Siden vi fra starten af december mødte Bjørn, hans lillesøster Gro, farmand og mormor, har de alle måttet gennemgå en masse forviklinger.
Mens julen nærmede sig med hastige skridt, forsøgte Gro at forfølge sin egen juledrøm. Samtidig måtte Bjørn lære at forstå sin magiske forvandling til en nisse.
Julefeber er så sandelig en frisk og anderledes julekalender, og timingen har været perfekt i det sværeste år i mands minde.
Den viser nemlig, hvordan vi selv kan skabe magi for vores omverden. Samtidig har vi fået dagligdagens problemer ned med gløggen og juleslikket.
Normalt forsøger julekalendere at få os til at glemme hverdagen for en stund. Men i stedet bliver de problemer, som karaktererne bakser med, elegant vævet ind i julekalenderens rytme og historie.
Der er Bjørns modvilje mod at blive til nisse, som på et dybere plan handler om at stå ved sig selv.
Bjørns ven, balletpigen Frede, kæmper for at blive danser. Igen og igen må hun slås for at bevise, at hun fortjener en plads på Det Kongelige Teater, som danner en smuk ramme for dramaet.
I det hele taget skaber serien en underliggende fornemmelse af magi, som kan mærkes gennem alle afsnittene. Intet er helt, hvad det ser ud til at være.
Humoren er en vigtig medspiller, ikke mindst med altid gode Peter Frödin, hvis balletmester godt kunne være drejet over Den Kongelige Ballets Nikolaj Hübbe, der selv har en lille rolle i serien.
Men især er samspillet mellem de unge skuespillere Silas Cornelius Van (Bjørn) og Selma Dali Pape (Gro) sprudlende. De bærer hver deres del af handlingen, og tempoet falder aldrig. Man nyder dialogen, som aldrig føles træt, selv om handlingen indimellem kører en smule i ring.
Skuespillernes samtaler er fantastisk udført. Ungdommeligt og uforstilt. Båndet mellem dem er et opråb til nutidens unge om den overfladiske tilbedelse af de sociale medier, hvor alt det menneskelige er poleret væk.
Det er tydeligt, at skaberne Natasha Arthy og Rune Schjøtt-Wieth har et motto: Det er okay at være, som man er!
Vi er alle forskellige, og det skal vi kunne forstå og acceptere. Ja, det er hørt før, men sat ind i et julekalenderkoncept oplever vi det pludselig på en ny måde.
Julefeber virkede efter de første afsnit meget mørk, men den har udviklet sig til en smuk julekalender i øjenhøjde med nutidens børn og voksne. Og med den finurlige pointe, at nisser findes, hvor man mindst venter det.
facebook
twitter
Kommentarer