I kølvandet på afsløringen i 2017 af producenten Harvey Weinsteins årelange overgreb på kvinder i Hollywood faldt stjerneskuespilleren Kevin Spacey.
Men hvor Weinstein blev fældet af seriøs graverjournalistik i The New York Times og The New Yorker, var det diverse anklager i interviews, som førte til fyringen af Spacey fra Netflix-serien House of Cards og den efterfølgende bandlysning.
Og mens Weinstein er blevet erklæret skyldig ved domstolene, har Spacey vundet retssagerne, hvis de da ikke er smuldret undervejs. Ikke desto mindre er Spacey i dag persona non grata i Hollywood.
Vi har manglet en grundig journalistisk undersøgelse af superstjernen, og her falder Channel 4’s overbevisende dokumentar Kevin Spacey bag masken på et tørt sted.
Otte forskellige kilder fordelt over mange årtier ”står frem”, som det hedder i #MeToo-lingo, og fortæller deres historier. Og det er vel at mærke kilder, der ikke medvirker i de retssager, som har frikendt Kevin Spacey for mindst fem tilfælde af sexovergreb.
Skuespiller efter skuespiller fortæller om Kevin Spacey, som bag sit pæne ydre – serien i to afsnit hedder Kevin Spacey bag masken – har forgrebet sig på dem.
Han sætter en hånd solidt i skridtet på en skuespiller under en optagelse. Han smider en mand på et bord og simulerer et samleje. Han bringer sig selv til udløsning bag rettet, imens en passager ser bestyrtet til. Og han masturberer til Saving Private Ryan midt under en matiné.
Udsagnene er chokerende.
En ung mand, der har vist folk på plads i salen på The Old Vic i London, hvor Spacey var direktør, begynder at græde. Han fortæller om, hvordan Spacey midt under en børneforestilling skubber den unge bøsse ind i en niche og presser sit bukseskridt ind i ansigtet på ham.
Et andet sted bryder en gigantisk, amerikansk specialkommandosoldat sammen, da han skal fortælle om skammen ved ikke at gøre noget. Han er toptrænet dræber, så hvorfor siger han ikke bare fra?
Og en mand, som spiller sikkerhedsvagt i serien House of Cards, er så påvirket, at han taber tråden i sin beretning. Spacey havde fået en kvindelig, lesbisk producerassistent, fordi selskabet vidste, at han er grænseoverskridende over for mænd. Alligevel ender Spacey rovdyrsagtigt med at jagte manden rundt på settet.
Spaceys storebror, som er en af seriens mest rørende skikkelser, afslører vilde overgreb i barndommen fra drengenes far.
Hvis bare halvdelen af historierne passer, er Kevin Spacey et forfærdeligt menneske. Eller som en kilde, der påstår, at han blev halvvejs voldtaget som ung, siger: ”Han blev ikke sådan et menneske på grund af sin karriere. Han var sådan.”
Spørgsmålet er, om Kevin Spacey nogensinde kan tilgives sine uhyrligheder.
Hvad siger Spacey selv? Han har af Channel 4 fået blot et par uger til at svare ”ja” eller ”nej” på en række spørgsmål, man har sendt til ham. Man har med andre ord ikke givet ham muligheden for at give sin version, og det er en svaghed ved dokumentaren.
Heldigvis offentliggjorde talkshow-værten Piers Morgan den 11. juni et halvanden times interview med Spacey, der benægter de nye anklager. Skuespilleren fortæller, at både militærveteranen og manden, der spiller sikkerhedsvagten i House of Cards, har fortsat deres kontakt med Spacey efter de påståede overgreb.
Den ene har sendt ham nøgenbilleder af sig selv, og den anden har flere gange opfordret til, de skulle mødes og hygge sig. Og da Spacey takker ja, svarer vedkommende, at han glæder sig.
Får det dokumentaren fra Channel 4 til at falde fra hinanden?
#MeToo-bølgerne har alle sammen det problem, at de er ensidige fremstillinger af sexovergrebene. Ofrene fortæller grådkvalt deres historie, mens gerningsmanden iskoldt eller desperat forsøger at vaske hænder.
Vi mangler det samlede billede.
Hvis man ser denne dokumentar, som faktisk er ret overbevisende, sammen med Piers Morgan-interviewet, har man faktisk det samlede billede. Et billede af en sexkrænker, som har begået slemme ting, men som også har haft en meget vanskelig baggrund og tydeligvis er blevet klogere i dag.
Det fulde billede viser os noget så menneskeligt som en synder. Spørgsmålet er, om Hollywood kan tilgive. Og kan vi?
Kommentarer