Efter mere end et halvt århundrede kan Ken Russells visionære mareridt om seksuel fortrængning, religiøs fanatisme og politisk magtmisbrug endelig ses i biografen uden censur.
Anmeldelser / Biografanmeldelse
Brohr
Tredje film fra satiregruppen Gigis er den sjoveste, flotteste og mest interessante i rækken med en befriende snusfornuftig tilgang til AI-debatten.
Nøjsomheden
Hella Joof kysser og krammer sit publikum, mens hun smugler både klassesatire, dødsangst og social alvor ind i en varm folkekomedie.
Coyote vs. Acme
Grimm E. Ulv går rettens vej mod skruppelløs kæmpekoncern i en nostalgisk, absurd og overraskende vellykket blanding af live-action og klassisk håndtegnet animation.
Danmarks sønner
Talentfulde Ulaa Salim debuterer med et eksplosivt terrordrama, der med stærkt skuespil og overraskelser i ærmet går til kamp mod ekstremisme.
Paradis
Det bliver næsten for meget, når dansk kernefamilie rammes af det ene mareridt efter det andet i ferieparadiset, men skuespillerne redder dramaet i land.
Heart of the Beast
Brad Pitt og en krigsskadet hund giver følelserne tyngde, men manuskriptet stabler adventureklichéerne så tæt, at selv den storslåede natur begynder at ligne en kulisse.
Alle Guds farver
Man får virkelig lyst til at gå i kirke i Enghave, skriver præst Kristian Ditlev Jensen efter at have set Jannik Splidsboels fremragende dokumentar, der viser inklusion som en menneskelig nødvendighed.
Die My Love
Det er Jennifer Lawrences vilde og eksplosive præstation, der gør Lynne Ramsays uforsonlige drama om ulykkeligt moderskab mere interessant end egentlig gribende.
De Gaulle: Modstandens pris
Skål for modet! skriver politikeren Jan E. Jørgensen i sin anmeldelse af det nervepirrende og rørende drama om den franske modstandsleder de Gaulle, som gav ham lyst til at synge Marseillaisen på vej ud af biografen.
Palæstina 1936
Historien om palæstinensernes oprør mod de britiske koloniherrer i 1936 føles tragisk aktuel, men en vigtig brik mangler.
Primavera
Vivaldi møder en ung kvindelig violinist i 1700-tallets Venedig, men Primavera sætter sig mellem to stole og ender som en tam fortælling om både musik og kvindekamp.

