Million Dollar Arm har stemplet ”based on a true story” på sin plakat. Og for en gangs skyld er der faktisk tyngde bag løftet om autenticitet.
Da Disney-filmen er ved at blive for rosenrød i skildringen af outsidernes vej til toppen, klippes der pludselig til autentiske tv-optagelser af de to indiske drenge, som Million Dollar Arm handler om.
Filmen er ingen dokumentar, og der er utvivlsomt smurt tykt på flere steder, men at se virkelighedens to drenge stå og smile i et omklædningsrum er et opløftende afbræk til en film, der ellers bevæger sig ad den snorlige vej.
Million Dollar Arm starter hos sportsagenten JB Bernstein (Jon Hamm fra Mad Men). Han er brudt ud af et større agentur for at danne partnerskab med Aash (Afsi Mandvi). Men det er ikke nemt at være ny på agentmarkedet.
Bernstein må tænke innovativt, hvis hans forretning skal overleve. En aften zapper han tilfældigt forbi Britain’s Got Talent, hvor Susan Boyle bringer en hel sal i ekstase med sin overraskende stemme. Bagefter slår han over på en cricket-kamp fra Indien.
Og det er åbenbart nok for Bernstein til at udtænke et nyt tv-koncept.
Ikke længe efter er han i gang med at starte et reality-show om baseball i et land, hvor folk knap nok kender til sporten. Der bor over en milliard mennesker i Indien, og tænk hvis man kunne få alle sammen til at interessere sig for amerikansk sport. De kommercielle muligheder ville være uendelige.
Bernsteins plan minder om mange filmproducenters.
Sidste uge havde Hundredefodsrejsen, der især handler om det indiske køkken,premiere i de danske biografer, og i de senere år har man kunne spotte adskillige asiatere i amerikanske blockbusters.
Vil man tjene virkelig mange penge i dag, er det en god idé at kigge mod Asien. Det ved filmbranchen, og det indser Bernstein.
Han rejser til Indien for at starte sit show, der på et år skal gøre to uprøvede indere til professionelle baseball-kastere. Han tager fra by til by for at finde de talenter, der kan gøre hans show succesfuldt og ham selv rig.
Filmen går ikke uden om de oplagte misforståelsesvittigheder, der opstår, når en amerikaner møder en fremmed kultur. I Indien kommer man ikke langt med ”no habla indi”, og Bernstein må indse, at trafikken i Mumbais gader giver inderne et andet forhold til punktlighed, end han er vant til.
Scenerne fra Indien er det visuelle højdepunkt i Million Dollar Arm. Om det er i den overfyldte slum eller foran Taj Mahal, formår instruktør Craig Gillespie (Lars and the Real Girl) og fotograf Gyula Pados at give en sansemættet oplevelse af det ekstremt tætbefolkede land.
Til sidst lykkes det for Bernstein at finde to talenter, der muligvis på sigt vil kunne blive professionelle baseball-kastere. De hedder Rinku og Dinesh, og de er filmens redning.
Rinku spilles af Suraj Sharma, der kendes fra Ang Lees Life of Pi. Han er den excentriske kaster af de to – han er venstrehåndet, og inden et kast står han i flere minutter som en flamingo på ét ben, før han slipper bolden. Dinesh spilles af Madhur Mittal (Slumdog Millionaire). Han kaster mere traditionelt. Og hårdt. Desværre har han ikke altid styr på præcisionen.
Da de flyttes fra Indien til USA, hvor de skal skoles som kastere, forbløffes de begge over rulletrapper og elevatorer. Men ikke på en slapstick-agtig måde. De to er begge generte og ydmyge, og det klæder virkelig heltene i en amerikansk sportsfilm.
Million Dollar Arm har også en snorlige kærlighedshistorie mellem JB Bernstein og den søde nabopige Brenda. Fortællingen om, hvordan Bernstein må lære at sætte menneskelige relationer over økonomisk vinding, er heller ikke synderligt original.
Men den autentiske sensationshistorie om to unge indiske drenge, der kommer til USA for at prøve lykken – under et år efter de første gang har rørt en baseball – er opløftende. Især fordi det lykkes de to meget talentfulde skuespillere at skabe et overordentligt sympatisk portræt af de to ydmyge helte.
Kommentarer