Limbo – når sabbatår er fucked

Det er juni. Dansk industri inden for øl, champagne, cigaretter og breezere står i fuldt flor, i takt med at den næste række af 3.g’ere omfavnes af en euforisk tilstand af nyfunden frihed og samhørighed. 

Foran dem ligger et løfte om hvide sandstrande, kokosnødder og skinnende selvrealiseringseventyr. 

En lillesøster er blevet student, og i en sørgmodig sommernostalgi finder Ciliane sin dagbog. Hun har selv stået samme sted som sin søster og skuet forventningsfuldt mod sabbatåret i vente, mens hun svedte vodkadampe under den rød-hvide hue. 

”Sidste aflevering er afleveret. Aldrig mere præstation, glad. Sommerferie, sommerferie, ja ja ja.” 

Så står der ikke mere. De resterende sider er blanke. ”Så var der bare ikke mere at skrive,” konstaterer Ciliane, ”jeg toppede.” 

Sabbatåret viste sig hurtigt at være svært undervældende. Og efter et år uden for uddannelsessystemet sidder Ciliane og veninderne Stine og Line i Limbo – når sabbatår er fucked tilbage med en håbløs kombination af livs- og identitetskrise. 

”Hvem fuck er du egentlig, når du ikke bare går i skole?” spørger pigerne sig selv i dokumentarseriens introsekvens. 

De er børn af det senmoderne samfund, og på den anden side af skolesystemet venter et væld af valgmuligheder, der ironisk nok er mere handlingslammende end frigørende. 

De tre piger repræsenterer typiske udfald af et sabbatår. Line fastholder sig selv i en hårdfør cyklus af ottetimersvagter og druk, mens hun bygger en opsparing, hun ikke ved, hvad hun skal stille op med. 

Stine afblomstrer gradvist i en triviel hverdag, hvor hun veksler mellem arbejdspladsen og sengen. Senere udlever hun – i et grimt tilfælde af fomo og eskapisme – et alterego i USA, backpacker-Stine, der kan alt og svarer ”Yeah, sure” til det meste. 

Tilbage i Aarhus, hvor den nærmeste sensation er Risskov, viser det sig, at sabbatårs-karikaturen ikke følger med tilbage over Atlanten. 

Imens forsøger Ciliane at danse med forældrenes forventninger om målrettethed og karrierementalitet. 

Forældrene, der har etableret et komfortabelt køkken-alrum-liv i den højere middelklasse, bliver et slående portræt på de uforstående forældre med de ellers-så-gode-intentioner. Den stabile indkomst er lykkens adgangskode, og de to bliver pinligt påholdende i deres studiestartsprædiken. 

Farens love language er bundet op på præstation og består i at verbalisere sin grad af stolthed over for datteren. Han optræder ofte gennem opkald – som en grynet stemme fra en iPhone – og bliver en karikatur på guldstjernekultur: ”Det er far glad for at høre, baby!” 

De tre piger er heldigvis kyndige i både selvindsigt og selvironi, og der er i serien en fandenivoldsk tone af opgivende tragikomik. 

Pigerne stråler af ægthed og afskriver al forfængelighed i det upolerede og nærgående selvportræt. Det er pigerne selv, der skiftevis har ageret kamera- og lydmand over for hinanden, og det skaber intimitet og nærhed. 

Limbo – når sabbatår er fucked er konsekvent ærlig over for os, og vi får lov til at se det hele – fra salte tårer til jeg-skal-til-optagelsesprøve-tynd-mave og syrlig Long Island Iced Tea-opkast. 

Serien forsøger ikke at romantisere pigernes ungdomsmodløshed som en form for smuk, fransk tristesse, og når de sidder krympet sammen i vindueskarmen hjemme på teenageværelset og ryger en aftensmøg, føles det ikke som et uddrag af Bonjour Tristesse, men slående, uforskønnet hverdagsrealisme. 

Begrebet ”Limbo” dækker over en tilstand af uafklarethed, ofte i forlængelse af en overgangsperiode. I den danske sensommer opdeles studenterrusens førnævnte samhørighed i to, og september-måned bliver den endelige skillevej mellem konkurrencestatens de eneste to: studiestart eller sabbatår. 

Men som pigerne gradvis erfarer, er det kun en fortælling, at tiden efter 3.g blot er en overgangsperiode til universitetet. Måske er det bare ”resten af livet”, der gør sit indtog. 

Den lille scene med dagbogsuddraget på teenageværelset er en blandt mange åbenbaringsperler i Limbo. ”Behold den følelse,” siger Ciliane til Ciliane dengang den 10. maj. ”Lad være med at lade andre påvirke dig!” 

Dét er seriens kerne: At gøre sig fri af andres forventninger om, hvad man skal med sig selv og sit liv!

Der er tilknyttet en Instagram-side, der fungerer som en udvidelse af seriens univers.