Biografanmeldelse
18. nov. 2021 | 10:40

King Richard

Foto | Chiabella James
Richard Williams (Will Smith) er det naturlige midtpunkt, når han determineret underviser døtrene i tennisspillets glæder på baner, der grænser op til ghettoen.

Will Smith bejler til en Oscar med fremragende præstation i det biografiske sportsdrama om Williams-søstrene og deres ærgerrige trænerfar.

Af Claus Nygaard Petersen

”Sovetryner må nøjes med drømme,” lyder et af far Richards gode råd, som han konstant giver sine døtre.

De er nemlig udset til noget stort: verdens bedste tennisspillere, ikke alene nu, men i hele sportens historie.

King Richard omhandler de berømte Williams-søstre, Venus og Serena, og i særdeleshed deres far Richard, der er berømt og berygtet i tennismiljøet for sin meget egenrådige personlighed.

Passende nok er det en af Hollywoods absolut største personligheder, som har fået til opgave at indfange essensen af den karismatiske tennistræner.

Will Smith har tidligere demonstreret evnen til at gengive et virkeligt menneske ned til mindste detalje. Det er nærmest hans portræt, man ser for sig, når man tænker på Muhammad Ali!

Skuespilleren er god til at undgå karikaturfælden, hvor enkelte bemærkninger eller bevægelser kommer til at udgøre personen. Meget af kunsten består i at finde personens stemme. I Richards tilfælde er det en bedrevidende, stædig gammel mand med en tyk sydstats-accent.

I filmen følger vi buldrebassen og familien fra slutningen af 1980’erne i LA-bydelen Compton og frem til Venus’ turneringsdebut i oktober 1994.

Richard og hans kone Oracene (Aunjanue Ellis) er optaget af at holde fællesbørnene Venus (Saniyya Sidney) og Serena (Demi Singleton) samt deres tre halvsøstre væk fra det barske liv på gaden, hvor en bande eller racistisk betjent kan gøre en ende på livet med kugleregn.

Vejen ud af miljøet er uddannelse og for de to yngstes vedkommende tennis.

Den står på daglig træning på den lokale bane, klods op ad bandemedlemmer, der ikke giver en fuck for den gamle mand og hans børns tosserier. Richard får da også et par på hovedet op til flere gange, som den ærekære familiefar med store ambitioner bare må tage imod.

Men faren er determineret. Og han har svært ved at give slip på kontrollen, når andre trænere kommer ind over. Richards insisteren på, at pigerne skal have en bestemt fodstilling, fører til flere verbale sammenstød, som de forskellige trænere dog finder sig i.

King Richard er en meget klassisk biopic.

Det er selvsagt enormt opløftende at være vidne til pigernes udvikling, og fortællingen emmer også af den amerikanske drøm om at tage rejsen fra de ringe kår helt til toppen.

Zach Baylins manuskript er derfor ikke spækket med overraskelser, og i det hele taget er det en meget sober fortælling.

Racismen, som virkelighedens Richard Williams har påpeget mange gange i forbindelse med døtrenes karriere, ligger blot og lurer i baggrunden.

Kontroverser er i det hele taget fraværende, og man savner en mere seriøs stillingtagen til, om det er i orden at pace sine børn frem på den måde. Det antydes et par gange, at han ikke er helt fin i kanten, men grundlæggende tegnes der et lovligt glansbilledagtigt portræt af familien.

Man fornemmer, at der er mere mørke sider af historien, som bevidst bliver forbigået.

Til gengæld er det forståeligt, at tenniskampene spiller en fremtrædende rolle i King Richard. Robert Elswith indfanger fermt intensiteten i de imponerende dueller, der er så virkelighedstro, at man skulle tro, at det var de rigtige turneringskampe.

Der er lagt meget arbejde i King Richard – ikke mindst fra Will Smith, som kandiderer kraftigt til en Oscar for hovedrollen. Det vil være hans portræt, man ser for sig, når man tænker på Richard Williams.

Trailer: King Richard

Kommentarer

Titel:
King Richard

Land:
USA

År:
2021

Instruktør:
Reinaldo Marcus Green

Manuskript:
Zach Baylin

Medvirkende:
Will Smith, Aunjanue Ellis, Saniyya Sidney, Demi Singleton, Tony Goldwyn, Jon Bernthal

Spilletid:
138 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
18. november

© Filmmagasinet Ekko