilies venner og fastslog, at hun nok var taget til København på grund af kærestesorger. Derfor brød de regel nummer et, der siger, at alle tilgængelige oplysninger ved alvorlig kriminalitet skal indsamles i løbet af de første døgn. Politiet kom aldrig i gang, før det var håbløst for sent.

Det har været almen viden i indviede kredse, at politiet tabte sagen på gulvet fra start. Nu dokumenterer DR, at det hele var værre, end nogen kunne forestille sig.

For det var ikke kun de første 24 timer og de første dage, som Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi mistede. Det var de første mange måneder – og måske år – at de rigtige ting ikke blev gjort.

Gerningsmanden havde ingen mulighed for at slippe fra Korsør uden at undgå overvågningskameraer. Men politiet indsamlede ikke overvågningsvideoer, før sagen var så gammel, at videoernes indhold for længst var slettet, således som lovgivningen om tv-overvågning dikterer.

Politiet afhørte ikke vidner systematisk. Politiet meddelte først langt hen på efteråret, at flere havde set en hvid kassevogn køre rundt i området ved Korsør Station den morgen, Emilie forsvandt.

Og politiet negligerede håndfaste udsagn fra flere vidner, der måske knyttede en bestemt, pædofil mand til sagen. Og politiet skiftede hele tiden efterforskningsleder, der skulle sætte sig ind i sagen på ny.

Det er chokerende.

Der er næppe megen tvivl om, at Kim Kliver snart skal se sig om efter en anden stilling. Han bliver fyret. For dette uansvarlige, dokumenterbare rod kan korpset ikke lægge navn til.

Men det værste er sådan set ikke det uhyggelige klovneri, Kliver er ansvarlig for. Det provokerende er, at han indædt fastholder ikke at have begået fejl og klamrer sig til sin autoritet, stjernerne på skulderen – og sin ret til nærmest majestætisk tavshed.

Det er en vigtig dokumentar, produktionsselskabet Bermuda har lavet til DR. Lidt forvirret klippet indimellem, men stærk journalistik, hvor journalisterne Laurits Nansen, Nikolaj Viborg og Thomas Gade beviser, at de ikke er dummere end politiet.

Jeg har set de to første afsnit og håber, at det sidste afsnit også kommer ind på de politiske omstændigheder og ikke mindst politireformen i 2006. Formålet med reformen var at styrke og udvikle politiets evne til at løse opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav.

Dermed kom Korsør, hvor Emilie Mengs familie boede, til at ligge i udkanten af en gigant-stor politikreds, hvor hovedkvarteret ligger i Vordingborg en times kørsel væk. Det er langt for et korps at køre, når det er søndag og sommerferie!

Dokumentaren afdækker mareridtsagtigt, hvad der kan ske i et lokalsamfund, der udsættes for en uhyggelig, uopklaret forbrydelse som drabet på en næsten voksen pige.

At alle kigger på hinanden, undersøger hinanden, aflytter, melder og sågar inddrager clairvoyante til at undersøge hinanden og naboerne.

Meget værre end i noget drama. Men virkelighed og god journalistik.