Tilsyneladende er Christian og Leonora et pragteksemplar af et succespar. De er på vej til at være midaldrende, men er stadig smukke og attraktive. Sønnen Johan, snart student, har været igennem en alvorlig sygdom.
Alle tre bor i en pragtfuld, arkitekttegnet villa ud til skov og sø. På sidstnævnte skal der snart være sankthansbål. Men idyl og glansbillede krakelerer hurtigt i Kærlighed for voksne.
Christian har noget alvorligt kørende med den unge arkitekt Xenia, som er ansat i hans byggefirma. Til en firmafest med koner ser Leonora dem sammen i et hidsigt samleje.
Leonora konfronterer Christian med affæren og fortæller samtidig, at hun ved, at han har en alvorlig bedragerisag i bagagen. Den truer hun med at afsløre, såfremt han går fra hende.
Men Christian lader sig ikke uden videre adskille fra elskerinden. Og hans kone har tilsyneladende også lig i lasten fra sin fortid.
Noget af et mønster begynder at tegne sig.
Alle er mennesker forklædt som voksne, der i en sen alder skæbnesvangert er splittet mellem begær, griskhed og jalousi.
Netflix’ første danske film var kokke-komediedramaet Toscana, som skulle have været i biografen, men i stedet landede på streamingtjenesten. Nummer to var hele tiden planlagt til premiere på Netflix, og Kærlighed for voksne er på flere måder ganske anderledes.
Det er en vaskeægte thriller og et klaustrofobisk kammerspil, hvor det forgyldte borgerskab pludselig er viklet ind i en melodramatisk magtkamp med noter af Hitchcock og film noir.
På mange måder minder Kærlighed for voksne om de begsorte, socialmoralske skæbnedramaer, som den franske instruktør Claude Chabrol drejede i 1960’erne. Hans film tæller Slagteren, Dyret skal dø og Den utro hustru.
Det danske drama er en filmatisering af krimien af samme navn, som forfatterparret Anders Rønnov Klarlund og Jacob Weinreich har skrevet under pseudonymet Anna Ekberg. De har selv omarbejdet deres bog til filmens manuskript.
På godt og ondt.
Instruktøren Barbara Topsøe-Rothenborg iscenesætter thrillerens trakasserier effektivt, men mere anonymt end unikt. Der er smukke billeder fra nat og dag af dansk bøgeskov, skovsø og havudsigt samt borgerskabets diskrete charme i samtalekøkkener og to biler i carporten.
Altid seværdige Sonja Richter (Elsker dig for evigt, Kvinden i buret) er den skinsyge, men også udspekulerede Leonora. Hun kan være en superb omsorgsfuld Moster Mild for så i næste øjeblik at forvandle sig til en skinger Medea med mord i øjnene.
Dar Salim er den utro Christian. Med sin medbragte solide apparition fra Underverden som tough gut og sej skallepande er han lige ved at være miscastet. Skuespilleren føles ikke helt rigtig som den vege, vægelsindede elsker, der har svært ved at droppe sin forelskelse, som måske er hans livs kærlighed.
Sus Wilkins gestalter overbevisende den smækre elskerinde, som kræver mere end blot bollevenskab. Lars Ranthe er vennen, der hjælper uden at vide for meget.
Ranthe er efterhånden ved at overtage salig Ove Sprogøes rolle som dansk films fornuftige stemme med stamplads som midtbanespiller i både melodrama og komedie.
Alvorlige og sympatiske Mikael Birkkjær er også god som kommissær Klog med de traurige øjne. Han har såmænd regnet den ud og set, hvor det hele bar hen. Det fortæller han til sin gifteklare datter i handlingens ramme, som manusforfatterne har valgt at bringe med over fra romanen.
Men det er i mine øjne en fatal filmisk fejl. Med det litterære arrangement sætter filmen sig nemlig mellem to krimilitterære og fortællemæssige stole.
På den ene side vil den være en original og ganske spændende thriller i borgerskabets dobbeltmoralske regi. På den anden og alt for forsigtige side vil filmen gerne beholde den onkelagtige inspektør Rar, som hyggekrimiens mange fans elsker.
Derfor ender Kærlighed for voksne som endnu en underholdende lørdagskrimi, der desværre nok er hurtigt glemt.
Kommentarer