Noget af det mest forfærdelige ved svindlere er, at de efterlader deres ofre begravede i skam og skyld.
Så det er ingen overraskelse, at mange af ofrene for den svenske storsvindler Caroline Möller har mere lyst til at grave sig ned end i at deltage i en TV 2-dokumentar.
Eller som en medvirkende – en sårbar, gammel nordjysk mand, som er filmet anonymt – formulerer det: ”Jeg havde lyst til at tage mit liv.”
I dokumentarserien er der en ”dagligstue”, hvor journalisten Majbrit Oddershede på klassisk vis sidder og taler med en tidligere politiefterforsker, som mest bare nikker og bekræfter, men indimellem også udlægger teksten.
Han siger, at skam og skyld netop er kendetegnende for svindleres ofre. Han bidrager også med andre guldkorn. Eksempelvis at man faktisk kan kende en svindlers løgne på, at de bruger for mange detaljer i den opdigtede historie.
Caroline Bergendahl, som der står på svindlerens svenske dåbsattest, er virkelig svinder i den tunge vægtklasse. Og som case er hun lidt af et fund.
Nærmest karikeret er hun en storbarmet svensk blondine, der efterhånden fremstår lidt som et ringvrag, men stadig kan indkassere ældre mænds blikke med sin svulstige krop og de store armbevægelser.
Hun kan tromle alle ned med sproglige knytnæver, spontane løgne og alvorlige trusler. Så det gør hun.
Alle steder, hun kommer frem, først i Sverige og siden i Danmark, lægger hun lidt naive, sårbare, halvgamle mandfolk ned – ikke mindst økonomisk.
De fleste af sagerne er hjerteskærende. Søde og hjælpsomme mænd, der bare er lidt ensomme, er blevet forført af Caroline og sidder tilbage med milliongæld, ødelagte huse og især knuste hjerter.
Filmisk er serien helt normalt tv, inklusive de opstillede sekvenser og lidt rystet, skjult kamera. Men grafisk har man gjort sig umage. Især brugen af landkort er formidabel til at vise den streng af svindelsager, som involverer mellem ti og tyve byer, hvor svindleren har ført sig hæmningsløst frem.
En sag fra Sverige, hvor hun har solgt en psykisk syg oldings landbrugsjord, ryster én. For han kommer sig aldrig over det, men dør.
I en anden sag fra samme område river Caroline pludselig sine intetanende naboers hække op og jævner deres haver med en bulldozer, imens hun uden at blinke påstår, at jorden tilhører hende.
Journalistisk er denne dokumentarserie ekstremt vigtig. Den peger på, at samfundet og ordensmagten er forbavsende ringe til at forsvare befolkningen imod rå svindlere. De kan tilsyneladende uhindret rejse fra by til by, fra parforhold til parforhold.
Der bliver aldrig sat en stopper for dem, og pengene får folk aldrig tilbage.
Svindleren er nemlig iskold.
Da Caroline Müller forhold til en svensk rigmand dukker op, bliver alvoren med et synlig. Hun har fået polititilhold, fordi hun truede med at bruge en lejemorder. Hun spurgte, hvorvidt manden, hvis navn hun også har misbrugt i Danmark, foretrak, at hun begyndte med børnene, hustruen eller ham selv?
Hele familien lever i dag under beskyttelse.
Et af seriens scoop er, at dansk politi må stå skoleret og fortælle, at de faktisk har misset en advarsel fra det svenske politi. Det kunne ellers have standset svindlerens hærgen og sparet danske mænd for millioner af kroner. Og måske også reddet et sårbart hjerte eller to.
Kommentarer