The Leftovers – sæson 3

Der findes efterhånden mange gode serier i den uoverskueligt store tv-verden, men The Leftovers løfter sig over de fleste.

Serien om de mennesker, der blev ladt tilbage, da to procent af jordens befolkning pludselig forsvandt på mystisk vis, smider sine overlevende ud i den ene mere sindssyge situation efter den anden.

Tredje sæson fører således politimanden Kevin Garvey (Justin Theroux) og hans nærmeste fra USA til Australien for at illustrere, at verden står på hovedet.

I andre serier havde det virket som forceret drama, men her lever vanviddet i bedste velgående, fordi den ulogiske verden giver følelsesmæssig mening i al sin uforklarlighed – seriens pointe er jo faktisk at erkende livets absurditet.

Forrige sæson fik The Leftovers tilført mere energi, da en række nye karakterer blev tilføjet. Livet gjorde stadigt ondt, men i første omgang ikke helt så meget som i første sæson, hvor nihilismen var deprimerende på en helt fantastisk måde.

Den nye og endegyldige sæson byder stadig på rigelige mængder surrealistisk galgenhumor, men nu er enden for alvor nær – både for serien og dens farverige persongalleri centreret omkring Kevin og hans forhold til Nora (Carrie Coon), som mistede hele sin familie på den skæbnesvangre dag, hvor 140 millioner mennesker, to procent af Jordens befolkning, forsvandt på forklarlig vis.

På syvårsjubilæet for begivenheden er verden i The Leftovers bogstavelig talt ved at gå under. Det mener langt det meste af seriens indbyggere i hvert fald, men måske er det mere et håb om evig frelse end en tro på samme?

Det antydes kraftigt i åbningsscenen, der ligesom i forrige sæson er et allegorisk flashback.

I anden sæson kæmpede en hulekvinde en forgæves kamp for at holde sin baby i live, og i denne sæson kæmper en kristen flok i 1800-tallet for at holde deres tro i live, mens den imødesete dommedag, som de imødeser, bliver udsat gang på gang.

Det er hårdt, når livet fortsætter og mødet med skaberen lader vente på sig. Det giver sig udslag i mange selvmord blandt folk, der håber på at blive genforenet med deres kære, men også i ren vanvid – som manden med den røde kasket, der er overbevist om, at han er Gud.

I serien fører det til en mand med en rød kasket, der er overbevist om, at han er Gud, men også almindelige mennesker, der i sorg vælger livet fra for at blive genforenet med deres kære.

Det helt unikke ved The Leftovers er dens forståelse af, at tv-dramatik er mere end handlingsbuer og karakterudvikling. Mindst lige så vigtigt er de transcenderende øjeblikke, og dem mestrer serien til perfektion.

Det er forløsende og mærkeligt rørende, når Nora hopper på trampolin i slow-motion til tonerne af rapgruppen Wu Tang Clan. Og det er mystisk inciterende, når en nøgen, behåret mand løber igennem en fransk ubåd med et morderisk mål for øje – igen i slow-motion.

Serien holder et skarpt fokus på troens mystiske væsen. Religion bliver ofte set som altruistisk næstekærlighed, men serienargumenterer for, at det snarere er en egoistisk jagt på mening med livet.

”Fortæl mig, hvad jeg skal gøre,” siger Kevins ekskone Laurie (Amy Brenneman) i et andet hjerteskærende flashback, hvor hun slutter sig til den hvidklædte sekt De Skyldige Efterladte. Det førte til hende og Kevins deroute, men tredje sæson, der ellers byder på lige så mange knuder og krøller som de andre sæsoner, samler de to i et skønsomt øjeblik, der binder en smuk sløjfe på deres sælsomme forhold.

Uden at afsløre for meget kan man kalde det en farvelsmøg mellem Jesus og Judas.

Det er helt i seriens ånd, at HBO kun har gjort syv af ud otte afsnit tilgængelige for anmeldelse. Dermed lader man uvisheden råde hele vejen ud i vanviddets tåger. Det næstsidste afsnit er en hysterisk morsom og tankevækkende tour de force, der spejler anden sæsons bedste afsnit, International Assasin, hvor Kevin med sine overnaturlige kræfter rejser ind i det alternative dødsunivers.

Her må han stå ansigt til ansigt med sig selv, og The Leftovers understreger således, at serien nok gør døden til munter eskapisme, men den tilbyder også et blik ind i et univers, hvor mennesket er af lave.